Læsetid: 2 min.

S: Kommuner skal sælge velfærd

I Socialdemokraternes nye politiske udspil hedder det, at landets kommuner skal kunne sælge ekstra velfærdsydelser til dem, der vil betale. Som tidligere er både den resterende opposition og regering imod. Men KL bakker op
15. april 2006

Helle Thorning-Schmidt beskriver selv Socialdemokraternes længe ventede udspil som en blanding af nye visioner og klassisk velfærdspolitik. Et af punkterne, nemlig det, der giver kommunerne mulighed for at sælge ekstra ydelser til borgerne - de såkaldte tilkøbsydelser - er i den sammenhæng et gammelt stridspunkt i Socialdemokraternes velfærdspolitik. Et punkt, der skabte en afgrundsdyb kløft i regeringssamarbejdet mellem S og R. Det gør det stadig:

"Kommunerne skal ikke blande tingene sammen. De skal primært sørge for at levere de ydelser, som det private ikke kan tage sig af. Og så skal kommunerne ikke blande sig i konkurrencen med de private udbydere. Hvis det offentlige udfører en opgave, så er det fordi, det private ikke kan," siger de radikales leder, Marianne Jelved, om forslaget.

Den kritik er formand for Kommunernes Landsforening (KL), Venstreborgmester i Søllerød Kommune, Erik Fabrin, slet ikke enig i. Han forklarer de radikales principielle modstand med, at de er "bange for at pumpe den offentlige sektor op". Samtidig ser han forslaget som et nødvendigt redskab i kommunernes stræben efter at give borgeren flest valgmuligheder:

"Det her er en god idé, fordi det følger ideen om at øge det frie valg for den enkelte borger. Men frit valg har en pris, og det er den, vi skal konkurrere om."

Unfair konkurrence

Et af knudepunkterne er netop konkurrencen mellem de offentlige og private udbydere. Men hvor man i kommunerne - uafhængig af partifarve - har en interesse i at forbedre økonomi, service og konkurrenceevne i forhold til de private udbydere af velfærdsydelser, så er man fra den borgerlige regering imod forslaget.

Kommunalpolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Christian Wedell-Neergaard, ser, ligesom Marianne Jelved, forslaget som en upassende sammenblanding af offentlige og private anliggender:

"Det lyder umiddelbart sympatisk. Men kommunerne skal ikke tilbyde samme ydelser som det private. Det ville være et slag mod den fair konkurrence. Vi har jo ingen garanti for, at kommunerne prissætter ærligt. De kan udnytte deres monopol på en række markeder til at dumpe prisen - vel at bemærke via offentlige tilskud," siger Christian Wedell-Neergaard.

At det skulle give en unfair konkurrence, kan Erik Fabrin slet ikke se:

"Socialministeren har netop relanceret ideen om, at private plejehjem skal kunne sælge tilkøbsydelser. Så i lighedens navn, må man da sige, at det kun er retfærdigt, hvis de offentlige institutioner får samme muligheder. Ellers er det da unfair konkurrence. Desuden har Socialministeriet indført et nyt regnskabssystem, så de offentlige institutioner bogfører efter samme system som de private. Så der er al mulighed for at sammenligne, hvordan prissættelsen foregår," forklarer Erik Fabrin.

Oppositionen til venstre for Socialdemokraterne ser heller ikke positivt på udspillet. Men det skyldes helt andre bekymringer:

"Vi er ikke glade for forslaget. Generelt set foretrækker vi, at give samme tilbud til alle. Vi frygter jo, at det er et skridt mod brugerbetaling - og hvor går så grænsen," spørger kommunalpolitisk ordfører for SF, Kristen Touborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her