Læsetid: 1 min.

S-kritik af revideret skattepakke

Socialdemokraterne beskylder regeringen og DF for at tækkes er-hvervslivet, når selskabs-skatten nu sættes ned. Sæt i stedet skatten ned på arbejde, lyder det
3. april 2007

Der er himmelvendte øjne og rysten på hovedet i den socialdemokratiske lejr, efter at regeringen og Dansk Folkeparti mandag offentliggjorde deres reviderede skattepakke, hvor selskabsskatten sættes ned fra 28 til 25 procent.

Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, er aftalen et eksempel på den alt for tætte forbindelse, regeringen og DF har til erhvervslivet.

"Vi er rystede over, at det at lukke skattehuller skal munde ud i en belønning til erhvervslivet ved at nedsætte selskabsskatten. Det er urimeligt, og det er der i øvrigt ingen, der har bedt om," siger han. Skatteminister Kristian Jensen (V) er tilfreds med forliget om den omstridte skattepakke, som regeringen mandag indgik med Dansk Folkeparti.

"Kernen for mig er, at indgrebet er lige så stærkt i forhold til at få sat en prop i hullet for kapitalfonde og andres overforgældning af danske virksomheder, og det ligger i aftalen," siger Kristian Jensen.

Forhindrer spekulation

I forliget blev der kun råd til at sænke selskabsskatten til 25 procent mod ministerens udspil til 22 procent.

"Men med indgrebet har vi sikret os mod spekulation, og vi har fået en mere robust skattebase, der kan være med til at finansiere velfærdssamfundet," siger Kristian Jensen.

Ministerens første udspil mødte kraftig kritik fra erhvervslivet.

"Forliget imødekommer noget af den relevante kritik, der har været af det oprindelige udspil. Derfor er jeg meget tilfreds med det forlig, der ligger nu," siger Kristian Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu