Læsetid: 3 min.

S: Mindst 12 års gratis uddannelse

Socialdemokraterne vil sikre voksne ret til gratis ungdomsuddannelse. Partiet foreslår desuden at samle gymnasier og erhvervsskoler - både ministeren og DI er positive
15. juni 2006

Fremtiden har brug for mindst 12 års uddannelse. Under overskriften 'Lyst til at lære - hele livet' betoner Socialdemokraterne i et nyt uddannelsesudspil, at alle skal have ret til en grundskoleuddannelse plus tre år. Det betyder, at også voksne med en kort eller slet ingen uddannelse skal have adgang til gratis uddannelse svarende til en ungdomsuddannelse.

"I dag er der så mange forskellige regler, som vi skal have ryddet op i. Alt efter hvor du er på arbejdsmarkedet og i hvilket job, er der forskellige muligheder for godtgørelse og brugerbetaling. Men hvis man ønsker at tage en uddannelse svarende til en ungdomsuddannelse, skal man kunne gøre det gratis. Fremtiden har brug for 12 års uddannelse," siger Christine Antorini.

Hos Dansk Industri ser man positivt på S-udspillet, om end erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen, advarer mod at opstille for snævre rammer for de tre år efter grunduddannelsen.

"Men jeg er enig i, at der skal være gode muligheder for de, der ikke fik taget en uddannelse i deres unge dage. Her er der i forvejen tilbud, men der er plads til produktudvikling," siger han.

Socialdemokraterne satser desuden på at skabe et bedre image for erhvervsskolerne, der typisk ses som mindre prestigefyldt end gymnasiet og kæmper med et massivt frafald. Derfor vil Socialdemokraterne samle ungdomsuddannelserne i centre.

"Ved at samle uddannelserne under én paraply, markedsføre dem samlet med en ledelse, der tænker i det bedste miljø, sikrer vi uddannelserne en ligeværdig prestige," siger uddannelsesordfører Christine Antorini.

Både undervisningsminister Bertel Haarder og DI roser ideen.

"De steder, hvor gymnasier og erhvervsskoler kan finde sammen om at forbedre deres ressourcer, er det en fantastisk god idé. Det vil være en fordel for de unge, at der er en fælles indgang til uddannelserne, som kan være med til at mindske frafaldet, fordi det vil være lettere at skifte fra en uddannelse til en anden," siger Flemming Larsen.

Frivillighedens vej

Socialdemokraterne foreslår, at de nye Centre for Ungdomsuddannelser skal tilknyttes regionerne, men det afviser DI med henvisning til, at der ikke er behov for endnu et bureaukratisk niveau.

"Det samarbejde klarer skolerne bedst selv," siger Flemming Larsen.

I Nakskov har gymnasium og erhvervsskoler delt bygninger og administration siden 1979. De låner også hinandens lærere, mens den fælles undervisning er begrænset.

"Der er kolossalt mange fordele. Både lærere og elever får et mere naturligt forhold til andre skoleformer. Den gensidige respekt er større, når man kender hinanden," siger rektor på Nakskov Gymnasium, John Poulsen.

Trods de gode erfaringer i Nakskov er John Poulsen varsom i sin tilslutning til en landsdækkende strukturændring: "Jeg tror ikke på tvangsægteskaber. Det skal først og fremmest ske ad frivillighedens vej," siger han.

En tredje vej

Samme opfattelse har undervisningsminister Bertel Haarder (V), som dog overordnet har ros til ideen om fusioner. Gymnasiernes nye status som selvejende kan hjælpe processen på vej, mener ministeren.

"Vi har nu lavet fri bane for lokalt samarbejde og fusioner på frivillig basis, og det skal vi lade gro nedefra," siger han til Politiken.

Mens de radikale afviser ideen om strukturændringer med henvisning til, at det ikke skaber den nødvendige forbedring af pædagogikken, så er SF mere åbne for tanken. Men der skal penge på bordet, understeger uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge.

"Ellers nytter det ikke noget, og man kan oven i købet frygte, at man risikerer at trække ellers velfungerende gymnasier og VUC-centre ned," siger hun og understreger ligeledes behovet for grundige pædagogiske overvejelser, hvis erhvervsskolernes status skal forbedres og frafaldet nedbringes.

Fusionstanken er blot et element af det socialdemokratiske udspil. Partiet satser overordnet set på 'en tredje vej' og lægger dermed afstand til såvel det radikale fokus på kreativitet og ansvar for egen læring til regeringens linje med streng faglighed og test.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her