Læsetid: 6 min.

S-ordfører: Ingen udlændinge-aftale med de radikale

Socialdemokraterne rykker et skridt væk fra den tidligere regeringspartner og vil ikke nedsætte nyt ekspertudvalg
30. april 2005

Den påståede 'hemmelige aftale' om udlændingepolitikken mellem de radikale og Socialdemokraterne, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) brugte i valgkampen til at skabe tvivl om regeringsalternativets udlændingepolitik, smuldrer nu.

Socialdemokraterne og de radikale har ingen aftale om selv en dag at nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan administrationen og måske også selve reglerne for familiesammenføring kan ændres. Det fastslår Socialdemokraternes ordfører Anne-Marie Meldgaard om det fælles SR-papir, der fik stor opmærksomhed i valgkampen:

"Det er ikke en fremadrettet vedtagelse, men for at komme ud af en fastlåst situation over for regeringen," siger hun.

- Så der ligger ikke en aftale mellem jer og de radikale om at nedsætte et udvalg, der skal se på ændringer, hvis I en dag kommer i regering sammen?

"Nej," siger Anne-Marie Meldgaard.

Forud for valgudskrivelsen havde Socialdemokraterne og de radikale aftalt et forslag til vedtagelse, der skulle fremsættes under en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor partierne ville holde regeringen op på den kritik, Institut for Menneskerettigheder er kommet med af den danske udlændingelovgivning. Det skete, da den samlede opposition igår i folketingssalen havde lagt op til at åle regeringens udlændingepolitik.

"Det ville være at stikke halen mellem benene at løbe fra den forespørgsel, vi har rejst, så selvfølgelig står vi ved den," siger Anne-Marie Meldgaard, men understreger samtidig, at det gamle SR-forslag "bare er en vedtagelse til forespørgslen".

Eftersom det ikke er en fremadrettet aftale mellem de to partier, vil Venstre og konservative ikke kunne køre ny valgkampagne på at så tvivl om en mulig SR-regerings udlændingepolitik, mener Anne-Marie Meldgaard:

"Man kan ikke køre valgkamp på noget, der ikke har været sendt til afstemning, siger hun med henvisning til forventningen om, at forslaget til vedtagelse slet ikke kommer til afstemning, fordi der ikke er flertal for at lade nye eksperter se på udlændingelovgivningen."

Større åbenhed

Den socialdemokratiske ordfører slår samtidig fast, at det slet ikke er nødvendigt med en SR-aftale om et ekspertudvalg. En socialdemokratisk ledet regering vil selv tage initiativ til, at der bliver større åbenhed omkring afgørelserne i familiesammenføringssagerne, at man sikrer sig imod administrativt rod, og at der kommer større fokus på retssikkerhed og overholdelse af internationale konventioner. Men de generelle stramninger, der blandt andet rummer 24-års-reglen, tilknytningskravet og en 28-års-regel, som i praksis kan ophæve tilknytningskravet, står Socialdemokraterne ved.

Hos Det Radikale Venstre er opfattelsen fortsat, at der eksisterer en aftale mellem de to partier om at nedsætte et hurtigt-arbejdende udvalg, der kan gå i gang straks efter et muligt regeringsskifte og komme med forslag til ændringer.

"Ja, der ligger en aftale. Det er vores udgangspunkt. Det kan godt være, at den ikke gælder til evig tid. Men det er meget svært at forestille sig, hvis der bliver udskrevet valg om et år, at aftalen så ikke står ved magt," siger den radikale ordfører Elsebeth Gerner Nielsen.

Hos de radikale mener man blandt andet - med henvisning til Institut for Menneskerettigheder - at 28-årsreglen er udtryk for klokkeklar diskrimination, fordi den gør det sværere for indvandrere med kortere statsborgerskab at opnå familiesammenføring end mennesker, der har boet her hele livet.

"Reelt er det en yderligere stramning, fordi den afskærer indvandrere fra at opnå familiesammenføring," siger Elsebeth Gerner Nielsen.

På et punkt er de to tidligere regeringspartnere dog helt enige: Det er dumt af regeringen, at den ikke benytter sig af lejligheden til at udrydde enhver tvivl om udlændingepolitikken:

"Hvis regeringen virkelig mener, at der ikke er noget at komme efter, er det mærkeligt, at den ikke vil være med. Danmark er nu ved at blive kendt som et land, der ikke overholder menneskerettigheder. Vi er ved at ødelægge forudsætningerne for, at Danmark kan blive et rigt land, fordi vi på grund af vores image får svært ved at tiltrække mennesker fra udlandet," siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Anne-Marie Meldgaard mener ligeledes, at det er i regeringens egen interesse at komme tvivlen til livs.

"Det her var en håndsrækning til regeringen. Vi ville give regeringen en chance mere, for at vi kunne sætte os ned og sammen finde ud af det. Jeg ønsker ikke den her lovgivning ændret, overhovedet ikke. Men det virker mistroisk, at regeringen ikke vil se på det. Jeg har stor respekt for Institut for Menneskerettigheder, men jeg har også stor respekt for regeringens jurister," siger hun.

Ingen tvivl

Forud for forespørgselsdebatten afviser Venstres ordfører Irene Simonsen, at der er grund til at lade flere eksperter undersøge lovgivningen og administrationen.

"Vi har haft eksperter, Justitsministeriet og jurister inde og kigge på det. Vi har gennemgået alt i forhold til menneskerettighedskonventionen. Det er svaret på det, og i forhold til uklarheder i praksis er det blevet tydeliggjort i bemærkningerne, så der ikke er noget at være i tvivl om. Der er ikke grund til at bruge flere ressourcer på det her. Men jeg er meget spændt på, hvad de radikale og Socialdemokraterne vil. For det skifter fra dag til dag," siger hun.

For en uge siden slog Socialdemokratiets nyvalgte formand Helle Thorning-Schmidt fast, at hun stod ved kravet om en ekspert-gennemgang - men at hun ikke kunne forestille sig en fælles aftale med de radikale om udlændinge-politikken.

Den nye polemik om udlændingepolitikken kommer i kølvandet af den ekspertkritik, der har præget debatten siden sommeren 2004. Her rejste Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, i første omgang hård kritik af den danske lovgivning, som han i avisinterview erklærede i et strid med internationale konventioner. Især 24-årsreglen og tilknytningskravet var i fokus, og det fik den radikale leder Marianne Jelved til at stille som ultimativt krav, at begge dele blev fjernet, hvis Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre igen skulle gå i regering sammen.

Senere kom Institut for Menneskerettigheder med en mindst lige så sønderlemmende kritik. Ifølge Instituttet er det ikke 24-årsreglen i sig selv, der strider imod internationale konventioner, men den måde, den i nogle tilfælde administreres på sammen med tilknytningskravet. Instituttet slog ligeledes fast, at 28-årsreglen diskriminerer, fordi den forskelsbehandler statsborgere alt efter længden af statsborgerskabet. 28-årsreglen blev indført omkring et år efter de andre stramninger, fordi politikerne mente, at stramningerne udelukkede for mange fra at blive familiesammenført med et menneske, de havde mødt i udlandet. Reglen indebærer, at mennesker, der har haft statsborgerskab i 28 år i Danmark, kan slippe for det ellers gældende krav om, at et pars samlede tilknytning skal være større til Danmark end til et andet land, hvis parret vil kunne slå sig ned herhjemme.

De radikales ultimative krav i sommeren 2004 - som kun holdt i få uger - fik på et tidspunkt daværende formand for Socialdemokraterne, Mogens Lykketoft, til at lufte tanken om at danne regeringen uden de radikale -for at undgå usikkerhed om, hvilken udlændingepolitik, Socialdemokraterne ville være i stand til at føre. Efter at have brugt flere år på at bilægge interne stridigheder i partiet om udlændingepolitikken måtte Socialdemokraterne alligevel konstatere i valgkampen, at Anders Fogh Rasmussen - med henvisning til den hårdtslående radikale håndtaske - brugte en stor del af valgkampen på at så tvivl om, hvilken udlændingepolitik SR-regeringen ville føre. Gang på gang henledte Fogh opmærksomheden på den SR-aftale om forespørgselsdebatten, statsministeren senere måtte erkende ikke var så hemmelig endda. For Socialdemokraterne og de radikale var det fælles papir før valget tænkt som et forsøg på at presse regeringen til selv at få styr på udlændingepolitikken - og ikke mindst til at åbne for et muligt SR-regeringssamarbejde, uden at nogle at de to partier kunne anklages for at være på vild flugt fra deres hidtidige standpunkter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her