Læsetid: 4 min.

S - for sadisme

11. april 1998

DANMARK udstøder de svage. Det er et citat. Ikke af os selv fra en af de mange artikler, hvormed Information længe har forsøgt at påkalde indignation over et samfund med fastfrosne eller ligefrem forøgede uligheder mellem mennesker på alle afgørende områder fra sundhed over uddannelse og indflydelse til beskæftigelse. Nej, citatet stammer fra den socialdemokratiske fagbevægelses dagblad Aktuelt!
Skønt det ikke er mange måneder siden Socialdemokratiets formand og landets statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, her i bladet erklærede, at han da gerne ville se en udstødt, for sådan en havde han ellers aldrig mødt i Danmark. Nu måtte han så sent som i lørdags i sin egen avis - og det på forsiden i en syvspaltet overskrift - læse, at 'Danmark udstøder de svage'.
Ikke nok med det: 'Den sociale kløft mellem syge og raske er større i Danmark end i Sydeuropa!'
Også det meddelte Aktuelt syvspaltet på sin forside: 'Trods årtier som fintmasket velfærdssamfund er Danmark et af de vesteuropæiske lande, der har størst social ulighed i sundhed. Og uligheden vokser.'

AKTUELT var inspireret af Ugeskrift for læger,som for nylig bragte en artikel om 'sociale forskelle i sygelighed og dødelighed i Vesteuropa' af forskningsleder ved Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE), Niels Kristian Rasmussen, og professor ved Århus Universitets Institut for Epidemi og Socialmedicin, Jørn Olsen. Indledningvis minder de i deres artikel både om lægeløftets erklæring om, at "jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse", og om idéen i de nordiske landes velfærdsfilosofi om "at udjævne de sociale og helbredsmæssige konsekvenser af social ulighed og til en vis grad at udjævne økonomiske forskelle mellem de bedst og de dårligst stillede i samfundet", og om FN-sundhedsorganisationen WHO's 'program om sundhed for alle: at de sociale forskelle i sygelighed og dødelighed skulle mindskes'. Hvorefter de afgørende sætninger falder:
"Alligevel eksisterer sådanne sociale forskelle fortsat, hvilket vel næppe kan undre. Hvad der giver større anledning til bekymring, er tendensen til, at disse forskelle måske øges, og at de målte forskelle tilsyneladende er større i Skandinavien end i andre europæiske lande til trods for bistandslov og et offentligt sundhedsvæsen af høj kvalitet i international målestok. Det er imidlertid, hvad de nyeste forskningsresultater tyder på."
Her sigter Rasmussen og Olsen til en undersøgelse fra Erasmus Universitetet i Rotterdam i samarbejde med andre EU-lande og fremlagt i en redegørelse i det engelske tidsskrift The Lancet sidste sommer. Olsen erklærer sig i dagens avis ikke sikker på sine kollegers resultater, når det lige gælder sammenligningen mellem den socialt betingede sundhedskløft i Danmark og Sydeuropa - hvor kløften skulle være blevet større i Nyrups velfærdsparadis end i Spanien og Italien! Hvilket ikke forhindrer samme Olsen i at sige til Aktuelt: "Det vi oplever i disse år er en voksende social ulighed i sundhed." Forfærdende nok, selv om uligheden ikke skulle vokse endnu hurtigere i Danmark end i det sydlige EU. En ting er sikkert: Det går ufatteligt ad helvede til: Der er nu næsten dobbelt så mange helbredsproblemer blandt de dårligst stillede EU-borgere som blandt de bedst stillede. Mindre end to år før det Herrens år 2000. Så uherligt lidt har vi bragt det trods den forgudede udvikling - der altid af de toneangivende koryfæhoveder (fra overklassen og den bedre middelstand) kaldes 'Fremskridtet.'

NOGET NÆR DET BEDSTE, der er begået i danske folkeoplysning i lange tider, er Rasmussens kommentarer i den artikel i Aktuelt, som hans egen (sammen med Olsen) i Ugeskrift for læger gav anledning til: "Danmark og Sverige har et langt mere effektivt arbejdsmarked med en større udstødning end i Sydeuropa. På den måde er konkurrencesamfundet med til at øge uligheden."
Dels er der stadig mange job tilbage, som folk bliver syge af. Også her dementerer stress- og rutine-kendsgerningerne - ved bl.a. de forgudede computerskærme og deres forbandede mus - alle toneangivende myter om forbedrede arbejdsmiljøer for alle. For mange er de blevet bedre, men for et voksende mindretal gælder det ikke. Dels viser DIKE's undersøgelser, "at det at være arbejdsløs (altså på overførselsindkomst i den ellers arbejdsduelige alder) i sig selv er en risiko for helbredet."

SANDHEDEN er, at velfærden er ved at blive vel-standens pris for en voksende del af befolkningen, der dog endnu er i mindretal. Hvorfor halvdelen af liste O's vælgere godt kan kaldes Socialdemokratiets dårlige samvittighed. Delt med SF og Enhedlisten og fagbevægelsen.
Holder vi os til Marianne Jelveds 20 procent af arbejdsstyrken, der ikke har fået del i opsvingets hårde hvidevarer af glæder, er de direkte eller indirekte ramt af kombinationen af sundhedsskadeligt arbejde og sundhedsskadelig mangel på arbejde!
Knuden overhugges ikke ved specielle sociale foranstaltninger, som var Danmark pludselig ramt af 600.000 sociale tilfælde. Den evige snak om fagspecifik social indsats virker tværtimod stigmatiserende (brændemærkende). Den er sadistisk. Karen Jespersen er ikke sadist. Det er Poul Nyrup Rasmussen heller ikke. For slet ikke at tale om Mogens Lykketoft - regeringens svar på Kirkens Korshær. Men de må løfte blikket fra deres 40.000 fleksjob og 40.000 job ved en lille skatteomlægning og fortælle os, hvad de vil stille op med de øvrige 520.000 udelukkede. Et forventet opsving i effektiviseret global-konkurrence hjælper dem ikke. Det gør kun ondt værre.el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu