Læsetid: 3 min.

Så bliver det atter jul

15. december 2001

HANS CHRISTIAN Schmidt har travlt med at redde miljøet. Han vil have mere miljø for pengene, og det skal helst være inden jul. Derfor ønsker han sig et institut. Et fint institut med sløjfer på og højglanspoleret forskning »på højt, internationalt niveau«. Det skal »skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation i Danmark og globalt,« så »miljømålene kan nås på den økonomisk mest effektive måde.«
Hvis man vil spare penge, må man starte med at bruge penge. Sådan er det i politik. Så Hans Christian Schmidt skrev sit ønske på en seddel – og sendte sin seddel i en fart til Folketingets Finansudvalg.
Men behøver han at have så travlt? Vist er Folketinget ingen porcelænsbutik, men kunne han alligevel ikke lade være med at trampe? Kunne han ikke lige nå at fortælle, hvad det går ud på, før han får gaven pakket ind og sendt over med bud?
Nej, det kunne han ikke, for det haster med at redde miljøet. Der er ikke tid til lovforslag og offentlig høring og nedsættelse af bestyrelse og videnskabelig bedømmelse. Direktøren skal ansættes, og det skal være nu. Selv om der forresten er ansættelsesstop.

UDENRIGSMINISTER Per Stig Møller har også travlt. Før jul skal han redde halvanden milliard, så Danida og Mellemfolkeligt Samvirke og de rådgivende ingeniørfirmaer og bistandsbaroner ikke går og strør om sig med dem i FN og de varme lande.
Der er mere brug for pengene på de danske sygehuse, mener hans statsminister og finansminister.
»Men lad være med at tage dem fra de fattige, Per,« siger de så. »Og kvinderne. Og dem, der har hiv og aids. Vi gider altså ikke at høre noget vrøvl. Kan du ikke bare finde nogle slyngelstater og bureaukrater med overflødigt fedt? Eller hvad med noget miljø? Har de ikke nok af det i forvejen?«
Stakkels Per Stig Møller. Han har det ikke nær så sjovt som Hans Christian Schmidt.

HVIS MAN IKKE har et institut, må man finde pengene selv. Så det allerbedste var at give et institut til sygdomsminister Lars Løkke Rasmussen. Så kunne han få mere sundhed for pengene.
Er der måske noget sundhedsøkonomisk institut med forskning på et højt internationalt niveau, der nogensinde har bevist, at vi bliver mere sunde og raske af at hælde flere penge i sygehusene?
Måske kunne fødevareminister Mariann Fischer
Boel også få mere mad for pengene, hvis hun fik et institut. Og trafikminister Flemming Hansen kunne få mere trafik. For slet ikke at tale om kristendomsminister Tove Fergo. Der er virkelig noget at hente.
Men Folketingets Finansbutik fører politik på den gamle, mistroiske måde.

EN DEL AF Folketingets medlemmer har åbenbart ikke forstået, at forskellen mellem ’dem og os’ og ’højre og venstre’ er afskaffet. De hørte ikke efter, da den nye statsminister holdt sin åbningstale. Så ville de vide, at mennesker fra nu af kommer før systemet, og at »det enkelte menneske (som i dette tilfælde hedder Hans Christian Schmidt, red.) har frihed til selv at vælge den løsning, som passer bedst.«
Også hjemme i det enkelte menneskes egen valgkreds, hvor det gode miljø på køleskabsfabrikken Gram i Vojens skal reddes fra utidig indblanding. Og ude i kommunerne, hvor indeklimaet bliver meget bedre, hvis kommunalbestyrelserne kan konkurrere frit om at tiltrække golfbaner og butikscentre.
Tænk, nogle af disse modstræbende folketingsmedlemmer mener endda, at Hans Christian Schmidt kunne nøjes med det overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation i Danmark og globalt og den økonomiske effektivitet af initiativerne, som Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Statistik, Det Økonomiske Råd, Naturrådet, Det Europæiske Miljøagentur, seks forskningscentre, otte universiteter, fem forskningsinstitutioner, fire styrelser, tre direktorater og to ministerier i forvejen har til opgave at give.

JAMEN hvor svært kan det være? Nu må de tage sig sammen. Giv Hans Christian Schmidt det institut i en fart. Så kan han skynde sig at ansætte en højt kvalificeret direktør, som kan nå at fortælle sandheden inden jul:
Det er Per Stig Møller, der får mest miljø for pengene!
Tag for eksempel Sydafrika. Hvis vi ser bort fra selvtilstrækkelighed, så er der ikke noget problem i Danmark, de ikke har mere af i Sydafrika. Hverken vold, indvandring eller miljø. For små penge sætter dansk bistand gang i løsningen af meget store miljøproblemer. Det vil den nye direktør med de høje kvalifikationer helt sikkert gå ind til ministeren og sige.
Så kan Per Stig Møller nedlægge miljøbistanden, så finansministeren bliver glad. Og så kan Hans Christian Schmidt oprette den igen, så vi allesammen bliver glade, fordi han får så meget for pengene. Og så bliver det alligevel jul.

es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her