Læsetid: 3 min.

Så er det DAGEN

Nyhedsavisen ser dagens lys
6. oktober 2006

Nu er spændingen udløst. Islændenes gratisavis er på gaden. Eller rettere i brevsprækken.

I skrivende stund har jeg ikke haft fornøjelsen af produktet, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde får det. Ingen af de biprodukter, islændernes annoncerede indtog har ført med sig, har nogensinde fundet vej til min brevsprække i det nord-lige Sjælland. Her på lag har vi ikke nødig at investere i en af de så populære 'Gra-tisaviser, Nej, Tak'-klistermærker, som Forbrugerrådet betænksomt har sat til salg med stor succes.

Jeg ville nu heller ikke drømme om at sætte sådan en op. Det forbyder min nysgerrighed mig, og jeg er helt ærligt meget spændt på, hvad den ny avis har at byde på. Det har jo ikke skortet på forhåndshype. Det bliver noget helt nyt og fantastisk og vil feje alle andre medier af bordet. Hvor jeg end er kommet i kollegiale kredse i de sidste par måneder, har jeg været omgivet af indforståede og indviede mænd i 35-40 års alderen, af den slags, der er begyndt at beholde jakken på, så man ikke skal se den lidt for belastede bukselinning, og som med betydningsfulde betoninger lader forstå, at ham David Trads har noget helt særligt i baghånden. De ved det, aner man, fra hestens mund.

Tintin

Her skal ikke tvivles. Her skal rettes ind. Derfor er det også noget useriøst sludder, når Journalisten.dk på sin netavis midt i august smider grus i maskineriet ved at bringe historier, som antyder, at islænderne ikke selv har penge nok og må ud og hente nye investorer. Trads har truet med at indbringe dem for Pressenævnet, men det har han nu ikke fået gjort endnu. Han har sikkert ikke haft tid.

Det er lidt ligesom med DAGEN. Den seriøse avis for tænkende mennesker, som for nogle år siden blev slået stort op.

Avisen hyrede en perlerække af fremragende journalister og installerede sig i elegante omgivelser på Holmen med leasede italienske møbler og økologisk lunch. Hvis man antydede, at brødet var slået lidt stort op, var man en sortseer og en stivstikker, nu skulle der slås et slag for kvaliteten.

Det blev der også. I ca. en måned.

Det nye produkt er ikke DAGEN. Dels skal Nyhedsavisen ikke ud at finde abonnenter, men nok annoncører, dels hedder den noget helt andet. Nyhedsavisen. Det lyder rigtig sjovt. Det er sådan noget, aviser hedder i tegneserier. Der er også noget Tintin over David Trads. Han er en rigtig reporter med flagrende trenchcoat. Har han mon hund?

Under alle omstændigheder har han og hans ejere, før de nogensinde har sendt som meget som en avis på gaden, sendt en bombe ind i den danske bladverden. Nu ved vi jo fra bladene selv - og de må vel være de nærmeste til at vide det - at alle deres indholds- og lay-

outændringer og deres nye gratisaviser var planlagt længe før, de nordatlantiske pengemænd kom på banen, men vi kan da konstatere, at intet er som før.

Tættere på det hele

F.eks. er både Berlingeren og Politiken kommet meget tæt på deres læsere. De deler deres inderste tanker med os. Politiken så meget, at de skriver leder på forsiden, så vi med det samme kan få udløst spændingen om, hvad de mener, og hvis det ikke er nok, så inviteres læserne til at blogge med Tøger Seidenfaden og Anita Bay Bundegaard om bladets linje.

Deres læserundersøgelser må vise læsere med helt utrolig god tid. Berlingeren gør selv meget ud af, at de redigerer ud fra, hvad læ-serne vil have. Det undersøger det hele tiden, så læserne ikke risikerer at få noget, de ikke har bedt om.

De to bladhuses husstands-omdelte aviser har store problemer, både med læser-interesse og distribution. Mange af dem ender med at blive futtet af i den nye Amager Strandpark. Her kan man sige, at Nyhedsavisen i hvert fald har hjemmebanefordel. Avisen har ikke overtaget DAGENS redaktionslokaler i Holmens gamle kanonhuse, som i øvrigt også er gået op i flammer. Men tæt på i et andet flot hus ude i nærheden af Operaen. Praktisk tæt på Amager Strand. Deres di-stributør, Post Danmark, har som bekendt også store problemer med at skaffe med-arbejdere.

PS. Jeg skriver med vilje ikke islændinge, for min gamle, nu afdøde, kollega Haldor Sigurdsson insisterede på, at den korrekte benævnelse for hans landsmænd var og blev islændere. Det andet er racistisk, sagde han. Bare så I ved det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her