Læsetid: 4 min.

Så døde diktatoren

Chiles diktator fra 1973 til 1990 døde i går på et militærhospital i Santiago. Kampen for at få ham retsforfulgt er dermed slut
11. december 2006

Augusto Pinochet, Chiles tidligere diktator, opfattede sig selv som en frelser, der reddede det sydamerikanske land fra kommunismen, da han greb magten ved et blodigt kup i 1973 og beholdt landet i et jerngreb frem til 1990.

Men blandt sine landsmænd blev han i stigende grad betragtet som en tyran, som hans rare bedstefar-fremtoning ikke formåede at dække over.

Han var et symbol på Sydamerikas undertrykkende militærregimer, og han blev helt op til sin død i en alder af 91 år søndag sat i forbindelse med tusinder af mord, bortførelser og torturanklager.

Selv bedyrede Pinochet gennem en årrække, at han intet medansvar havde for, at omkring 3.000 mennesker blev dræbt i den mørke æra under hans ledelse. Mange tusinde andre blev tilbageholdt og torteret, og titusinder blev tvunget i landflygtighed - heriblandt til Danmark.

Undgik at stå til ansvar

Pinochet var kendt for bemærkningen om, at "ikke et blad rører sig uden min viden," men først da han fyldte 85 år, sagde han, at hvad militæret måtte have gjort, faldt tilbage på ham.

På sin 91 års fødselsdag den 25. november 2006 påtog han sig "det fulde politiske ansvar" for det, der skete under hans styre, og han tilføjede, at han "ikke bærer nag til nogen".

Udtalelsen kom på et tidspunkt, hvor fortiden var ved at indhente Pinochet, som ellers havde indskrevet en række garantier i den chilenske forfatning mod den slags. Den tidligere diktator har siden 1998 været anholdt og inde og ude af husarrest flere gange for såvel menneskeretsovergreb som skattesvindel.

Ydmygelsen i London

Men med hans fremskredne alder og en lægeerklæring på 'mild demens' som påskud, lykkedes det ham flere gange at opnå udsættelser og prøveløsladelser i retsforløbet mod ham. Ved sin død stod Pinochet ansigt til ansigt med over 250 anklager for overgreb, heriblandt hans påståede initiativ til og styring af en såkaldt dødskaravane, som henrettede 77 venstreorienterede rundt om i landet efter kuppet.

Forinden blev Pinochet ydmyget internationalt, da han fra oktober 1998 og halvandet år frem blev holdt i husarrest i forbindelse med et privat besøg i Storbritannien. Det skete på foranledning af en spansk begæring om at få diktatoren udleveret til retsforfølgelse på grund af krænkelser af spaniere i Chile.

Augusto Pinochet Ugarte tilbragte hele sit voksne liv i det chilenske militær, som er baseret på en prøjsisk tradition om disciplin og loyalitet. Han var født den 26. november 1915 af en tolderfamilie i Stillehavsbyen Valparaiso. Allerede som 17-årig blev han optaget på militærskole efter tilskyndelse fra sin mor, og hans senere hustru, Lucia, som var datter af en fremtrædende politiker, var med til at nære hans karrieremæssige ambitioner.

Han steg i graderne i officerskorpset og blev - hvilket senere skulle vise sig at være et paradoks - forfremmet til general under den socialistiske chilenske præsident Salvador Allende, som kom til magten i 1970.

Få uger før kuppet blev Pinochet på grund af sin manglende politisering tilmed udnævnt af Allende til hærchef, en fatal beslutning.

Den 11. september 1973 sendte Pinochet kampvognene i gaderne. Samtidig satte han forfatningen ud af kraft, opløste parlamentet og forbød al politisk aktivitet. Han indledte den dødbringende heksejagt på venstreorienterede.

Liget af Allende blev senere fundet i ruinerne af det bombede Moneda-palads i hovedstaden Santiago.

Økonomisk chokkur

Hele denne politisk-militære operation havde til formål at standse og vende den udvikling, som Allende, der ledte en socialistisk-kommunistisk koalition, stod for.

Pinochet sættes også i forbindelse med en undertrykkelsesplan, som hed Operation Kondor, og som militære regimer i landene Argentina og Uruguay blev inddraget i.

Også økonomisk var Pinochet de barske omvæltningers mand. Han lod i praksis ultraliberalistiske amerikanske økonomer fra den såkaldte Chicago-skole levere opskriften på en ny økonomisk politik med stram finans- og pengepolitik, privatisering af statsvirksomheder og åbning for handel og investeringer udefra.

Det skete i en laboratorieatmosfære, da der ikke var mulighed for politisk opposition, og gav Chile en forholdsvis sund økonomi med lav inflation. De socialt dårligst stillede blev - foruden fordelene ved den sænkede inflation - ladt i stikken.

Skrev sin egen forfatning

Pinochet slækkede langsomt på tøjlerne i takt med omverdenens pres for demokrati og gennemførte i 1988 en folkeafstemning om sin egen lederrolle.

Han forventede at ville få mandat til yderligere en årrække som enehersker, men forregnede sig. Han opnåede 'kun' 42 pct. af stemmerne.

Ifølge militærets forfatning, som Pinochet skrev i 1980, skulle der derefter være et frit valg i Chile. Og her tabte Pinochets protegé til en moderat civil politiker, som i marts 1990 overtog magten.

Men Chile var fortsat et betinget demokrati, da politikerne måtte godtage Pinochets grundlov, som sikrede ham den indflydelsesrige post som hærchef frem til marts 1998. Derefter blev han senator på livstid.

Da han i marts 2000 vendte tilbage til Chile efter det forlængede, ufrivillige ophold i London, var både hans og militærets anseelse svækket betydelig. Samtidig havde Chiles regering lovet selv at retsforfølge Pinochet. Den dygtige undersøgelsesdommer Juan Guzman fandt smuthuller i Pinochets egen amnestilov. Retsopgøret begyndte. Pinochet, som nu virkede affældig, fik frataget sin immunitet af landets højesteret, og han blev genstand for forhør.

Kun én gang tidligere var han ude for en mere alvorlig trussel, nemlig i 1986, da kommunistiske partisaner gennemførte et raketangreb mod hans bilkortege nær Santiago. Fem af hans livvagter blev dræbt, mens Pinochet selv overlevede. Nu er diktatoren død, men han lever i minderne, som hos mange landsmænd har karakter af mareridt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu