Hans Otto Jørgensens kortprosasamling Ålen har englelyd er den sjette og sidste bog, der nomineres til Montanas Litteraturpris.
Som det hedder i motiveringen, fordi det er kortprosa når det er bedst: "Teksterne er intense og tætte og vedkommende, men samtidig underligt flyvske og sjuttende".
Hans Otto Jørgensens bog bliver også nomineret, fordi det er en herlig bastard af en bog. Den er på én gang akavet og skæv, vilter og smuk og så er den stilistisk elegant og hurtig.
Ålen har englelyd er en kortprosasamling. Bogen er en stilbevidst og stilbeskidt bog. Titlen er en travesti på Grundtvigs "Julen har englelyd". Men her er der ingen hyggekristen jul med englelyd på spil. Derimod en ål, som i Jørgensens tilfælde er glat, kras og slimet.
Udfaldende mod gud og hvermand står i kø. Især politikerne åles i Jørgensens hårdkogte satire, hvor blandt andre Anders Fogh Rasmussen, Bertel Haarder, Søren Krarup, Jesper Langballe, Brian Mikkelsen og Per Stig Møller må stå for skud.
Hans Otto Jørgensen er født i 1954 i Vile i Vestjylland i et indremissionsk miljø. Han er oprindelig landbrugsuddannet. Debuterede i 1989 med den store og barokke roman Tårnet, som for alvor markerede noget helt nyt i dansk litteratur.
Jørgensens forfatterskab er først og fremmest kendetegnet ved genrebrede og traditionsbevidsthed. Her må man især pege på den danske tradition fra Blicher, J. V. Jensen og Albert Dam, over 70'er-avantgarden til Per Højholt og videre.
Til daglig er Hans Otto Jørgensen rektor på Forfatterskolen og underviser de kommende forfattere i at skrive og læse. Ved siden af dette arbejde, får han også indimellem selv tid til at skrive, selvom det i de senere år mest har været i den korte genre.
Det politiske
Bogen er især kendetegnet ved den politiske satire. Der er dog ikke tale om politiske tekster i banal forstand. Det er derimod hele tidens åndelige ensretning, der udsættes for en nådesløs, men samtidig elegant litterære parodi. Selvfedmen, fromheden og grådigheden udstilles og vrænges af. Og det sker i et overraskende metaforvalg og med stor skarphed.
I et interview her i avisen sagde Jørgensen på et spørgsmål om hans politisk-litterære engagement: "Litteraturen kan trække nogle spor længere tilbage og frem, og det bidrager i høj grad til at vise mangfoldigheden i samtiden. Ved hjælp af den historiske ballast og fantasien kan man i højere grad udpege alternative veje til det allerede gældende - og det er i høj grad sundt for debatniveauet og samfundets udvikling".
Modtagelsen af romanen
Bogen har ikke fået en entydig positiv modtagelse. Faktisk er det en bog, som virkelig deler vandene.
Her i avisen fældede Erik Skyum-Nielsen en knusende dom:
"Hvad vil Hans Otto Jørgensen med sit kunstneriske talent? Ålen har englelyd står som udgivelse nr. 20. Hos os andre bør den hurtigt blive glemt, for ham selv bør den blive et vejkryds, hvori han beslutter præcist, hvor mange overflødige og dybt ligegyldige mellembøger et forfatterskab kan tåle at inkludere, inden det som helhed ekspederer sig selv ind i glemmebogen."
Erik Svendsen kaldte i Jyllands-Posten bogen en mellembog. Den karakteristik fik Weekendavisens Lars Bukdahl op i det røde felt: "Det er i den grad en centralbog: i ny dansk litteratur, herunder ny dansk POLITISK litteratur (som nemlig findes), og i Hans Otto Jørgensens rige og skæve forfatterskab, som for længst har kvalificeret ham til mindst Akademiets Store Pris".
Bukdahl mener i øvrigt, at Hans Otto Jørgensens bog slet ikke er én bog, men mindst to? og hæfter sig især ved de politiske stykker, hvor Jørgensen veloplagt vrænger og satiriserer, med virkelige personnavnes nævnelse, og med virkelige personers ord: blandt andre Anders Fogh Rasmussen og Bent Jensen. Og ikke mindst Henrik Dahl, der får denne salut af Jørgensen:
"HENRIK DAHL har haft en heldig hånd med HENRIK DAHL som er HENRIK DAHL når HENRIK DAHL er bedst som HENRIK DAHL..."
Ikke kun Bukdahl er meget positiv, men også Svend Skriver i Kristeligt Dagblad:
"Jørgensen leverer en fræsende kritik af svinebønder, kulturkanon, naturgenopretningsprojekter, kristendommen, H. C. Andersen-året og børnehavernes pædagogiske læreplaner".
Ifølge Skriver må man bøje sig for Jørgensens "formidable evne til at svælge i almindelig tilsvining [...] uden at give køb på sine kunstneriske ambitioner."
Anmelderne kan ikke blive enig om værdien af Jørgensens seneste bog. Hvad der dog ikke hersker nogen tvivl om, er, at Jørgensen er en skarp og kontroversiel forfatter.
Nu skal han dyste med fem andre om at have skrevet årets bedste bog inden for Montana-prisens kriterier.
