Læsetid: 4 min.

Så til fest – bogfest

21. november 2003

BØGER, HVAD er det nu lige, det er for nogle? De er i hvert fald ikke runde ligesom cd’erne og dvd’erne. De er lige så firkantede og flade som et gammeldags pølsebræt, og så har de en ubekvem størrelse, for de kan lige akkurat ikke presses ned i en lomme af dansk normalstørrelse.
Hvad bruger man dem til?
Til at stå på en reol, og en reol hører sig til i et hjem. En reol bliver først rigtig sig selv med bøger på. Man kan også have dem liggende fremme til pynt. Det giver et indtryk af, at man følger med. De er også gode at forære væk som jule- og fødselsdagsgaver til onkel
Orla eller niece Terese.
Er der nogen, der går så vidt som til også at læse dem? I skolerne er man vel tvunget, og inden for ekstremsport kan man måske forestille sig særligt dumdristige personer kaste sig ud i så krævende et projekt, som det er at læse en hel bog på op til flere sider?

I DAG, HVOR der inviteres til bogmesse i Forum i København for 12. gang, er tallene imidlertid til dels uvillige til at bekræfte, at folk ikke gider læse/købe bøger mere. Nils Bjervig, der som redaktør for bladet, Bogmarkedet, af forlæggere og boghandlere er sat til at følge med i netop markedet, vil kun gå med til en »svagt nedadgående tendens«, og set over en længere periode har tendensen ikke engang været entydig.
Antallet af udgivne titler er steget gevaldigt fra godt 10.000 for 15 år siden til knap 15.000 i dag. Men det, der tilsyneladende er en voldsom ekspansion, er samtidig en del af problemet, for det, at boginteressen fordeles på flere titler, kan være dårligt for opmærksomheden omkring hin enkelte udgivelse. Medierne kan ikke rumme omtaler af dem.
Ifølge Bjervig har den danske bogbranche – i modsætning til den mere succesrige svenske – forsøgt at producere sig ud af den nedadgående kurve. Den vej er næppe farbar fremover, hvorfor forlagsredaktørerne vil få sværere ved at få deres ønsker igennem, hvad de mange udgivelser angår.
I øvrigt omfatter de 15.000 revl og krat og altså også f.eks. små, lokale udgivelser. Af ’rigtige bøger’, som handles i butikker, solgtes i fjor 6.456. De rensede tal er man først for nylig begyndt at operere med.
At der er sket en vægtforskydning fra de fiktive, skønlitterære bøger, som er mediernes darling, fordi de handler om livet, kærligheden og døden, i retning af faglitterære og biografier er dog dokumenterbart. Med hensyn til nettomsætningen i branchen for nu at trække et tal ned – ja, man havde nær sagt fra snoreloftet eller endda snurreloftet – så steg den en anelse fra 1,96 mia. i 2001 til to mia. i 2002.

ET HELT LET år for forlagsbranchen har det imidlertid ikke været, hvilket måske bedst ses af, at der har været mange fyringer, et par og fyrre, i den relativt lille branche. Det svarer til lukningen af to mindre forlag eller et forlag på størrelse med Borgens Forlag. Altså er man begyndt at indstille sig på andre forhold ved i hvert fald at rationalisere.
Omvendt gik det nystartede forlag, People’s Press, ind i forlagsbranchen med en ide om at nytænke den, ofre flere penge på promotion for den enkelte titel og tænke markedet med fra starten. Ved det ekstra skud reklamer gik man (fra typisk 1.000 eksemplarer) op i 5.000 af den indtil da mindre kendte forfatter, Benn Q. Holm, mens Tor Nørretranders gik i 30.000 eksemplarer.
Ifølge forlagschefen, Karsten Nielsen, har man udvidet repertoiret fra tre titler det første år til nu at udgive op mod 30 titler. (People’s Press formidler også
foredrag med forfatterne samt udgiver musik-dvd’er. Man har sågar en roman med soundtrack på vej, og blandingen af bøger og musik er en del af nytænkningen.)

BOGENS situation som helhed er således ikke ganske håbløs, som man kan få indtryk af, når den enkelte trængte forfatter eller den mindre forlægger med mange gode grunde beklager sig. Men hver ting til sin tid og i hvert fald i den tilstundende weekend er der dømt gigafest for de bogglade, for faktisk har bogmessen år for år trukket flere publikum’ere til. Et værre gedemarked, sukker og vrænger de besøgende, når de halser rundt mellem standene, og det gør forfatterne også. Men de kommer der alligevel.
Antallet af udenlandske forfattere er til gengæld svundet ind. Det har den årsag, at dels er oversat skønlitteratur en del af den nedadgående kurve, specielt hvad den mere pligtkulturelle angår – der er markante undtagelser – men måske navnlig, at ophobningen af de mange giraffer på én gang er uhensigtsmæssig i forhold til medierne. For hvad godt er der for en forlægger ved at stå med en gæst, som ingen har tid til at interviewe?
Hvilket rejser det næste kritiske spørgsmål: Er den danske bogmesse ærlig talt ikke ved at blive temmelig provinsiel? Den kunne jo sætte dagsorden med f.eks. et tema af aktuel, international betydning. Sådan set det, bøger også er gode til. Bjørk

Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her