Læsetid: 3 min.

Det er så flot

30. maj 1998

"Jamen, jeg mener da, at jeg har en del af æren for, at det blev et ja. Det er så flot. Nu skal vi i SF arbejde videre på Amsterdamtraktatens grundlag. Nu må ja-siden i SF have nogle vigtige indrømmelser. Det handler om at udnytte de muligheder, der er i Amsterdam-traktaten. Vi skal have offensiv EU-politik. Vi skal presse regeringen til at være offensiv i EU og ikke bare tilbagelænet tro på nationale løsninger."
Steen Gade i B.T. og Ekstra Bladet i går.

GADE, SF's fremmeste ja-siger, bliver muligvis stenet på sit partis landsmøde i denne pinse for udtalelser af ovenstående art. Navnlig når de som her knyttes tæt sammen og alle obligate reverenser til den nej-sigende partiformand og partimajoritet skæres bort.
Citatrækken kan sætte ondt blod mellem Steen Gade og Holger K. Nielsen, men gør det i så fald kun, fordi den afdækker kernen i uenigheden mellem dem:
Steen Gade tror virkelig på EU. Hvad tror Holger K. Nielsen på - med samme frydefulde forventning?
En nej-sejr i torsdags havde presset alle modsætninger i SF frem og måske sprængt partiet allerede nu. Det pres forskåner Gades ja-sejr paradoksalt nok partiet for, men kun i første omgang.

LÆGGER GADE selv sin autoritet i forsoningens vægtskål, hverken kan eller vil han forhindre sine glade folk som Kirsten Auken Nielsen og Jørn Jespersen i at lade nej-kammeraterne forstå de nye kamp-
betingelser: begejstringen ved udsigten til storslåede EU-offensiver lader sig ikke længere begrænse af mere eller mindre berettigede betænkeligheder ved EU-projektet selv. Ellers går de glade. Gade(n) selv følger
efter - før eller siden.
Det første umiddelbare stridspunkt er EU-parlamentet. De glade-glade vil fylde EU's demokratiske underskud op med storslåede bemyndigelser til EU's eget parlament, så det både får direkte lovgivningsret og initiativret over for ministerråd og kommission.
De kun én gang EU-glade kan måske nøjes med
initiativretten.
De kun én gang nej-folk (Holgers garde) vil alene satse på de nationale parlamenters intiativret, fordi de ikke kan se, hvordan EU-parlamentet i praksis undgår at indgå i den almindelige elitære sammensværgelse om demokratiets udhuling.
I forsoningens navn trygler Gade i første omgang blot om sideordnet opstilling til EU-parlamentsvalget næste år. Nej, nej, siger de dobbelte nej-nej-folk
(Pernille Frahm m.m.fl.).
Det skal nok blive lystigt.

ALTSÅ: Et mindretal på 41,3 procent af den stem-
meberettigede del af den danske befolkning stemte i torsdags ja til EU. Et andet mindretal på 34,7 procent stemte nej til i hvert fald Amsterdam-traktaten. En fjerdedel af hele den danske vælgerbefolkning stemte blank eller stemte slet ikke. Det største antal nogen sinde.
Med undtagelse af afstemningen den 2. juni 1992 har andelen af ja-sigere iøvrigt været svagt faldende og andelen af nej-sigere svagt stigende - uafbrudt siden den første folkeafstemning i1972 til og med afstemningen i torsdags.
Det udlægges af nogen som en klar folkelig opslutning bag EU-projektet.
Skønt statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtrykkeligt har afvist mere union, har Dansk Industri og landbruget allerede udlagt det største af mindretallene på 41,3 procent som udtryk for, at vejen (gaden!) for afskaffelse af de fire forbehold, især over for ØMU'en, nu skulle være folkeligt klar.
Gade har glædet sig over, at flere og flere til venstre stemmer ja og flere og flere til højre stemmer nej. "Dermed har vi fået fortalt, at Grønne og venstreorienterede vil noget med Europa."
Johannes Andersen fra Ålborg Universitet udlægger det lidt anderledes: "De veluddannede akademikere bliver i stadig højere grad ja-sigere. Måske har ja-siden også vundet på, at nogle marginaliserede helt har givet op og er blevet hjemme."

DER ER gode grunde nok for Holger K. Nielsens modvilje mod at give EU-begejstringen frit løb. Men hvad er alternativet? Hvad gløder Holger selv for?
Nej-sigeren, den ene af Socialistisk Folkepartis Ungdoms to formænd, Peter Goll, giver i dag her i avisen sit bud på et svar.
Det lyder forjættende, fordi det omsider sætter en anden og iøvrigt stærkt tiltrængt dagsorden - end det vidunderlige/elendige EUel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu