Læsetid: 5 min.

Så giver de nok en lille en...

Efter lovende angreb på Lance Armstrong i de sidste høje bjerge, blev fjendtlighederne indstillet efter allersidste top - men i morgen køres en af løbets mest interessante etaper hvor glade bønder venter med mad og vin
20. juli 2005

I 1995 ramte Tour de France den lille by Mende i det bulede højland midt inde Frankrig, Massif Central, og mange fik sig en overraskelse. For pressekorpset var den yderst behagelig. På græsskråningerne rundt om en lille flyveplads, hvor målet lå, var pressecentret et telt varmet op til mere end 40 grader, men rundt om det lå andre telte. Med mad. Med vin. Og med en temperatur, jeg husker som meget behageligere.

Alle egnens bønder og producenter af fødevarer og vin havde lavet sammenskudsgilde for journalisterne på gennemrejse, og det endnu levende kødkvæg på skråningerne gloede ængsteligt ned på de bjerge af rødt, mørt kød, der enten råt, grillet eller som fondu blev smidt for skriverkarlene. Skinker, pølse, ost og patéer i kunstfærdigt byggede bjerge og så vin af fornem kvalitet i uforglemmelige mængder, som også værterne selv havde nydt så meget af, at de var rigtigt glade og gavmilde.

En fremragende etape - også af cykelrytterne. I et tærræn, der på papiret ikke ser så frygtindgydende ud, blev der udkæmpet et slag som var det på Pyrenæernes eller Alpernes høje tinder, og der blev vundet og mistet mange minutter af de bedst placerede på en etape, ingen rigtigt havde regnet med.

Det var det daværende Once-hold med Laurent Jalabert som kaptajn, der havde fundet ud af, at vejen til Mende og op til flyvepladsen er angrebsegnet. Også for en der, som Jalabert dengang, ville vinde Tour de France. Anført af den stærke temporytter Melchor Mauri satte Once et voldsomt tempo, der bragte flere af favoritterne - blandt dem Indurain, Alex Zülle og Bjarne Riis - i vanskeligheder og afleverede Jalabert for foden af den næstsidste stejle bakke, og så gjorde den letfodede franskmand det færdigt selv. Vandt etapen og tid til konkurrenterne.

Krappe bakker

Der er to bakker kort før mål: En kort hidsig en på 1,7 km med en stigningsprocent på 7,1 og så umiddelbart efter en længere på 3,1 km og en stigningsprocent på hele 10,1. Noget af det stejleste på en hele turen.

Og det er her på disse to krappe bakker meget kan ændres endnu i det løb, som lige nu synes vundet af Lance Armstrong. Den gule trøje kan næppe flås af ham, men alle de følgende placeringer kan der blive rokeret i på vejen op til de glade bønder i Mende. Og det er i dag.

Michael Rasmussen havde allerede før Tour de France, og før han kørte sig til sin nuværende overraskende tredjeplads i klassementet, luret på etapen og dens sidste stejle procenter, men nu er den ikke blot muligheden for en etapesejr, den er også hans mulighed, hans sidste, for at vinde yderligere tid på Jan Ullrich og dermed holde sin podieplacering til Paris. Trods Ullrichs favoritdisciplin, enkeltstarten på lørdag.

I 1995 var etapen til Mende en nyskabelse, og den har underligt nok ikke været kørt siden. Muligvis fordi de gavmilde bønder og borgere ødslede så meget med mad og vin - jeg fik en hel kasse med derfra - at de ikke haft råd før nu til at få Touren til byen igen. Men en overraskelse ved sin sværhedsgrad er den ikke mere. Alle ryttere i feltet har vel fået fortalt historien om Mende, Once og Jalabert for at være advarede, og hvis ikke de har, så går det dem ilde. Det sidste slag i Pyrenæerne blev udkæmpet i går. Spændende så det en overgang ud, men det blev ved angreb på skrømt og med træsværd, og den gule trøjede reddede sig snildt ud af de vanskeligheder, han blev bragt i.

En gruppe var kørt væk tidligt, og blandt favoritterne angreb Vinokourov på vegne af Ullrich allerede tidligt på det første af etapens to høje bjerge, Marie-Blanque, og det indledte en T-Mobile offensiv, som CSC's Ivan Basso og Carlos Sastre deltog i med det ønskede resultat: Lance Armstrongs holdkammerater blev hægtet af og han var alene til at forsvare sig, mens både T-Mobile og CSC var i overtal.

Armstrong styrer

På seks år er det lykkedes at isolere Armstrong en enkelt gang, men der er blevet talt meget om det i alle årene som den eneste måde at slå ham på. I denne Tour er det sket igen og igen, men han vinder alligevel, og etapen i går giver en af forklaringerne. Kort før toppen af det andet og sidste bjerg, det legendariske Aubisque, sad Armstrong mutters alene i fjendeland, men så kørte han frem og satte tempoet det sidste stykke op. Ikke for at komme først over toppen, ikke for at blære sig, ikke for at bluffe med kræfterne - men for at komme først nedad. Efter få meter af nedkørslen huggede han bremserne i og kørte så langsomt, at ikke blot en enkelt hjælper, men hele hans hold, kunne komme op til ham igen. Og med dem cirka 60 andre, der ellers var blevet drysset ned ad bjerget, da de store sloges. Hvorfor fik Armstrong lov til at styre tempoet på nedkørslen? Hvorfor blev han ikke angrebet af T-mobile nedad, når nu de havde gennemført en så veltilrettelagt offensiv opad? Angst for de skrånende og flade 70 km til målet i Pau er ikke et svar, for med Armstrong isoleret var der nok af hans fjender til både at kunne holde sammen mod ham.

Så svaret er vel det enkle, at alle hans konkurrenter allerede har set løbet afgjort, og nu hytter deres eget skind og sekundære placeringer. Det er sikkert realistisk set, men ingen havde mistet noget ved at gøre forsøget.

Og Michael Rasmussen? Han kørte så let som ingenting op til Ullrich, da denne angreb i to forsøg, men sad derefter let og alene i Armstrongs baghjul uden at anstrenge sig unødigt. Lige nøjagtigt i dag med den lange flade vej til mål skulle han ikke angribe nogen som helst, men blot koncentrere sig om at holde sig til. Holde sig til Ullrich. Hans dag kommer i morgen, og sidder han som i går sammen med favoritgruppen frem til den stejle rampe op til bøndernes madtelte, så vil man se ham gøre alt for at fyre raketten af der.

Hvis det lykkes, giver de nok en lille én.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu