Læsetid: 6 min.

Så er det Henriks tur

Efter mange magtkampe har Henrik Sass Larsen nået toppen i den socialdemokratiske gruppe og skal nu bevise, hvad han kan
12. august 2005

Når Socialdemokraterne i midten af næste uge mødes til sommergruppemøde i Helsingør, vil opmærksomheden ikke blot rettes mod formanden, der efter sommerens nedtur i meningsmålingerne skal bevise, at Socialdemokraterne kan stå sammen og erobre dagsordenen med politiske udspil. Projektørerne vil også lyse på partiets finansordfører og næstformand i folketingsgruppen, Henrik Sass Larsen.

Efter Sandy Brinck meddelte, at hun agtede at forlade politik, har Henrik Sass Larsen spillet rollen som førstemand på det velfærdsudspil, der både skal udfordre den siddende regering og give et klart socialdemokratisk svar på, hvordan finansieringen af velfærden sikres i fremtiden.

Udspillet vil selvsagt suge opmærksomhed til sig, eftersom budskabet om nødvendige velfærdsreformer var et af de mest centrale i Helle Thorning-Schmidts vej frem til formandsstolen.

For den 38-årige Henrik Sass Larsen, der har brugt sommeren på at gruble og komme sig over en rygskade, bliver det ikke en mindre væsentlig personlig eksamen: Manden betragtes som et af de mest kontroversielle medlemmer af folketingsgruppen.

Han er i dag den absolutte nummer to i den socialdemokratiske ledelse og den person, der har påtaget sig at udtænke strategien omkring den socialdemokratiske position, når det gælder de helt tunge områder som skat, finanslov og velfærd.

Hans vej til toppen er brolagt med magtkampe, direkte tale - og holdninger, der langt fra deles af alle partifæller. Det var Henrik Sass Larsen, der var blandt de første til at sparke gang i partidebatten om udlicitering for en halv snes år siden.

Hans indstilling til VK-regeringen er farvet af, at han ikke har været lige så kritisk som andre socialdemokrater over for skattestoppet, deltagelsen i Irak-krigen, mere disciplin og flere test i folkeskolen, den stramme udlændingepolitik og en hård kurs over for ledige, der siger nej til jobtilbud. Senest har Henrik Sass Larsen vakt opsigt med sin afvisning af, at større ulighed som følge af boligpriserne er et væsentligt problem.

Budskaber af den type har været med til at give Henrik Sass Larsen et image af at befinde sig "til højre for Djengis Khan", som nogle af hans modstandere i partiet ynder at udtrykke det.

Ros fra højre

Borgerlige politikere er da også ved på det nærmeste at kvæle ham i kærlige ord:

"Han har et usentimentalt forhold til politik. Han er en af de få socialdemokrater, der ikke går rundt og tror, at han er et bedre menneske end andre, fordi han er socialdemokrat. Det er meget befriende," siger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde:

"Henrik er en kontroversiel person i den socialdemokratiske gruppe, fordi han siger lige ud, hvad han mener. Han har markante synspunkter på den ene fløj, og det kan den anden fløj ikke lide. Selv foretrækker jeg politikere, der er her for noget - og ikke blot flyder i et med tapetet. Det kan blive en fordel for Socialdemokraterne, at Henrik Sass Larsen er manden, der skal lede finanslovsforhandlingerne til efteråret," mener Jens Rohde:

"Med ham bliver det ikke en skyttegravskrig. I forhold til regeringens politik har Henrik Sass Larsen altid haft en pragmatisk tilgang. De synspunkter, han har, strider ikke alt for meget imod borgerlig-liberal tankegang, så han bliver et godt kort, hvis Socialdemokraterne vil ind og have indflydelse. Men jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad han egentlig kan i forhandlinger."

Indtil nu har Henrik Sass Larsen mest markeret sig som debattør, dels som medforfatter til bøger og debatoplæg som "Tilbage til friheden" og "To minutter i tolv", dels som skribent af kronikker som eksempelvis et stærkt omdiskuteret indlæg imod 'kulturradikalismen' - en holdning, som Henrik Sass Larsen forfægtede gennem flere interview, herunder i Weekendavisen i februar 2002:

"Vi har brug for en fælles erindring for at minde hinanden om, hvilke værdier vi er fælles om i Danmark. Det er faktisk vigtigt for folk, også fordi det skaber en fælles respekt. Alligevel har folkeskolen været med til at gøre os historieløse - jeg tilhører den første generation, som ikke har fået en sammenhængende historieundervisning, og det generer mig grusomt. Vi socialdemokrater må lægge afstand til den dér kulturradikale og venstreorienterede opfattelse af, at vi skal gøre grin med alt det, der er dansk og nationalt," skrev Henrik Sass Larsen blandt andet. Og fik følgende ros fra den konservative uddannelsesordfører, Helle Sjelle, da han senere på året uddybede sine synspunkter:

"Det er svært at se socialdemokraten i Henrik Sass Larsen, når man læser hans både velargumenterede og meget personlige indlæg om sammenhængen mellem læring, prøver og ansvar i folkeskolen. Gid alle socialdemokrater var lige så klarsynede som Henrik Sass Larsen," lød det fra den konservative politiker.

Intern ballade

Dommen i dele af hans eget parti var derimod hård. Som Peter Mogensen, partifælle og forhenværende pressechef for Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft skriver i bogen Det populære demokrati - et opgør med populismen, er de moderne, teknokratiske samfund ofte kendetegnet ved en "anti-intellektuel stemning" - og Henrik Sass Larsen er det triste eksempel på, at også Danmark er kommet så vidt:

"Henrik Sass Larsen fremfører, at nu må kampen - også fra socialdemokratisk hold - rettes mod de såkaldte kulturradikale. De intellektuelle fritænkere, som efter Henrik Sass' vurdering ikke ved, hvordan almindelige mennesker lever. Sass' indlæg er forstemmende i den forstand, at der ligger et klart antielitært sigte i kritikken. Og da der ikke kan anvises et andet standpunkt end netop det, der bruges af Dansk Folkeparti, synes kritikken af kulturradikalismen mere at dække over mindreværd og egen uformåen. Det er trist, idet vort demokrati har brug for alle typer af personer, og hvis folk som Sass Larsen kan lade den slags betragtninger komme til udtryk, synes vejen til et mere balanceret demokrati desværre at være ganske lang," hedder det i bogen, der udkom tidligere i år med filosoffen Henrik Stampe Lund som medforfatter.

Hård negl fra Taastrup

Men det er netop Henrik Sass Larsens konkrete tilgang til politik, der gør ham til en god politiker, fremhæver sekretariatschef i Dansk Metal, Jørgen Elikofer. Han har plejet kontakt med Henrik Sass Larsen gennem flere år og kender ham tilbage fra Sass' tid som DSU-formand:

"Hans erhvervserfaring er først og fremmest fra den private sektor. Når man som Henrik har været privat igangsætter, er man nødt til at tage stilling til den virkelighed, der passerer forbi - ellers går man konkurs. Han har en lidt hård attitude, som sikkert stammer fra hans opvækst i Tåstrupgård (stort almennyttigt boligbyggeri på den københavnske vestegn. red.) Han har - i modsætning til næsten alle de andre derinde - levet i den samme virkelighed, som jeg har på Nørrebro. Det er jo lidt nemt at sige, at antallet af indvandrere ikke spiller nogen rolle, hvis man bor i Hellerup," siger Jørgen Elikofer.

Han afviser, at Henrik Sass Larsen kan betragtes som en højrefløjspolitiker.

"Jeg mener, at det er noget gedigent vrøvl at tale om højre- og venstrefløj. I dag handler det om, hvorvidt man er progressiv og kigger frem i stedet for at være bagstræberisk," siger Elikofer.

Tæt på topposter

Flere gange er det glippet for Henrik Sass Larsen. I sommeren 2002 blev han ringet op af daværende partiformand Poul Nyrup Rasmussen, der kunne overbringe budskabet: "Du skal være politisk ordfører!" Sådan gik det som bekendt ikke, for Nyrups fornyelsesplan smuldrede, og i folketingsgruppen var der ikke flertal for Henrik Sass Larsen på den attraktive post. Da Lykketoft siden tog over som formand og gennem et par hæsblæsende døgn forsøgte at sammensætte ny gruppeledelse, røg Henrik Sass også ind og ud af varmen. Den såkaldte fornyerfløj kunne ikke acceptere, at Auken-folkene skulle dominere gruppeledelsen, så et tilbud om, at Sass kunne blive finansordfører med "særlig forbindelse" til ledelsen blev vejet og fundet for let.

Især ved disse to lejligheder mistede Mogens Lykketoft ifølge Information oplysninger meget for Henrik Sass Larsen. Så meget, at Lykketoft i formandsvalget mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen hældte mod Frank Jensen. Lykketoft var simpelthen bekymret for udsigten til, at Henrik Sass Larsen i tilfælde af en sejr til Helle Thorning-Schmidt ville få for stor indflydelse. En bekymring, Lykketoft ikke stod alene med, og som deles af gruppemedlemmer som Pia Gjellerup, Jytte Andersen og Jens Peter Vernersen.

Flere af de socialdemokrater, der har udtrykt betænkeligheder efter formandsskiftet, er mildt sagt kritiske over for de mennesker, Helle Thorning-Schmidt omgiver sig med. På den gamle Auken-fløj omtales Henrik Sass Larsen, Lotte Bundsgaard (politisk ordfører) Morten Bødskov (retsordfører) og partisekretær Jens Christiansen som "DSU'erne" med henvisning til deres fortid i den socialdemokratiske ungdomsorganisation. I næste uge skal DSU'eren over dem alle - Henrik Sass Larsen - så vise, hvad han kan.

indland@informaiton.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu