Læsetid: 6 min.

Så længe golfbolden ruller

Pensionskasserne forvalter danskernes sparepenge både grønt og etisk, forsikrer branchen. Men hvad med gennemskueligheden, spørger kritikerne
30. november 2006

Tjener du til støttestrømperne og alderdommens Mallorca-rejser ved salg af våben, dyr aids-medicin og dræber-kemikalier i Den Tredje Verden?

Det er sandsynligvis et spørgsmål, der vil afføde et rungende nej hos langt de fleste pensionsopsparere, men det er ikke desto mindre vanskeligt at undgå, hvis man er lønmodtager og dermed automatisk har penge stående i pensionskasserne.

Spørgsmålet er igen blevet aktuelt efter den seneste tids kritik af de to pensionskasser ATP’s og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD’s), medejerskab af kemivirksomheden Cheminova. De midler, som enhver lønmodtager har bundet i de to fonde, vokser nemlig bl.a. ved salg af livsfarlige pesticider i Indien og Sydamerika.

I denne uge kunne man i Information læse, at LO’s formand Hans Jensen, der også er formand i LD, nu truer virksomheden med at sælge aktierne, hvis der ikke sker et alvorligt kursskifte hos den kontroversielle giftgigant.

Men ifølge Steen Vallentin, lektor ved Copenhagen Business School (CBS), kan det vise sig igen bare at være krusninger på overfladen.

»Sådanne sager afføder et ramaskrig, men kritikken af pensionskassernes forvaltning af lønmodtagernes penge stilner ofte meget hurtigt af. Der er meget lidt indsigt i, hvad de reelt gør for at rette op på forholdene og selv i de tilfælde, hvor det står klart, kan lønmodtagerne ikke stemme med fødderne, da deres midler er bundet. Det er i den forstand et oplagt demokratisk problem,« siger Steen Vallentin.

Pensionskasserne ligger samlet inde med et beløb, der svarer til et års dansk nationalindkomst, og kravet om, at de penge ikke blot skal vokse uden andre hensyn end gevinst startede for ca. 10 år siden.

I 1997 betød stort opsatte mediehistorier om blandt andet ØK’s engagement i diktaturstaten Burma og Cheminovas salg af dødelige pesticider til Mellemamerikas bønder, at kravet om en mere etisk, social retfærdig og miljømæssige, bæredygtig forretningsstrategi fandt vej til pensionskassernes bestyrelseslokaler. Over hele linjen blev der vedtaget en række etiske retningslinjer for investeringer. Det skulle være slut med at opføre sig som stemmekvæg i de virksomheder, de havde penge i, og begrebet ’aktive ejere’ vandt indpas: Nu skulle kronerne og de medfølgende stemmer bruges til at påvirke virksomhederne til at agere på en etisk og mere miljørigtig måde.

Men ifølge Steen Valentin har det ikke for alvor rykket ved prioriteterne, når de enorme summer skal placeres.

»De ser sig selv som nogen, der kun er sat i verden for at få pensionerne til at vokse. Selv i de fonde, hvor det er fagbevægelsen, der alene fastsætter retningslinjerne, er afkastets størrelse det altafgørende og tilsidesætter ofte hensyn til f.eks. miljø og arbejdstagerrettigheder i udlandet. På det område er der ingen stor forskel på fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening,« konkluderer Steen Vallentin.

Erik Alhøj er en af dem, der skal hjælpe pensionskasserne med at få en bedre samvittighed. Han er konsulent i GES Investment Services, der bl.a. foretager de såkaldte screeninger af aktieporteføljerne, så en investor kan sikre sig, at de konkrete projekter også lever op til målsætningerne om social og grøn investeringsetik. Han ønsker ikke at kommentere Cheminova-sagen, men forsikrer, at der bliver lyttet til rådene hos pensionskasserne. Men i en tid, hvor private virksomheder i stigende grad markedsfører sig på at have grøn profil og social ansvarlighed, vil pensionskasserne paradoksalt nok helst gå stille med dørene.

»De ønsker ikke at tale særlig meget om, hvordan målsætningerne omsættes til virkelighed. Lige fra de første sager i 90’erne har pressen meget firkantet holdt dem ansvarlige for deres udtalelser og kritiseret dem for, at glasset kun var trekvart, frem for helt fuldt. Det har fået dem til at holde kortene tæt til kroppen,« siger Erik Alhøj.

Frank Aaen fra foreningen Kritiske Aktionærer mener, at pensionskasserne ofte holder deres etiske retningslinjer foran sig som et skjold mod kritik.

»Debatten om etikken er rykket ud af det offentlige rum, og vi spises i dag af med en række løst formulerede retningslinjer. Det gør det vanskeligt at skubbe til virksomhederne, så sager omkring f.eks. Cheminova får ingen reel konsekvens. Vi har ofte set, at offentligt pres har flyttet på tingene, men jeg kan ikke huske nogen sager, hvor en bestyrelse i en pensionskasse har fået en virksomhed til at ændre kurs i en mere bæredygtig retning,« siger Frank Aaen.

Erik Alhøj mener derimod, at pensionskasserne i kraft af deres betydelige investeringer kan påvirke virksomhederne til at omlægge i en mere positiv retning.

»Hvis de solgte alle aktierne i eksempelvis en kemivirksomhed, ville de måske i stedet blive købt af nogen, der ikke tog den samme grad af hensyn til menneskerettigheder og miljø,« siger Erik Alhøj.

Til information sagde fagforbundet 3F’s formand, Poul Erik Skov Christensen, i denne uge, at han ikke vil udelukke, at LD og ATP kunne formulere krav til, at de ikke sætter penge i virksomheder, der som Cheminova sælger sprøjtegifte, der er ulovlige herhjemme.

Erik Alhøj mener at klare retningslinjer er vigtige, men det er ikke et alternativ at vurdere pensionskassernes investeringer i danske virksomheder, der opererer i udlandet, i forhold til dansk lovgivning.

»Der kan være lande, hvor der er behov for produkter, der ikke er lovlige herhjemme, uden at de af den grund strider imod de etiske principper. Jeg mener hellere, at pensionskasserne skal tage de internationale konventioner meget alvorligt,« siger Erik Alhøj,

Det frie valg

Den tidligere højtråbende kritiker af f.eks. ATP og LD’s investeringsmoral, den pensionerede LO-forbundsformand Anton Johannsen, har ikke megen ros til overs for pensionskasserne her tæt ved 10-året for ’den etiske bølge’ begyndelse.

Han var i 90’erne aktiv for at få stoppet investeringer i blandt andet Burma og, giftproduktion. Og det ser ikke bedre ud i dag, mener han.

»Alle er kapitalfikserede inklusive lønmodtagerne, og pensionskasser investerer stadig i virksomheder, der er fuldstændig kyniske. Men der er heldigvis kommet et frit valg indenfor kasserne, så jeg har mine egne dyrtidspenge i LD’s særlige pulje for bæredygtige investeringer,« siger Anton Johannsen, der tilføjer:

»Men det, kan jeg godt se, koster mig penge hvert år. Det er tydeligvis ikke de investeringer, man har valgt at satse på.«

Erik Alhøj fortæller at det stadig er få lønmodtagere, der vælger at flytte deres penge til de særligt bæredygtige puljer.

»Generelt har vi en mindre udpræget aktiekultur i Danmark end eksempelvis Sverige, og så er folk er nok rimelig trygge ved, at danske virksomheder opfører sig forsvarligt. Men de overser måske, at pensionskasserne i dag i et vidt omfang investerer i globale aktier«, siger Alhøj.

Enhedslistens Frank Aaen foreslår, at man i Danmark skulle overveje, at følge den engelske model, hvor pensionskasserne årligt skal melde tilbage til de politisk ansvarlige om deres investeringers bæredygtighed.

Men skal man tro Steen Vallentin, vil det herhjemme være vanskeligt at få politisk opbakning til mere håndfaste krav til pensionskasserne.

»Der har været en tilbøjelighed til, at politikere, der ellers lægger vægt på bæredygtighed og social retfærdighed, bliver mere tilbageholdne, når det kommer til kritik af pensionskasserne med henvisning til traditionen for fagbevægelsens uafhængighed,« siger Steen Vallentin.

Socialdemokraternes Mogens Lykketoft er da heller ikke begejstret for tanken om udvidet kontrol med netop pensionskasserne.

»Jeg mener, at der skal gælde de samme regler for pensionskasser som for resten af erhvervslivet. Vi må have en tæt dialog, men i sidste ende have tillid til fagledelsen sørger for, at f.eks. LD og ATP’s investeringer sker forsvarligt,« siger

De eneste krav som myndighederne i dag stiller til kasserne er, at pengene skal yngle, og hos brancheorganisationen Forsikring og Pension mener man heller ikke, at der er behov for lovstramninger.

»Vi hører fra vores medlemmer, at der kommer stort pres fra lønmodtagerne når der er medieomtale af f.eks. børnearbejde og våbensalg. Og der bliver lyttet til kravene om en mere etisk forsvarlig investeringspolitik,« forsikrer vicedirektør Carsten Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her