Læsetid: 4 min.

'Så let mister man ikke sit gode navn'

FN's gamle og grå eminence Brian Urquhart vil ikke høre tale om, at Danmark har sat sit ry over styr, men fra det nye FN-organ, Civilisationernes Alliance, lyder mere kritiske toner
22. marts 2006

BOSTON - "Så let er det altså ikke at miste sit gode omdømme. Danskerne er jo ikke blevet stemplet som racister."

Tidligere FN-vicegeneralsekretær Brian Urquhart prøver fra sin dejligt rummelige lejlighed midt på Manhattan, nogle få minutters gang fra den mastodonte FN-bygning, at gyde olie på oprørte vande i den danske FN-debat.

"Danmark har stadig et godt internationalt ry. Det siger jeg med stor følelsesmæssig indlevelse, fordi jeg stadig husker så klart, da jeg ankom med de britiske styrker til Danmark i 1945 for at arrestere de tilbageblivende tyskere. Modstandsbevægelsen havde allerede ordnet det for os. I de år havde Danmark et godt navn ude i verden, og det byggede I videre på efter krigen med den store indsats i FN og for udviklingsbistanden."

FN-kritik af Danmark

Set fra København synes billedet af Danmark ude i verden imidlertid at være blevet temmelig negativt. Alene i den sidste uges tid er Fogh-regeringens håndtering af Muhammed-karikaturerne og statsadvokatens afvisning af at rejse en racismesag mod Pia Kjærsgaard (DF) for at have krænket det somaliske samfund i Danmark blevet kritiseret af diverse FN-organer.

Forud for det har en britisk minister offentligt taget afstand fra statsminister Anders Fogh Rasmussens håndtering af Muhammed-krisen. Han fik straks mundkurv på. Trods det er der en udbredt fornemmelse af, at Danmark kan have formøblet sit gode navn i udlandet, efter at den udenlandske presse er begyndt at interessere sig for etniske mindretals situation i landet og rapporterer, at forholdene i mangt og meget ligner de bedre kendte i Holland.

Ude af proportioner

Så i går følte mange danskere sig nok stødt på manchetterne, da Jyllands-Posten på sin forside kunne fortælle, at FN har brugt legoklodser til at illustrere en plakat offentliggjort i anledning af den internationale dag mod racisme den 21. marts.

Men ifølge Brian Urquhart er disse reaktioner helt ude af proportioner.

"Rent ud sagt har det altid været og er stadig min opfattelse, at Danmark er et positivt og seriøst land. I har altid været en kolossal vigtig aktør i FN-regi. Den placering kan ikke formøbles af en enkelt og meget omtalt kontrovers. Det mener jeg ikke," siger han.

Urquhart var i sin tid ansvarlig for at opbygge FN's fredsbevarende styrker og tjente verdensorganisationens og dens idealer i næsten en hel menneskealder.

"Selvfølgelig skal man være kritisk over for den danske statsministers håndtering af sagen. Det var jo helt vildt åndsvagt at afvise en dialog med de muslimske ambassadører. Men jeg har også meget at udsætte på min egen premierminister Tony Blair," siger Sir Brian.

En anderledes kritisk indstilling finder man hos den nyudnævnte direktør for det nye FN-organ Alliance of Civilizations. Initiativet har sin oprindelse i en dialog fra sidste sommer mellem Spaniens og Tyrkiets premierministre José Luis Rodriguez Zapatero og Recep Tayyip Erdogan, hvis hovedmål er at bygge bro mellem den vestlige og islamiske verden.

FN's generalsekretær Kofi Annan udnævnte i december den slovenske intellektuelle Tomaz Mastnak fra Videnskabernes Akademi i Ljubljana til at lede organisationen, der skal arrangere diverse konferencer og udarbejde en rapport med anbefalinger i slutningen af 2006.

Som professor i politisk tænkning og idéernes historie har Mastnak fokuseret på det konfliktfyldte forhold mellem det kristne vesten og den islamiske verden. Hans seneste bog hedder Crusading Peace: Christendom, The Muslim Eorld, Western Political Order (2004).

I øjeblikket skriver han på en bog om Europas historiske og politiske identitet skabt som følge af en modreaktion på Konstantinopels fald og den tyrkiske-osmanniske trussel mod det europæiske kontinent.

"Modstanden mod den muslimske verden er kernen i den europæiske identitet, og det har fundamentalt ikke ændret sig i historiens forløb, trods de grundlæggende kulturelle ændringer i europæiske lande. Når man skræller alle de opbyggede kulturelle lag af, kan man stadig, dybt nede i vores mentalitet, spore islamofobi og antagonisme mod muslimer," siger professor Mastnak til Information.

Ny opfattelse af Norden

Den slovenske intellektuelle blev først opmærksom på denne omstændighed under serbernes krig mod de muslimske bosniakker i 1992-94.

"Hvorfor tøvede EU så lang tid med at gribe ind militært? Det gav stof til eftertanke. Modstanden i Europa mod invasionen af det muslimske land Irak gav mig håb, men det er nu blevet slukket af reaktionen på mordet på van Gogh, optøjerne i Frankrig, det elendige forhold mellem muslimer og flertallet i Storbritannien og for at sætte krone på værket - Muhammed-krisen," siger Mastnak.

"Siden er min opfattelse af Danmark, og generelt de nordiske lande, blevet ændret. Jeg havde altid troet på historien om det frisindede og tolerante land, der var dybt involveret i at skabe fred i verden. Nu har jeg prøvet at læse mere om den politiske situation i Danmark. En slovensk ven i København har orienteret mig, og det står klart for mig, at man ikke kan løsrive Muhammed-krisen fra den indenrigspolitiske situation i Danmark."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu