Læsetid: 2 min.

Så meget liberalisering som muligt

Dele af nej-debatten i Frankrig handlede om at beskytte franske lønninger mod pres fra lavtlønnede arbejdere i de nye EU-lande. Men østeuropæerne ser sig selv som gode europæere - og vil have såmeget liberalisering af arbejdsmarkedet som muligt
31. maj 2005

BRUXELLES - Selvfølgelig skal ratificeringen fortsætte. Det er den næsten enstemmige reaktion fra de nye EU-lande på det franske nej. Men nyheden om, at en stor del af den franske debat handlede om at beskytte det franske arbejdsmarked mod billig østeuropæisk arbejdskraft, der dumper løn-niveauet, er også nået frem.

Op til afstemningen i Frankrig søndag blev 'den polske VVS-mand' indbegrebet på truslen om løndumping i den franske debat. Bekymringen for løndumping er kendt fra både Danmark og Tyskland, hvor ikke mindst polske og ungarske billigarbejdere i slagteri- og byggebranchen har ført til blokader og i Tyskland til lovstramninger og politiaktioner.

Men polakkerne vil gerne ud at arbejde: "Den udbredte holdning er, at der skal være så megen liberalisering på arbejdsmarkedet, som muligt," fortæller Krzysztof Bobinski, tidligere journalist ved den britiske avis Financial Times og nu leder af den pro-europæiske fond 'Unionen og Polen'.

"Der er frygt for, at Tyskland og Frankrig danner en protektionistisk kerne indenfor EU," siger han.

I de andre central- og østeuropæiske lande er situationen ikke meget anderledes. Den ungarske premierminister, Ferenc Gyurcsány, kalder på "politiske, ikke juridiske svar" og en "rolig analyse af situationen" efter det franske nej. For ganske nylig har hans regering henvendt sig til den tyske regering for at klage over hindringer, der bliver lagt i vejen for ungarske virksomheder i Tyskland, skriver avisen Budapest Sun. De tyske myndigheder har indført en skærpet kontrol over for billige arbejdere fra blandt andet Ungarn.

Flere folkeafstemninger

Østeuropæerne opfatter ikke sig selv som et problem - de ser sig som gode europæere, og de vil gerne gå videre med forfatningen, fortæller en lettisk journalist.

De baltiske landes regeringer vil da heller ikke standse op i forhold til forfatningen.

"Det ville være en katastrofe," siger eksempelvis den lettiske udenrigsminister Artis Pabriks. Det lettiske parlament skal stemme om forfatningen denne uge.

Men der er nogle, der gerne vil standse op.

"De folk, der er kede af forfatningen, nej-siden af det polske, politiske liv, de er glade. De mener, at der skal skrives en ny forfatning," fortæller Krzysztof Bobinski fra Polen.

Også den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, synes godt om det franske nej. "Der er en uendelig stor afstand mellem den europæiske politiske elite og almindelige europæeres holdning," sagde Klaus blandt andet. Sidste måned opfordrede han tjekkerne til at stemme nej til forfatningen - dermed ligger han i åben strid med den tjekkiske ministerpræsident, Jiri Paroubek, der anbefaler et ja.

Blandt de østeuropæiske lande er det Polen og Tjekkiet, der skal have en folkeafstemning.

Polakkerne ventes at skulle til stemmeurnerne om EU-forfatningen samtidig med præsidentvalget i efteråret, mens tjekkerne først ventes at holde deres folkeafstemning som et af de sidste lande næste sommer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu