TEL AVIV - Den israelske krig mod Hizbollah har indtil nu fundet næsten total opbakning i landets befolkning, men idet den militære indsats i disse dage er ved at skifte fra luftangreb til en landoffensiv, der hurtigt griber om sig, kan denne stemning vende.
"Jeg finder det uansvarligt at USA, og sandelig også både Storbritannien og Danmark, ikke stiller sig bag kravet om at få en våbenhvile etableret så hurtigt som muligt," siger Galia Golan, der udover at være professor i international politik er blandt stifterne af bevægelsen Fred Nu.
"Som landoffensiven former sig lige nu, bliver vi trukket længere og længere ind i Libanon, og det er uden ende. Det er så nemt at hænge fast i Libanon. Det skete i 1982, og det er ved at ske nu."
Et andet Hizbollah
Galia Golan refererer til Libanonkrigen, der startede i 1982. Den var først tænkt som en relativt begrænset operation i det sydlige Libanon, men endte med at Israel blev siddende i dele af nabolandet i 18 år.
"Israel blev angrebet helt uprovokeret af Hizbollah, og handler efter min mening legitimt ved at svare igen militært. Der er en internationalt anerkendt grænse mellem Israel og Libanon, og Hizbollah havde ingen som helst ret til at angribe," siger hun.
"Men nu er udviklingen kommet dertil, hvor Israel bør slippe og lade andre muligheder træde ind."
Hun mener, at jo længere parterne skal vente på en våbenhvile, des vanskeligere vil det blive at få den etableret, fordi udviklingen allerede nu er ved at løbe ud af kontrol. Den militære indsats på land startede med begrænsede nålestiksoperationer, som blev hyppigere og større, indtil den deciderede landoffensiv blev sat i gang og nu også tager tilsvarende til i omfang.
"Dette er ikke 1982," fortsætter hun. "Det er et andet Hizbollah, Israel står overfor i dag. Organisationen er betydeligt bedre udrustet, de er veltrænede, og først og fremmest kender de os bedre, end vi bryder os om at vide. De kender den israelske taktik, hvilket betyder, at Israel må sætte sig på større og større dele af Libanon for at følge med, og det vil både tage tid og vise sig umuligt. Så hvis en våbenhvile ikke kan etableres nu, fordi der er behov for tid til at knække Hizbollah, vil det heller ikke kunne gøres om en uge eller en måned. Måske om tre måneder, og det tør jeg slet ikke tænke på."
Andre metoder
En anden israelsk akademiker, dr. Yoni Fiegel fra Institut for Terrorbekæmpelse ved Det Interdisciplinære Institut i Herzliya, mener derimod at en våbenhvile lige nu ville være en stor fejltagelse.
"Når udviklingen først er kommet så vidt, vil det være en politisk og strategisk katastrofe at standse," siger han.
"Israels vigtigste forpligtelse er at beskytte sine egne borgere, og så længe Hizbollah også afviser en våbenhvile, er der ingen fornuft i det. Der skal to til tango."
Yoni Fiegel mener også, at det er farligt at sammenligne med 1982, idet krigen føres med helt andre midler. Dengang satte Israel en massiv landoffensiv i gang, hvorimod der i dag er tale om relativt små og særdeles veltrænede specialenheder, der også har en helt anden våbenteknologi til rådighed. Efter hans opfattelse er det nødvendigt at bruge landtropper, idet Hizbollah har anlæg, som flyangreb kun meget vanskeligt kan eliminere. I sidste uge sendte israelske fly således 23 tons bomber ned over en bunker i Beirut, hvor Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah, skulle have befundet sig, og det lykkedes ikke.
Faren for vakuum
Han er også overbevist om, at Israel i de kommende dage vil trænge dybere ind i Libanon. Operationens mål er at opnå fuld kontrol over en fem til ti kilometer bred stribe land, som så hurtigst muligt skal overgives til andre. Og det indrømmer Yoni Fiegel, kan blive et problem.
"Der vil kunne opstå et vakuum," siger han. "Ideelt burde den libanesiske regering træde ind med sin egen hær, men dette er den formentlig for svag til. Andre muligheder kunne være FN eller NATO, men idet ingen ved, hvor omfattende en sådan styrkes mandat vil blive, er det problematisk. Og farligt."
Hizbollah kommer igen
At bekæmpelse af Hizbollah ad militær vej er næsten umuligt, mener også dr. Reuven Erlich, der tjente som efterretningsofficer i Libanon i 80'erne og i mange efterfølgende år var med til at koordinere Israels aktiviteter i den besatte del af nabolandet.
"På langt sigt arbejder vi på at fjerne Hizbollah fra grænseregionen og få den libanesiske hær ind i området på grundlag af resolution 1559," siger han.
"Jeg er meget pessimistisk over for den målsætning."
Dr. Erlich ser Libanon som et spejlbillede på Israels konflikt med palæstinenserne. Han mener ikke, nogen løsning vil kunne findes før en løsning på hele konflikten er fundet, og derfor vil den aktuelle offensiv kun have kortvarig virkning.
"Vi vil blive trukket ind igen og igen," siger han. "Udfordringen består i at etablere en relativ ro, og det kan vi ligeså godt gøre nu som senere."
Dette synspunkt deler Galia Golan, der også ser det lange perspektiv.
"Jeg så gerne Hizbollah fjernet fra Israels nordgrænse," slutter hun.
"Hvis vi får dem skubbet bort nu, er det kun et spørgsmål om tid, før de kommer igen, så af den grund er det eneste fornuftige at skride til våbenhvile og lade andre kræfter overtage."
