Verden har et problem: Danmark er med i en krig - hvilket statsministeren ikke vil tale om - i alliance med en amerikansk præsident, som i starten af 2002 indførte global undtagelsestilstand ved at fratage 'illegale kombattanter' de rettigheder, som USA selv var med til at give verden efter Anden Verdenskrig. Klog af skade tænkte man dengang, at før en stats mest ekstreme form for magtudøvelse - at føre krig - kan være legitim, så må krigshandlingerne være underlagt et set retningsliner for, hvordan vi i det mindste bør behandle hinanden under de værste omstændigheder. Derfor opfandt verden Genevekonventionerne og principperne for en international retssikkerhed, der gælder for alle mennesker. En rigtig god ide, som verdens stærkeste stat har været åbenlyst imod de sidste fire år. Hvilket er et ret stort problem for verden - men ifølge TV2 News så er det meget vigtigere, at det regner i december. Derfor stiller man på TV News konstant over til en stakkel i waders i sted i Jylland hvor indtil flere villahaver er blevet våde: "...og så over til Svend i Holstebro - hvordan går det, Svend?" "Jo, vandet er steget indtil flere centimeter", "Er haverne våde, Sven?" "Som du kan se, har jeg vand op til livet og står i waders." "Tak til Svend - og vi stiller over til vejret". Den 'jyske grundreportage' som det vist hedder i fagsproget.
Brækkede næser
En genre som TV2 News ynder, og som er en hel del mere vellidt i den våde andedam, end når Christoffer Guldbrandsen gør sig umage for at vise danskerne, hvordan det ser ud, når vi deltager i Den hemmelige krig. Med Guldbrandsens journalstik får vi et grundigt og gennemarbejdet indblik, i hvad der reelt er foregået i Afghanistan. Men den slags journalstik bliver modtaget dårligt i Danmark. Især af major Helge Adam Møller. Efter at have set filmen skruede han op for soldater-kammerateriet i DR's Debatten og talte brysk om, hvordan det er derude ved fronten, hvor det kan være 'nødvendigt at skyde på kirken' og dele nogen brækkede, næser ud, som han forklarede, mens han vredt viftede med et stykke papir fra Røde Kors og erklærede, at han vil klage over filmens dårlighed til Pressenævnet. Og uhyggeligt nok har hele den samlede danske offentlighed været mere eller mindre enig i Helge Adams Møllers udlægning af filmen. I Information har Guldbrandsen spændt 'hanen for hårdt'. I Jyllands-Postens og Berlingskes ledere er der udelukkende tale om 'manipulerende journalistik' og en sand storm af læserbreve sviner Guldbrandsen til for 'filmisk propaganda mod regeringen sammen med Frank Aaen fra Enhedslisten'.
Det grundlæggende budskab i filmen - at danske tropper ikke har været på godmodig panserbasse-glatte-ud mission i Afghanistan, men på en meget håndfast måde har været direkte involveret i en retsløs krig, bliver slet ikke diskuteret. Og dét selv om krigens praksis strider mod grundlaget for den danske politiske beslutning for at gå krig - og endnu vigtigere: krigen strider imod hele grundlaget for en international retsorden. Derfor er Guldbrandsens film vigtig for verden. Men desværre for verden er danskerne ligeglade. Vi har for travlt med at afsætte Lars Barfoed for ikke at have reddet os fra nogle polske hindbær til at tage os af, at verden med George W. Bush og Anders Fogh i spidsen er blevet et væsentligt mindre civiliseret sted, siden krigen mod terror begyndte.
