Læsetid: 5 min.

Sådan skruer vi ned for temperaturen

Fredag udsender FN's klimaforandringspanel en rapport, der tegner dystre udsigter for den menneskelige civilisation. Ambitiøse skridt på fem indsatsområder er nødvendige, hvis vi skal afværge skræmmescenariet, men lykkes overgangen til en ny energi-æra, venter en positiv utopi forude, skriver fremtidsforskeren Jeremy Rifkin
29. januar 2007

Den længe ventede rapport fra FNs Mellemstatslige Panel for Klimaforandringer offentliggøres fredag 2. februar i Paris, og dens konstateringer er dyster læsning. Rapporten vil slå fast, at den globale temperatur efter alt at dømme vil stige med omkring 3 grader i indeværende århundrede, hvorved den vil nå et niveau, Jorden ikke har kendt siden Pliocæn-tiden for 3 mio. år siden. Forskerne advarer om, at menneskeskabte klimaforandringer af en sådan størrelsesorden truer planeten og den menneskelige civilisations fremtid. Spørgsmålet er selvfølgelig: Hvad kan vi gøre for at afværge dette?

Der er fem grundlæggende indsatsområder, hvor vi må sætte vores kræfter ind, hvis vi skal imødegå udfordringen fra den globale opvarmning og berede grunden for en ny æra, hvor vores afhængighed af kulbaserede brændstofskilder vil være mindsket til et minimum: 1) Vi må maksimere energieffektiviteten i fossilt brændstof; 2) vi må reducere emissionerne af drivhusgasser; 3) vi må optimere den kommercielle ibrugtagning af vedvarende energikilder; 4) vi må udvikle brintbaseret brændselscelle-teknologi, der kan lagre vedvarende energi og 5) vi må skabe 'intelligente' elnet, som kan distribuere strøm på tværs af kontinenterne.

På kort sigt vil den hurtigste vej til at imødegå den globale opvarmning være at reducere vores forbrug af fossile brændstoffer med mindst 20 pct. ved at indføre nye energi-effektive teknologier og systematiske besparelses-praksisser i alle husstande, institutioner og virksomheder.

For det andet må alle regeringer mindske udledningen af C02 og andre drivhusgasser med 30 pct. frem til 2020 (i forhold til 1990-niveauet). Dette er det fornødne minimum, hvis vi skal have chance for at holde den globale opvarmning på under +2 grader i det 21. århundrede.For det tredje råder hver nation over et betydeligt energipotentiale i form af sol, vind, brint, biomasse, bølger og geotermisk energi. Alle regeringer må sætte sig det mål, at 33 pct. af nationens elektricitet og 25 pct. af dens samlede energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder før 2020.

Brint-æraen

For det fjerde må alle lande langsigtet forpligte sig på at tage skridt til at bistå med overgangen til brint-æraen. Brint er det letteste og hyppigst forekommende element i universet, og når det bruges som energikilde, er de eneste biprodukter rent vand og varme. Vores rumskibe har været drevet af hightech-brintbrændselsceller i over 30 år.

Hvorfor brint? Fordi brint giver de bedste muligheder for at lagre vedvarende energi, både til elnettet og til transport. Det er vigtigt at understrege, at et vedvarende energisamfund ikke vil være muligt, medmindre energi kan lagres i form af brint. Det skyldes, at vedvarende energi er flygtig af natur. Brintbaserede brændselsceller tilvejebringer et pålideligt medium til lagring af vedvarende energi,

For det femte er vi nødt til at rekonfigurere elnettet i alle nationer. De samme design-principper og intelligente teknologier, der har muliggjort internettet og store, decentraliserede kommunikationsnetværk, vil også kunne bruges til at omdesigne nationernes elnet og gøre det muligt for virksomheder, husstande og andre at bruge energien mere effektivt, at producere egen vedvarende energi med større lethed og at sælge overskudsenergi tilbage til nettet. IBM er allerede i gang med at teste intelligente elnetsteknologier i bysamfund i USA og Tyskland.

Nogle energianalytikere hævder, at der vil være større fornuft i at udvikle en ny generation af 'rene' kulfyrede kraftværker. Forskere hævder sågar, at det vil blive muligt at opfange kuldioxiden fra de kulfyrede værker og lagre den dybt nede i oceanerne. Men mange andre forskere betvivler om CO2-opfangnings- og lagringsteknologier vil kunne blive kommercielt levedygtige inden for de nærmeste årtier og, om vi tør sætte vores lid, at det vil kunne lade sig gøre, at lagre kuldioxid uden fare for, at den lækker ud i atmosfæren.

Andre argumenterer for øget brug af atomkraft, men dette vil voldsomt forøge mængden af farligt radioaktivt affald og dermed udgøre en alvorlig sikkerhedstrussel i en terrorens tidsalder, foruden at det vil forøge de omkostninger, forbrugerne skal betale for deres energi. Og uanset dette ville hundredvis af nye atomkraftværker ikke kunne tages i brug før 2025-2030 - for sent.

Etableringen af en ny vedvarende energi-ordning med brændselscelleteknologi og intelligente elnetværk vil kunne åbne døren til en tredje industriel revolution og give en enorm økonomisk multiplikatoreffekt i det 21. århundrede, på samme måde som dampenergi gjorde i det 19. århundrede og olien og forbrændingsmotoren gjorde i det 20.

Kommercielle brintdrevne brændselsceller er allerede ved at blive introduceret til industriel og privat brug. Flere fremstillings- og servicevirksomheder er i færd med at anskaffe sig store stationære brændselsceller, der skal levere nødstrøm i tilfælde af strømafbrydelser eller overbelastning af nettet. Blandt dem lufthavnen i München.

Hitachi og Toshiba har planer om at introducere de første bærbare brændselsceller på markedet i 2007. Forbrugerne vil kunne oplade deres mobiltelefoner, laptop-pc'er, digitale kameraer, MP3-afspillere og pda'er i op til 35 timer med blot en enkelt brændselspatron.

De førende bilproducenter har også allerede brugt milliarder af dollar på at udvikle brintdrevne biler, busser og lastbiler. Brintdrevne busser og biler er for tiden under afprøvning på Europas veje, og de første masseproducerede biler af denne generation kan ventes at blive præsenteret i 2012-2014.

Californien, verdens sjettestørste økonomi, satser aktivt på en brintbaseret fremtid - det samme gør andre af verdens regioner.

Indsatsen for at rekonfigurere energiinfrastrukturen i al verdens lande vil blive ophav til en række helt nye teknologier, produkter og tjenesteydelser og skabe millionvis af job over de næste 25 år. At komme først på markedet vil give fremsynede lande et kommercielt forspring i eksport af vedvarende energiteknologier, H2-teknologier og intelligent netværksteknologi til resten af verden.

Energimagt ti folket

Fossilt brændstof og atomkraft var de førende energikilder i den gamle, hierarkiske og centraliserede tilgang til ressourcestyring, som var så karakteristisk for det 19. og 20. århundrede. Fordi de kun findes i visse områder, har ressourcer som kul, olie, naturgas og uran traditionelt nødvendiggjort enorme militære investeringer for at sikre dem og lige så betydelige investeringer til at forarbejde og markedsføre dem. Resultatet er blevet en voksende kløft imellem, dem som har magt og energi, og de magtesløse, som ikke har.

Vedvarende energi, eksisterer, derimod overalt på Jordkloden. Sol, vind, brint, geotermisk energi, biomasse fra land- og skovbrug og kommunalt affald er tilgængelige i hele verden. Når denne vedvarende energi vil kunne lagres i form af brint og uddistribueres over intelligente elnet, har den potentiale til at blive delt af hele menneskeheden efter peer-to-peer-princippet, dvs. på samme måde, som vi nu deles om information og kommunikation over internettet. Bæredygtig grøn brintøkonomi vil komme til at betyde 'al magt til folket', i det 21. århundrede.

* Jeremy Rifkin er forfatter til bl. a. The Hydrogen Economy: The Creation of the World Wide Energy Web and the Redistribution of Power on Earth. Han er også formand for fremtidsforsker-tænketanken Foundation on Economic Trends i Washington DC og fast kommentator for Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her