En af Lars von Triers flyvetanker forud for det endelige manuskript til sin nye film var at lave nogle optagelser, hvor man ikke ser Chefen for det hele (filmens titel), men bare et hus. Folk går ind, og når de kommer ud, fremgår det, at chefen har sagt nej. Han siger nej til det hele.
Den ide blev droppet, men von Trier fortalte om den ved en lille 'uformel snak,' som Zentropa havde inviteret en lille håndfuld pressefolk til på en dejlig solrig indian summer-eftermiddag i går i Avedøre.
Først var Deres Udsendte dog gået forkert... og havnet ved optakten til et pressemøde for en ny cd med Tommy Kenter And The Ålstars. (Navnet inspireret af Peter Ålbæk). Dernæst blev vi kontaktet af tre kvinder, som var kommet helt fra Italien for at møde von Trier. Vor kollega fra avisen Corriere della Sera ville høre, om det var rigtigt, at der var to chefer for det hele på Zentropa? Vi spurgte til gengæld, hvad hendes yndlings Trier-film var?
"Riget!" svarede hun henført og tilføjede: "Jeg vil sådan ønske, at han vil lave sådan en igen!"
Endelig landede vi hos Lars von Trier, der forgæves forsøgte at indtage en thai-ret med løse bambusskud, mens pressen fyrede løs med skarpe. Vi spurgte:
- I filmen antydes, at danske chefer er for blødsødne. Mener du det?
"Ja. Jeg tror, det er meget dansk at være konfliktsky. Når jeg har mødt udenlandske produktionsledere, har jeg haft indtryk af, at de er lidt mere professionelle på det hele, men..."
Han ville have sagt noget mere, men stoppede op.
"Din kuglepen er udløbet," sagde han venligt, og ganske rigtigt. Jeg skrev og skrev, men der stod intet på blokken. Hurtigt fik jeg en ny stukket i hånden.
"Godt, det ikke var et tekstbehandlingsanlæg," sagde han og tilføjede eftertænksomt: "Men det er det jo på en måde."
En kollega ville vide, om filmen var inspireret af Peter Ålbæk.
"Ja, nok," svarede von Trier, "og det er jo meget vigtigt - rent mentalhygiejnisk - at man har en chef, en person, man kan skælde ud på. Personen må så være professionel nok til at vide, at han er ansat til netop det."
Tilfældigt med vilje
Instruktøren forklarede nu, at han efter nogle tungere film havde valgt at lave et lystspil, også fordi han nu, hvor han havde rundet de 50 år, gerne ville lave noget, som det "var sjovt at lave og ikke kun at have lavet." Det havde det været. "Men klipningen er stadig altid det sjoveste."
Om den nye teknik, automavision, som han har opfundt og her taget i anvendelse, sagde han, at han havde givet en computer nogle beskeder som en slags spilleregler, inspireret af Jørgen Leths film. Det gav sig f.eks. udtryk i mange tidsklip.
- Hvad er tidsklip?
"Hvis der står en mand ved foden af en trappe, så klipper man ham op på det øverste trin. Så slipper man for at se alle de trin, han tager. Det er tidsklip."
Teknikken betyder også, at det med vilje er tilfældigt, hvor skuespillerne viser sig i billedet. Publikum aktiveres så til at kigge rundt i billedet for at se, hvor de gemmer sig.
- Hvad er det, der fascinerer dig ved at lade tilfældet delvis råde?
"At billederne ikke bliver så pæne, men jeg har givet computeren nogle grænser for, hvor langt den må gå for ikke at ødelægge billederne helt," sagde han. Der havde imidlertid været problemer med en medvirkende elefant, som, hver gang kameraet var klar, var gået et helt andet sted hen.
"Det var ikke optimalt," indrømmede han.
Anmeldelserne
Men vi kom jo ikke udenom det: Anmeldelserne. Når koryfæer som Peter Høeg, Bille August eller von Trier præsenterer et nyt værk, er der altid et pressecirkus af den anden verden. Pressen får en klausul for, hvornår anmeldelsen må bringes. Denne gang havde Politiken og Information overtrådt klausulen og tillige anmeldt med tommelfingeren nedad. Her forlod roen Lars von Trier.
"Det er pisseirriterende, for ikke at sige illoyalt og betændt," sagde han.
- Men det skyldes jo, at den ene avis er bange for, at de andre bryder klausulen, og man vil ikke risikere, at man ikke er med på vognen...
"Det er klart, helt bestemt. Men sådan kan atomkrige jo også starte."
Von Trier genvandt roen og forklarede omhyggeligt, hvad der var galt med anmeldelserne. "Jeg forventer en analyse af, hvad det er, den her film vil. Hvad det er for et moralsk dilemma, den stiller op. Det eneste, de skriver, er, om de kan lide den eller ikke lide den, og det rager mig faktisk en høstblomst, og det er jeg helt sikker på også gælder publikum. Danmark er det eneste land i verden, hvor...(se mere på Christian Monggaards blog på Informations hjemmeside: Information.dk. Red.)
Chefen for det hele er inspireret af film som The Philadelphia Story og Bring Up Baby og i det hele taget den amerikanske screwball-komedie. Han flirter med tanken om næste gang at lave en rendyrket gyser i klassisk forstand. Den har arbejdstitlen Antikrist.
