I uendelige tider har man i folkloren beskyldt månen for alt fra sindslidelser til almindelige uheld.
Og i de seneste århundreder har videnskabsmænd trukket overbærende på skulderen. Men ifølge den seneste forskning er de ikke så skråsikre længere. Månen er nok ikke lavet af grøn ost, men dens påvirkning på jorden synes at være større, end vi tidligere har troet.
Ifølge nye undersøgelser påvirker månen ikke blot tidevandet, men også mennesker og skaber en række symptomer, der strækker sig fra opblussen af gigt til problemer med blæren. Måske står den også bag årsagerne til biluheld og påvirker menneskets hormonbalance.
Med baggrund i den seneste forskning og en gennemgang af 50 andre undersøgelser, foreslår forskere, at læger og politi skal forberede sig på, at deres arbejdsbyrde stiger og aftager alt efter månecyklussens forskellige stadier. Blandt de opdagelser, forskerne har gjort, er påvisningen af, at almindelige lægekonsultationer stiger ved fuldmåne. Stigningen er ifølge et forskerhold fra Leeds University på 3,6 procent. Videnskabsmændene har ikke noget bud på de månerelaterede problemers beskaffenhed eller på, hvorfor de opstår, men siger dog, at "de synes ikke at være relateret til angst eller depression."
Gigtanfald ved fuldmåne
Gigt- og astmaanfald kulminerer ved ny- og fuldmåne ifølge en undersøgelse udført ved The Slovak Institute of Preventive and Clinical Medicine i Bratislava, hvor man har noteret anfaldene over en 22 år lang periode.
Data fra 140.000 fødsler i New York viser små, men systematiske variationer i fødsler over en periode på 29,53 dage - længden på en månecycklus - med den højeste fertilitet i den sidste fjerdedel.
"Tidspunktet for ferti-litetskulminationen i tredje fjerdedel af perioden antyder, at perioden med dalende lys umiddelbart efter fuldmåne kan fremskynde ægløsning."
En undersøgelse af mord og voldelige overfald i Florida viste stigninger i antallet af overfald omkring fuldmåne. En anden undersøgelse i tre politikredse viste, at antallet af forbrydelser begået på tidspunkter med fuldmåne var meget højere end i andre perioder. Og en undersøgelse af bilulykker over en periode på fire år viste, at de færreste skete i dagtimerne på dagen for fuldmåne, mens de fleste indtraf to dage før fuldmåne. Uheld skete oftere i den tiltagende fase end i den aftagende.
Ifølge en undersøgelse fra Georgia State University påvirkes selv det, vi spiser og drikker, af månecyklussen. Videnskabsmænd undersøgte variationer i næringsindtagelsen og måltidsmønstre hos 694 voksne. De konkluderede:
"Man observerede en lille, men signifikant månerytme i næringsindtagelse, med en stigning på otte procent i måltidets størrelse og et fald på 26 procent i alkoholindtagelse ved fuldmåne i forhold til ved nymåne."
Mens videnskabsmænd igennem nogen tid har forsøgt at påvise, at månen påvirker os, har man endnu ikke fastslået hvorfor.
Påvirker hormoner
Videnskabsmænd har hidtil især søgt at efterprøve teorien om, at månen udløser ændringer via sin tyngdekraft. Men de seneste undersøgelser peger på en påvirkning af menneskers hormoner.
"Månecyklussen indvirker på menneskets reproduktion, specielt fertilitet, menstruation og fødselsrate. Andre tildragelser forbundet med menneskelig aktivitet som trafikulykker, forbrydelser og selvmord synes også at være påvirket af månecyklussen," siger dr. Michael Zimecki fra det polske videnskabsakademi.
"Selv om de nøjagtige mekanismer i månens indflydelse på mennesker og dyr stadig skal undersøges nærmere, kan viden om denne form for biorytme være til stor hjælp ved politiovervågning og medicinsk praksis."
Videnskabsmændene opdagede også en sammenhæng mellem månecyklussen og sandsynligheden for, at patienter bliver indlagt med hjerte- eller blæreproblemer og med diarré. Menstruationscyklussen, ferti-litet, spontan abort og skjoldbrusksygdomme blev også påvirket. Men nøjagtig hvordan månen kan have en effekt, mangler stadig at blive efterforsket. Dr. Zimecki mener, at det kan være virkningen af månens tyngdekraft på immunsystemer, hormoner og steroider.
"På dette tidspunkt er det vanskeligt at forklare mekanismerne i månens effekt på immunforsvaret. De førende kandidater til at udvirke regulerende funktioner på immunforsvaret er melatonin og steroider, hvis niveau påvirkes af månecyklussen. En teori er, at melatonin og endogene steroider, som findes naturligt hos mennesker, måske formidler de beskrevne cykliske forandringer i fysiologiske processer. Elektromagnetisk bestråling og/eller månens tyngdekraft kan udløse en produktion af hormoner."
Uanset hvad den egentlige grund til månens indflydelse på os er, vil dens magt over vores fantasi vare ved, så længe den skinnende klippekugle stadig hænger på himlen.
Blot 12 mennesker har vandret på Månen. De første var Neil Armstrong og Buzz Aldrin i 1969, de sidste var Eugene Cernan og Harrison Schmitt i 1972. Men sidste december offentliggjorde NASA planer om en permanent base på månen, som forberedelse til en bemandet rejse til Mars. Man forventer, at opførelsen af basen vil tage omkring fem år, og at de første rejser vil blive foretaget omkring 2020.
© The Independent & Information
Oversat af Ebbe Rossander