Læsetid: 6 min.

Saddam Hussein tog sine hemmeligheder med sig i graven

Vestens medskyld i hans uhyrlige forbrydelser døde med den irakiske eksdiktator
3. januar 2007

Så fik vi da lukket munden på ham. I det øjeblik Saddams hætteklædte bøddel trak i håndtaget til faldlemmen, var Washingtons hemmeligheder sikre. Den oprørende og skammelige støtte, som USA - og Storbritannien - i det skjulte leverede til Saddam i over et årti, er og forbliver den grumme fortælling, som vores præsidenter og premierminister mindst af alt ønsker, verden skal huske. Og nu er Saddam, der som den eneste kendte til det fulde omfang af Vestens støtte - som han fik i den periode, da han begik nogen af de værste krigsforbrydelser, der er set siden Anden Verdenskrig - altså død og begravet.

Borte er den mand, som personligt tog imod CIA's hjælp til at tilintetgøre Iraks kommunistparti. Da Saddam havde grebet magten, gav den amerikanske efterretningstjeneste hans håndlangere navne og adresser på adskillige kommunister i Bagdad og andre byer for at bryde Sovjets indflydelse i Irak. Saddams hemmelige politi, mukhabarat, opsøgte alle disse hjem, arresterede beboerne og deres familier og nedslagtede dem alle. Offentlig hængning var for 'konspiratorerne', dvs. kommunisterne, mens koner og børn fik 'særbehandling' - ekstrem tortur, før de blev henrettet i Abu Ghraib.

Våbenhandleren taler

Stadig flere indicier fra den arabiske verden tyder på, at Saddam holdt en række møder med amerikanske topdiplomater umiddelbart før sin invasion af Iran - både han og den amerikanske regering troede på, at den islamiske republik ville bryde sammen, hvis Saddam sendte legioner over grænsen - og Pentagon blev instrueret om at bistå Iraks militærmaskine ved at levere efterretninger om de iranske troppeopstillinger. Lidt uden for Köln mødte jeg en frostklar dag i 1987 den tyske våbenhandler, som stod for at knytte de første direkte kontakter mellem Washington og Bagdad - på Amerikas anmodning.

"Mr. Fisk... da krigen kun lige var begyndt, i september 1980, blev jeg inviteret til Pentagon," fotalte han. "Der fik jeg udleveret de seneste amerikanske satellit-fotos af de iranske frontlinjer. Man kunne se alt på disse billeder. Der var både de iranske kanonstillinger i Abadan og bag Khorramshahr, skyttegravene på den østlige side af Karun-floden, voldene med sandsække - i tusindvis var der - og kampvognsformationerne hele vejen op til Kurdistan langs den iranske side af grænsen. Ingen militærledelse kunne ønske sig bedre oplysninger end disse. Jeg rejste med disse kort fra Washington til Frankfurt og med Iraqi Airways direkte videre til Bagdad. Og tro mig, irakerne var meget, meget taknemmelige."

Jeg opholdt mig dengang sammen med Saddams fremrykkende kommandotropper, som var under iransk ild, og bemærkede, hvordan de irakiske styrker justerede deres positioner bag frontlinjen efter detaljerede kort over de iranske linjer. Deres heftige beskydning af Iran fra lidt ud for Basra gjorde det muligt for de første irakiske tanks at krydse Karun-floden inden for en uge. Kampvognsenhedens kommandant nægtede muntert at fortælle mig, hvordan han havde klaret at finde den eneste flodovergang, der ikke var forsvaret af iransk panser. To år senere mødtes vi igen, i Amman. Hans underordnede officerer kaldte ham nu "general" - en rang, Saddam belønnede ham med efter det dristige kampvognsangreb øst for Basra, der kun var blevet en succes takket være efterretningerne fra Washington.

Irans officielle historie om den otte år lange krig med Irak fastslår, at Saddam første gang brugte kemiske våben den 13. januar 1981. AP's korrespondent i Bagdad, Mohamed Salaam, var indbudt til at overvære en scene fra den irakiske militære sejr øst for Basra. "Vi begyndte at tælle - vi gik kilometer og kilometer i den forbandede ørken og talte bare," sagde han. "Da vi kom til omkring 700, kunne vi ikke længere holde rede på det og begyndte at tælle forfra... Irakerne havde for første gang brugt en ny kombination: Nervegassen lammede dem, mens sennepsgassen druknede dem i deres egne lunger - det var derfor, de spyttede blod."

Amerikas medskyld

Da iranerne påstod, at det var USA, der havde givet Saddam denne frygtelige cocktail, benægtede Washington pure. Men iranerne havde formentlig helt ret. De langvarige forhandlinger, som førte til Amerikas medskyld i denne grusomhed er forblevet en hemmelighed - Donald Rumsfeld var en de vigtigste af præsident Ronald Reagans håndgangne mænd - men Saddam kendte utvivlsomt hver en enkelthed. Et forholdsvis upåagtet dokument fra en senatskomité, United States Chemical And Biological Warfare-related Dual-use exports to Iraq and their possible impact on the Health Consequences of the Persian Gulf War, viser, at USA både før og efter 1985 sendte regeringsgodkendte leverancer af biologiske stoffer til Irak. Deriblandt var bacillus anthracis, som resulterer i miltbrand, og E. coli-bakteriekulturer. Senatsrapporten konkluderede, at "De Forenede Stater har forsynet Iraks regering med 'dual use' (dvs. som kan anvendes til både civile og militære formål, red.) materialer, som har bidraget til udviklingen af de irakiske kemiske, biologiske og missilsystem-programmer, deriblandt... laboratorieudstyr til fremstilling af kemiske kampstoffer og tekniske tegninger."

Ej heller var Pentagon uvidende om omfanget af den irakiske brug af kemiske våben. I 1988 f.eks. gav Saddam personlig tilladelse til, at oberstløjtnant Rick Francona - en amerikansk efterretningsofficer og en af 60 amerikanske officerer, som i al hemmelighed forsynede den irakiske generalstab med detaljerede informationer om de iranske stillinger, taktisk planlægning og bombe-skadesbedømmelser - kunne besøge al Faw-halvøen efter at irakiske styrker havde generobret den fra iranerne. Han rapporterede tilbage til Washington, at irakerne havde brugt kemiske våben for at opnå deres sejr. Den øverste efterretningsofficer i Pentagon, oberst Walter Lang, sagde senere, at irakernes brug af giftgas på slagmarken "ikke gav anledning til større strategiske bekymringer".

Jeg så imidlertid resultaterne. På et langt militært hospitalstog tilbage til Teheran fra slagmarken så jeg i hundredvis af iranske soldater hoste blod og slim op fra deres lunger - de selv samme togvogne stank så slemt af gas, at jeg var nødt til at køre for nedrullet vindue - og deres arme og ansigter var oversået med vabler. Mange var brændt til ukendelighed. Samme giftgas blev senere brugt mod kurderne i Halabja. Intet under at Saddam i Bagdad primært blev retsforfulgt for sin nedslagtning af shiamuslimske landsbybeboere og ikke for sine krigsforbrydelser i Iran.

Fik milliarder af USA

Vi kender stadig ikke - og efter Saddams henrettelse får vi det formentlig aldrig at vide - det fulde omfang af de kreditter, som USA gav Irak fra 1982 og frem. Et oprindeligt første lån, som blev brugt på at indkøbe amerikanske våben fra Jordan og Kuwait, løb op i 300 mio. dollar. I 1987 fik Saddam løfte om en milliard dollar i kreditter. I 1990, året før Saddams invasion af Kuwait, var den årlige samhandel mellem Irak og USA vokset til 3,5 mia. om året. Efter pres fra Saddams udenrigsminister, Tariq Aziz, om fortsatte amerikanske kreditter, gik James Baker - den nuværende udenrigsminister og samme Baker, som netop har lagt navn til en rapport, der skal redde Bush ud af den aktuelle katastrofe i Irak - med til nye garantier fra USA til en værdi af 1 mia. dollar.

I 1989 bevilgede Storbritannien, som havde givet sin egen hemmelige militærbistand til Irak, 250 mio. pund sterling til Irak. Det var kort efter pågribelsen af Observer-journalisten Farzad Bazoft i Bagdad. Bazoft, som havde efterforsket en eksplosion på en fabrik i Hilla, der brugte de selv samme kemiske komponenter, som USA havde sendt til Irak, blev senere hængt. Inden for en måned efter Bazofts arrest, udtalte William Waldegrave, dengang britisk viceudenrigsminister: "Jeg tvivler på, at der findes fremtidige markeder af et sådant omfang, hvor Storbritannien er så potentielt godt placeret, hvis vi spiller vores kort rigtigt... Nogle få Bazoft'er flere eller øget undertrykkelse indadtil vil dog gøre det sværere for os."

Sandheden døde med Saddam

Endnu mere frastødende var bemærkningerne fra daværende vicestatsminister Geoffrey Howe om at slække på restriktionerne i de britiske våbensalg til Irak. Han holdt dette hemmeligt, skrev han siden, "fordi det ville virke meget kynisk, hvis vi så hurtigt efter at have udtrykt vores forargelse over behandlingen af kurderne, skulle anlægge en mere fleksibel holdning til våbensalg".

Saddam kendte også til hemmelighederne bag angrebet på USS Stark, da et irakisk kampfly den 17. maj 1987 affyrede sine missiler mod den amerikanske fregat, dræbte en sjettedel af besætningen og næsten sænkede fartøjet. USA accepterede Saddams undskyldning om, at skibet var blevet forvekslet med et iransk fartøj, og tillod Saddam at afvise deres anmodning 0m at forhøre den irakiske pilot.

Hele sandheden døde med Saddam Hussein i henrettelseskammeret i Bagdad. Og mange i Washington og London må have draget et lettelsens suk over, at den gamle mand blev bragt til tavshed for altid.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu