*Den dødsdømte irakiske eksdiktator, Saddam Hussein, skriver i et brev, at han går til galgen som et offer og opfordrer sine tidligere undersåtter til at samle sig mod landets fjender. "Jeg ofrer mig selv. Om Gud vil, placerer han mig blandt de sande mænd og martyrer," skriver Saddam i brevet, der er blevet bekræftet som ægte af hans forsvarere. "Længe leve Irak. Længe leve Palæstina. Længe live jihad. Gud er stor," skriver Saddam. Beskeden kan være Saddams Husseins sidste. Tirsdag bekræftede et panel af appelretsdommere Saddams dødsdom for forbrydelser mod menneskeheden og beordrede ham hængt inden 30 dage. "O trofaste folk, jeg byder jer farvel, når min sjæl nu rejser til den medfølende Gud."
AFP