Læsetid: 4 min.

Saddam på anklagebænken

En dommer er myrdet, og vidner risikerer at blive truet til tavshed - alligevel er der stadig håb om, at Iraks eksdiktator kan få en fair retssag
18. oktober 2005

Myrderierne fortsætter ukontrollabelt, politiet er infiltreret af oprørsmilitser, og effektiv lovhåndhævelse er umulig i det meste af landet. Uanset om irakerne har sagt ja eller nej til forfatningsudkastet, står det klart, at landets demokratiske proces er dømt til at mislykkes, hvis der ikke også skabes retsstatslige rammer. I så henseende bliver processen mod Saddam Hussein, der begynder i morgen, en afgørende test.

Anklagemyndigheden har i første omgang valgt at sigte eksdiktatoren for kun én forbrydelse: Den massakre, der i 1982 skete på 140 mennesker i byen ad-Dujayl i det nordlige Irak, efter at et attentatforsøg mod Saddam Hussein var slået fejl her.

Af alle de mulige forbrydelser, der kunne danne grundlag for sigtelse, kan det forekomme besynderligt, at anklagemyndigheden har valgt at holde sig til denne. Oplagte alternativer kunne have været giftgasangrebet på tusinder af kurdere i Halabja, Anfal-kampagnen imod kurderne i 1988 eller straffeaktionerne imod shiamuslimerne i 1991. Iran har også påtalt, at de irakiske krigsforbrydelser under Iran-Irak-krigen ikke indgår i anklageskriftet. Men faktisk er der gode grunde til at vælge Dujayl-massakren til denne første retsproces. Hændelsen er velafgrænset og velbelyst. Retsefterforskningen behøver ikke at være slet så omfattende. Og Saddams direkte ansvar kan ved denne massakre være lettere at bevise, end tilfældet ville være ved mange af de øvrige mulige forbrydelser.

Det fulde ansvar

Den irakiske særdomstol er oprettet for at dømme irakiske statsborgere for forbrydelser begået i Irak mellem 17. juli 1968 (begyndelsen til Baath-regimet) og 1. maj. 2003 (den dag, præsident Bush erklærede alle større krigshandlinger i Irak for afsluttet). Domstolen har fået jurisdiktion over folkemord, forbrydelser imod menneskeheden og krigsforbrydelser såvel som kriminelle forhold, der efter irakisk lov kan give anledning til sigtelser relateret til invasionen af Kuwait og Iran-Irak-krigen.

Selv om det særlige tribunal blev oprettet i 2003 under koalitionsmyndighedernes besættelse, har irakerne nu overtaget det fulde ansvar for domstolen. Den irakiske nationalforsamling har således vedtaget en lov, der lægger tribunalet under Iraks højesteret. Dette fjerner med et slag de fleste udenlandske fingeraftryk på tribunalets statutter, hvorved anklagede får vanskeligere ved at forsvare sig med, at domstolen er etableret under ulovlig besættelse og derfor ikke har gyldig myndighed.

Domstolen står over for store problemer i lyset af den forfærdende sikkerhedssituation. En af dens undersøgelsesdommere er blevet dræbt - det samme er hans søn, som også bistod retsefterforskningen. Hertil kommer, at vidner har god grund til at frygte at blive udsat for trusler.

Landsbyen Dujayl ligger i et område, hvor oprørsstyrkerne har stærke bastioner. Dette kan forklare, at anklagemyndigheden har tøvet med at delagtiggøre forsvarsadvokaterne i det bevismateriale, Saddam og hans medanklagede vil blive retsforfulgt efter. Ligeledes findes en bekymrende mangel på effektive forholdsregler til beskyttelse af vidner, ofrenes familier og underordnet hærpersonel, som kunne være rede til at vidne om deres overordnedes aktioner og ordrer.

Fair rettergang?

Det internationale samfunds involvering, der efter den nye lov er stærkt reduceret, har altid været omstridt. Før det særlige tribunal blev oprettet var en international domstol på tale. Men den internationale straffedomstol kan vanskeligt påberåbe sig jurisdiktion, da de fleste af forbrydelserne blev begået før dens oprettelse. Endvidere var både USA og irakerne modvillige over for en international domstol. Udenlandske regeringer har derfor mere eller mindre måttet holde sig til at yde bistand fra sidelinjen.

Vil Saddam så få en fair rettergang? På papiret er udsigterne lovende. Korrekte retsprocedurer ser ud til at være på plads: Den anklagede formodes i udgangspunktet uskyldig, forsvaret bliver holdt ordentligt orienteret om alle enkeltheder i anklagerne og har adgang til at se vidneudsagn ligesom de, som skal afhøres, har rettigheder, der beskytter mod selv-inkriminering. I praksis kan tingene udvikle sig anderledes. Årtierne under Baath-regimet har ikke just opmuntret en uafhængighedskultur i den irakiske dommerstand og tilbøjeligheden til at give efter for politisk pres, selv om de politiske magtforhold i dag er helt anderledes, kan være vanskelig at ryste af sig. Dommerne har aldrig tidligere gjort erfaringer med retssager af så omfattende og langvarig karakter. De menneskeretsorganisationer, som tidligere har ytret skepsis over for nogle af tribunalets procedurer, bekymres nu forståeligt over, at den nye lov har fjernet kravet om internationale observatører.

Ofrenes historie

Enhver domstol mod en afsat leder frembyder sine helt særlige vanskeligheder, som vi har set det ved retssager ved internationale domstole og tribunaler, hvor de anklagede for folkemord i Rwanda, Milosevic, andre eksjugoslaviske ledere og ekspræsident Taylor fra Liberia er blevet retsforfulgt. Ikke mindst er det vanskeligt at afbalancere hensynet til retslig fairness over for ledere, som har forestået ufattelige grusomheder, med ønsket om at hindre dem i at udnytte retsprocessen som politisk teater for at vinde sympati hos deres tilhængere. Forventningerne til retfærdighed i postkonfliktsamfund er enorme. Irakerne ønsker ikke blot at det særlige tribunal skal domfælde og straffe gerningsmænd. De har også en forventning, om at domstolene kan sikre, at ofrenes historie bliver fortalt og at den officielle fortælling om grusomhederne bliver skrevet, så den kan bane vej for forsoning. At få dette til at lykkes vil være et afgørende skridt i retning af at bringe Irak ud af dets truende opløsningstilstand.

Elizabeth Wilmshurst er ekspert i international ret ved The Royal Institute of International Affairs i London

©The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her