Læsetid: 4 min.

Saddam vender tilbage til paladset - med udsigt til hængning

Nu begynder den første af en stribe retssager mod Iraks tidligere præsident, der har hundredtusinders blod på sine hænder
18. oktober 2005

I morgen vender Saddam Hussein tilbage til sit præsidentielle palads i Bagdad. Denne gang i lænker. Efter næsten to år i fangenskab skal Iraks tidligere præsident nu stå til regnskab for nogle af sine forbrydelser i de 24 år, han styrede Irak med blodig hånd.

Fem dommere, hvis identitet indtil nu er holdt hemmelig af sikkerhedsgrunde, vil høre bevismaterialet fra anklageren - som offentligheden heller ikke kender navnet på - samt modargumenterne fra Saddams forsvarer, Khalil al-Dulaimi, i sagen om massakren i landsbyen Dujail for 23 år siden. Her blev 143 shiamuslimer - børn og voksne - brutalt henrettet af Iraks hemmelige politi som straf for et attentatforsøg mod Saddam, udført af mænd i landsbyen.

Sagen er blot den første af en stribe mod den tidligere præsident, udvalgt fordi bevismaterialet er stærkt og bedømmes at kunne føre til hurtig og sikker domfældelelse. Dommen for Dujail-massakren ventes at blive dødsdom ved hængning. Hvis en ventet appelsag når til samme resultat, kan Saddam Hussein ende i galgen 30 dage efter den endelige domfældelse. Dødsdommen "bør eksekveres uden yderligere forsinkelse," sagde for nylig Laith Kubba, talsmand for Iraks ministerpræsident Ibrahim al-Jaafari.

Dommerne kan imidlertid vælge at udskyde henrettelsen, for at Saddam kan blive retsforfulgt for andre og større forbrydelser og samtidig udnyttes som vidne mod nogle af hans underordnede, der også sidder fængslede og venter på retsforfølgelse. Foruden ekstreme sikkerhedsforanstaltninger - Saddam vil antagelig sidde i et bur af skudskikkert glas under hele sagen - er retssagen omgærdet med betydelig nervøsitet hos alle involverede.

Nervøsitet

Den føres inden for rammerne af ISP, Iraks Specialtribunal, etableret af USA's midlertidige regeringsråd, der styrede Irak efter invasionen i foråret 2003. Irakerne har insisteret på en irakisk retssag frem for en sag ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, og derfor foregår den i Bagdad og med irakiske anklagere, forsvarere og dommere.

Det udelukker ikke, at den amerikanske regering vil følge processen minutiøst og yde tribunalet intens vejledning og assistance via det hold retsmedicinere og jurister fra USA's justitsministerium, som til formålet er installeret på den amerikanske ambassade i Bagdad. For USA er det afgørende, at processen mod Saddam bliver gennemført og oplevet som et led i forvandlingen af Irak til demokratisk retsstat. Nervøsiteten knytter sig til, at det kan gå helt anderledes.

"Ingen kan lave et manuskript for det her... alt kan gå galt," siger en ledende embedsmand i Bush-administrationen til Los Angeles Times.

Sagen bliver muligvis tv-transmitteret, og Iraks tidligere præsident vil gøre alt for at forvandle seancen til en politisk proces. Kan han komme til det, vil han opildne sunnimuslimer og Baath-partifolk til forstærket modstand mod den shiadominerede, USA-venlige regering i Bagdad.

På det punkt får han allerede inddirekte medspil af en af dagens toneangivende sunnimuslimske politikere, tidligere medlem af Baath-partiet, nu leder af National Dialogue Council, Saleh al-Mutlak, der har beskyldt shiamuslimer og kurdere i regeringen for at forcere sagen og bruge afdækningen af Saddams rædselsgerninger som propaganda mod sunnierne i valgkampen op til det forestående parlamentsvalg den 15. december.

"Saddam skal dømmes før eller siden, men at retsforfølge ham lige efter folkeafstemningen tjener kun som valgpropaganda," siger tilsvarende Alaa Mekki, talsmand for det sunnimuslimske Iraqi Islamic Party, til AP.

Hunain Mahmoud Qado, der er shiamuslimsk medlem af Iraks nationalforsamling, frygter, at propagandaforsøget giver bagslag.

"Det er forkert at gennemføre retssagen på dette kritiske tidspunkt. Det vil opflamme ekstremisterne," siger han.

Iraks nationale sikkerhedsrådgiver Mowaffak Rubiae ser det omvendt. At få dømt Saddam "vil være et enormt, demoraliserende slag mod terrorismen og oprøret", mener han.

USA's rolle

Hvis Saddam får chancen, vil han fremstille sig selv som martyr og offer for de imperialistiske amerikanere, der har besat og ødelagt hans Irak og forarmet hans folk. Og han vil om muligt - endnu mere belastende for USA's regering - dokumentere, hvordan USA var en nær ven, allieret og aktiv støtte af Saddam i alle de år, han begik de i anklageskrifterne opregnede forbrydelser, helt frem til Golfkrigen i 1990-91. Året efter massakren i Dujail, i 1983, var USA's nuværende forsvarsminister, daværende udsending for præsident Reagan, Donald Rumsfeld, f.eks. i Bagdad og trykke hånd med Saddam og forsikre om "de nære relationer" mellem USA og Irak.

"USA og Irak delte mange fælles interesser", hed det i det fortrolige amerikanske referat af, hvad der blev sagt under Rumsfelds besøg, gennemført under Iraks krig mod Iran, som USA støttede.

Det ventes, at tribunalets dommere vil gøre alt for at hindre Saddam i at afspore sagen og tale om andet end de konkrete anklager mod ham. Hvis retssagen tv-transmitteres, vil det antagelig blive med 20 minutters forsinkelse, så rettens folk kan nå at fjerne udsagn, der opildner til oprør eller handler om politik.

Dommerne kan også bortvise Saddam fra retssalen, hvis han afviger fra at svare på spørgsmålene fra anklager og forsvarer.

Det fjerner ikke nervøsiteten for, at noget kan gå galt. At Saddam får sit budskab igennem. At oprørerne opflammes. At nogle gennemfører befrielsesforsøg. At dommere eller anklager udsættes for attentater.

Mindst nervøs hævdes manden at være, som har hundredetusinders blod på sine hænder og står til mange gange hængning, hvis sagen kommer til at gå sin reglementerede gang.

"Han er ved godt helbred og høj moral," sagde Saddams advokat, al-Dulaimi, forleden til USA Today efter samtaler med ekspræsidenten, der sidder i et hemmeligt fængsel nær Bagdad.

"Saddam bruger det meste af sin tid på at læse den hellige Koran, bede og læse forskellige bøger såsom poesi."

Han har "stor tillid til den irakiske modstandsbevægelse (...) og til at besættelsesstyrkerne vil blive fjernet," sagde forsvarsadvokaten.

Det ventes, at morgendagens retsmøde vil ende med en anmodning fra al-Dulaimi om en udsættelse, så forsvaret kan få bedre mulighed for at studere bevismaterialet omkring Dujail-massakren. Og det formodes, at en sådan udsættelse vil blive bevilget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her