Læsetid: 2 min.

Saddams forkludrede exit

3. januar 2007

Selv om alle mulige andre var udset til at være hovedpersoner i de nys overståede nytårsfestligheder, er det svært at komme udenom, at værdigheden denne gang gik til den dansk-angloamerikanske koalitions værste modstander, Saddam Hussein.

Stiligt klædt, rank og netop værdig, med en hårfin foragt spillende om læberne, lod denne ærkeskurk sig føre til skafottet, mens hans bødler - som de, der guillotinerede de franske aristokrater under den store terror i 1793 - med deres hullede masker, oppustede vomme, uens læderjakker og upassende hånsord ikke lignede retfærdige, men snarere en flok banditter af den slags, hvor slørede videooptagelser af skændige gerninger er det nærmeste man kommer en politisk manifestation endsige prominens og berømmelse.

Forkludret formidling

Ikke fordi der hersker den store tvivl om den irakiske ekspræsidents forbrydelser. Hvis nogen ellers fortjener henrettelse, må man gå ud fra, at Saddam stod forrest i køen.

Men hvad ligner det i den grad at forkludre formidlingen af Saddams sortie som den danske, den britiske og den amerikanske regerings samarbejdspartner her har formået?

Problemet med den nærmest Jeanne d'Arc-agtige rolle, som blev spillet Saddam Hussein i hænde, er indlysende.

Hvis ikke det lykkes for besættelsesmagterne at inddæmme oprøret i Irak, vil han blive husket - ikke kun for sit forbryderiske regime - men også for det personlige mod og modstandsvilje han udviste under proces og henrettelse. Og her er det, at billedmaterialet med dets personlige appel så umiskendeligt taler til hans fordel.

Billederne lever eget liv

Kultdyrkelsen af Saddam vil kunne få et ufrivilligt comeback i det mediale landskab.

Vi kender det fra tilfældet Adolf Hitler. Hvor de skriftlige kilder frasiger Hitler næsten enhver hæder og ære, siger det overleverede billedmateriale noget andet.

Fordi Hitler havde adgang til kommunikationsrådgivere og spindoktorer næsten ad libitum, har vi i dag den bizarre situation, at den meget udførlige dokumentation på Det Tredje Riges forbrydelse vedvarende bliver modsagt af den uhyre tjekkede billedproduktion som doktor Goebbels m.fl. dengang præsterede.

Psykopaten som leder

Fra en status som den største forbryder nogensinde er Hitlerskikkelsen i disse år langsomt ved at blive forvandlet til en slags diabolsk tegneseriefigur, som så at sige har vundet hævd på noget, det postmoderne samfund værdsætter, nemlig den personlige branding.

Saddam Hussein var heldigvis ikke så tjekket som dette ene af sine forbilleder. Omvendt er det beklageligt, at Danmarks allierede gennem den mudrede kommunikation af hans sortie er kommet til at skygge for hans forbrydelser.

Har det ikke altid været den psykopatiske leders virkemiddel, at kunne udligne ufattelige krænkelser af menneskers rettigheder med personlig 'karisma', kalkuleret optræden og en insisteren på egne behovs forret frem for de manges?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her