Læsetid: 2 min.

En særlig form for udviklingsbistand

USA bruger en stor del på sin u-landshjælp til våben og militær træning til verdens allerfattigste og mest ustabile lande
5. december 2006

Mens andre lande koncentrerer deres udviklingsbistand om opbygning af civilsamfund, sygdoms- og fattigdomsbekæmpelse og uddannelse og landbrug, bruger USA hvert år milliarder af dollar på særlige programmer, der støtter de fattigste - og nogle af de lidt mindre fattige lande - gennem våbenleverancer og militær træning.

Rachel Stohl, våbenhandelsekspert ved Center for Defence Information, forklarer: "USA bruger mange penge på en række militære programmer. Det kan være økonomisk støtte eller lån til lande, som skal bruge pengene til at købe amerikanske våben. Det kan være militær træning med amerikanske officerer, der rejser ned til det pågældende land, eller folk derfra, der får træning her."

Det største af USA's militære støtteprogrammer, FMF eller Foreign Military Financing, fik et boost efter 11. september 2001. Fra 2001 til 2003 blev budgettet øget fra 3,5 milliarder dollar til seks milliarder. Siden er det faldet lidt, og det ligger i 2006 på 4,5 milliarder. Blandt de største modtagere på det seneste er Jordan, Afghanistan, Pakistan, Bahrain og Filippinerne. Siden 2001 er antallet af lande, der modtager FMF, steget fra 48 til 71.

Andre militære støtteprojekter er Pentagons program IMET for "International Military Education and Trading", der har 11 millioner dollar om året til sin rådighed, og en lang række mindre programmer.

Afrikansk indsats

Frida Berrigan fra World Policy Institute skriver rapporten 'US Weapons At War' om USA's militære bistandsprogrammer, at den største fare ved programmerne "ikke er deres antal, men deres konsekvenser for USA's image, troværdighed og sikkerhed. Vi bevæbner undertrykkende regimer i hele verden".

I rapporten gennemgår Berrigan, hvordan USA har skruet op for sine militære satsninger i en række afrikanske lande. Siden 2000 er antallet af afrikanske lande som modtager FMF gået fra et til ni, og et land som Djibouti - som ligger ved Golfen - har nu en permanent amerikansk troppetilstedeværelse på 1.800-2.000 mand.

Der er sat 125 millioner dollar af over de næste fem år til Pan-Sahel-initiativet, der skal gennemføre militær træning med styrker fra Tchad, Mali, Mauritanien, Niger og andre lande i Sahel-regionen.

Der er også planer om et program til 100 millioner dollar til militær og anti-terror-træning i Østafrika, og 200 millioner dollar er sat af til at træne og omstrukturere Liberias militær. Heraf er 35 millioner dollar i øvrigt allerede sat af til et træningsprogram, som skal køres af DynCorp, et af de private sikkerhedsfirmaer med blandede erfaringer fra Irak, Balkan og Colombia.

Rachel Stohl påpeger, at virkningerne af selv små militære indsatser i disse dele af verden kan have enorme konsekvenser: "Indsatsen til de afrikanske lande - for eksempel lande som Eritrea og Djibouti, der ligger ved Golfen og derfor har strategisk betydning - ser måske ikke ud af meget i det amerikanske dollar-regnskab, men i et fattigt og ustabilt land kan disse leverancer blive enormt betydningsfulde og i visse spændte situationer dråben, der får bægeret til at flyde over."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her