Læsetid: 3 min.

Safari og bananer i operaen

Med den gamle mester Yusef Lateef som omdrejningspunkt foretog Pierre Dørge & New Jungle Orchestra en rejse til steder og stemninger, der i perioder var helt uforudsigelig. Dét trick virkede ikke i Jazzhouse med Ginman/Blachman/Dahl plus Palle Mikkelborg
6. juli 2005

Med den gamle mester Yusef Lateef som omdrejningspunkt foretog Pierre Dørge & New Jungle Orchestra en rejse til steder og stemninger, der i perioder var helt uforudsigelig. Dét trick virkede ikke i Jazzhouse med Ginman/Blachman/Dahl plus Palle Mikkelborg

En propfyldt operasal. "Velkommen til Pierre Dørge og New Jungle Orchestra"!... Stilhed. Ind tripper en lille kvinde, klædt i rødt silke, sætter sig uden en lyd ved sit harpeinstrument og begynder at sprede fine klange ud i rummet. Typisk. Orkestret har tag i os fra starten med en skæv drejning af situationen. Humoren ligger og lurer. Og Dørges jungle, der i år fejrer 25 års jubilæum, skuffede ikke den udsolgte opera. Første sæt var en rystet bolcheblanding fra orkestrets repertoirepose igennem de seneste 25 år, hvis titler giver et (lille) indtryk af evnen for at trække musik og associationer ind fra alle hjørner af kloden: Ellingtons "The Mooche", "Stranger Than Jim" (Jarmusch, red.), Carl Nielsens "Det koster ej for megen strid", "Streets of Hanoi", stykker med inspiration fra Bali og Gambia med den eminente koraspiller, Dawda Jobartheh. Der var intet nyt i første afdelings musik og praksis, selv om et af orkestrets plader bærer titlen Different Places, Different Bananas. Virkemidlerne er fortsat en koglende rytmegruppe med alskens percussion, en tændt blæsersektion med en palette fra velklingende Frelsens Hær-brass til kollektiv free jazz, Irene Beckers altid lyriske tangentspil samt Dørges (lidt ensidige) guitarspil med træk fra blues og afrikansk musik. Tilsammen en unik cocktail i dansk og international jazz.

Lateefs dybe tilstand

En langt mere alvorlig og dybsindig tone indtrådte i musikken i starten af andet sæt, da komposition og ledelse var lagt i hænderne på den 84-årige saxofonist og fløjtenist, Yusef Lateef, der i sandhed passer til arrangøren Copenhagens Jazzhouse' festivaltema, "Kult og legender". Lateef, der også har et filosofisk og digterisk forfatterskab bag sig, er et af amerikansk musiks mest specielle figurer med en helt åben kunstopfattelse, der nok tager afsæt i jazzens tradition og især avantgarde, men som også spreder sig ud til kompositionsmusik og spirituel etnisk musik. Sidstnævnte var fremherskende i den passage, der overhovedet gjorde det dybeste indtryk. Et simpelt basostinat drejede som et evigt hjul i musikkens bund, tilsat diskrete klangfarver og lyde. En dyb, meditativ tilstand blev oparbejdet med Lateef som solist på fløjter og saxofon. Det cirklede langsomt ind i roen og magien, pirrende nutidigt og samtidig dybt forankret i folklorens rødder. Siden slap Lateef og orkestret energien løs i et afsindigt ridt med højdramatisk effekt, hvor Lateef brølede på tenorsax. Det var stort og overvældende. Og skulle nogen i salen tro, at de var kommet for at nyde en aften i borgerlighedens trygge navn, så blev den fornemmelse effektivt drevet på flugt af den dristige musik.

Mærkelig forestilling

I koncertens slutfase endte det hele i kollektiv gadeparade, med orkestrets blæsere, der sprang ned fra scenen og mødtes på kryds og tværs, mens gamle Lateef blæste indædt videre med forreven saxtone. Da var man godt fodret, og den efterfølgende, svedige koncert i Copenhagen Jazzhouse med trioen Ginman/Blachman/Dahl plus gæsten Palle Mikkelborg blev en mærkelig forestilling med en fantastisk spillende Carsten Dahl (klaver), og med Mikkelborg (trompet) i en sjælden rolle som solist med en trio, der trækker på den rytmiske fleksibilitet fra Miles Davis 1960'er-kvintet. Men ak, Thomas Blachman, iført knaldrødt tøj som en Marvel-superhelt, er ingen elegant trommeslager. Hans hårde, ufølsomme spil spolerede for det meste ens oplevelse af musikkens potentiale og spontanitet. Den magi og indfølthed, som kvartetten selv signalerede på scenen, føltes som et luftkastel, en flad banan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu