Læsetid: 3 min.

Sagen som ikke var

22. december 1998

"Det meddeles herved, at jeg i dag har truffet afgørelse om, at tiltale mod den plejehjemsassistent, der har været sigtet for drab i 22 tilfælde af beboere på plejehjemmet 'Plejebo', hvor hun tidligere har været ansat som afdelingsleder, i medfør af retsplejelovens Pgf. 721, stk. 1, nr. 2, opgives, fordi videre forfølgning i sagen ikke kan ventes at føre til, at plejehjemsassistenten findes skyldig i drab af nogen af de 22 beboere."
K. Hjort, statsadvokat for København, 21. december 1998

DER ER LANGt imellem, at lille Danmark giver anledning til omtale på de store internationale nyhedsmediers kriminalredaktioner. Det var imidlertid tilfældet, da Reuter den 21. oktober sidste år sendte telegrammer kloden rundt med historien om anholdelsen af en 32-årig plejehjemsassistent, sigtet for "drab på 22 beboere" på et dansk plejehjem. Reuters dækning gav overskrifter verden over, men var for intet at regne mod den massemordsfeber, der greb dansk presse, da Københavns Politi slap historien løs. "Århundredets drabssag" hed det, med inspiration fra kriminalinspektør Kurt Jensen, der lod sig citere for, at kvinden "i vore øjne er skyldig."
I dagene efter fulgte bloddryppende overskrifter som Ekstra Bladets "Massedrab: D for død", hvor D var den sigtedes forbogstav. Eller "Dødsgangen var et helvede". Eller "De døde blev forretning" med underrubrikken "Den sigtede plejehjemsassistent sørgede for, at svigerfars bedemandsforretning i provinsen fik noget at lave".
Det i dag særligt forstemmende er, at sagen mod den 32-årige vaklede fra starten. Dommeren i byretten afviste på førstedagen at varetægtsfængsle kvinden, fordi han fandt materialet for spinkelt. Den afgørelse blev ganske vist omstødt af Østre Landsret, men den efterfølgende fængsling holdt kun to måneder, til lillejuleaften sidste år hvor Højesteret - som byretten - erklærede politiets sag for utilstrækkelig.
Udgangspunktet for politiet var i ingen af de 22 tilfælde dokumenteret mord, men derimod en overhyppighed af dødsfald på den pågældende afdeling for svækkede ældre. Det var Københavns stadslæge Claus Lundstedt, der for politiet undersøgte dødsfaldene og angiveligt så sådanne tegn på aktiv medicinsk dødshjælp, at politiet fandt grundlag for sigtelsen om drab.
I betragtning af beboernes vidt forskellige sygdomsbilleder og i lyset af stadslægens rolle som tilsynsførende med kommunens plejehjem, havde det været naturligt, om politiet fra efterforskningens start havde vendt sig til en bredere og mere uafhængig ekspertise som f.eks. Retslægerådet. Det skete ikke, og selv om den 32-åriges advokat Thomas Rørdam allerede i november forlangte Retslægerådet inddraget, og Den Danske Lægeforening gjorde det samme i februar i år, blev det juni '98, før politiet stillede rådets eksperter en lang række spørgsmål om dødsfaldene. På det tidspunkt havde man allerede tre gange bedt om en udskydelse af sagens start på grund af vanskeligheder med efterforskningen.

SIGTELSEN BLEV opretholdt indtil i går, 14 måneder efter at den blev rejst. I går havde anklagemyndigheden ved statsadvokat Karsten Hjorth fået gransket Retslægerådets svar på spørgsmålene fra juni, og det ledte ham til konklusionen om, at den 32-årige ikke kan dømmes for drab. Der er ingen sag, hvad den anklage angår. Der er ikke begået drab, fastslår anklagemyndigheden.
Herefter står det alene fast, at den 32-årige har begået et underslæb til 5.500 kr. - det har hun fra starten erkendt. Om der kan rejses andre tiltaler mod hende eller andre medarbejdere på plejehjemmet for nogle af de begåede lægelige fejl, er det ifølge statsadvokaten for tidligt at sige.
Man må give Ekstra Bladet, at det - efter først at have dømt den 32-årige i fuld offentlighed og dermed bidraget stærkt til at ødelægge hendes liv - efterhånden indså svagheden i politiets materiale, kovendte og anbragte den sigtede i offerrollen. "Et år i helvede" hed avisens jubilæumsartikel på ét-årsdagen for sigtelsen. Men alt lagt sammen er det en stærkt beskæmmende sag, hvor pressens sensationstrang har hentet næring i et voldsomt uprofessionelt politiarbejde.
Det er rigtigt, at en sigtelse kan ses som en beskyttelse af mennesker, der efterforskes imod - fordi de pågældende så ved, hvor de står, mens efterforskningen skrider frem - men hvis sigtelsen rejses på grundlag af en svag og utilfredsstillende efterforskning, og hvis aviser som Ekstra Bladet samtidig spiller deres rolle som blodtørstige dommere, så er der ikke tale om beskyttelse, men om domfældelse og straf uden rettergang.
Ekstra Bladets chefredaktør siger nærmest undskyld i dagens Information. Politiet, dvs. staten, slipper næppe uden en større erstatning. For den forhenværende, nu 34-årige, plejehjemsassistent kan ingen af delene råde bod på den skade, der er sket. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu