Læsetid: 3 min.

Sagsbehandlere lader ledige slippe for straf

Mange sagsbehandlere lader modtagere af kontanthjælp slippe ustraffet fra at blæse på aftaler, viser ny forskning. Dansk Arbejdsgiverforening kalder det 'fuldstændig uacceptabelt'
2. november 2006

Næsten halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne bliver ikke straffet på pengepungen, selv om de uden gyldig grund udebliver fra aktivering eller samtaler med sagsbehandlerne. Det viser en ny rapport, som vækker harme hos Dansk Arbejdsgiverforening, fordi straffriheden slet ikke er i tråd med hverken lovgivning eller de politiske intentioner.

Socialforskningsinstituttet (SFI) har deltaget i en stor kulegravning af hele kontanthjælpsområdet. SFI har i den forbindelse spurgt et repræsentativt udsnit af både modtagere af kontanthjælp og kommunernes sagsbehandlere om, hvad reaktionen er på forsømmelser. 45 procent af klienterne oplyser, at selv om de uden gyldig grund er udeblevet fra samtaler eller aktivering, så er de ikke blevet sanktioneret økonomisk.

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er forbavset over, at sagsbehandlernes hammer ikke falder oftere.

"I lyset af at det i flere år har været meldt klart ud fra politisk hold, at ledige skal tage rettigheder og pligter alvorligt, så overrasker det mig, at sagsbehandlerne i den grad fortolker lovgivningen på deres egen måde. Det er fuldstændig uacceptabelt," siger Jørgen Bang-Petersen.

Når SFI spørger sagsbehandlerne, så svarer 29 procent, at de vælger at se bort fra lovgivningens krav om at trække i kontanthjælpen, når en ledig første gang bliver væk fra aktivering (f.eks. kommunale beskæftigelsesprojekter eller job i firmaer). Anden gang de ledige forsømmer, så er der dog ingen kære mor. Her trækker stort set alle sagsbehandlere i kontanthjælpen. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, hvor en stor del af sagsbehandlerne er organiseret, siger:

"Sagsbehandlerne skal bruge de økonomiske sanktioner - ingen tvivl om det. Men jeg kan nu godt forstå, at de i en del tilfælde lader være. Sanktioner giver en masse administrativt besvær med brevskriverier frem og tilbage samt måske klagesager. Derudover kan det jo som sagsbehandler være svært at komme godt fra start i et nyt samarbejde med en borger, hvis man som noget af det første tager penge fra borgeren."

Overhører DA's råb

I 2003 trådte reformen 'Flere i arbejde' i kraft. Den indebærer, at sagsbehandlere - i stedet for at have mest fokus på lediges problemer og manglende kvalifikationer - skal være optaget af de arbejdsløses muligheder og arbejdsgivernes ønsker.

SFI har på den baggrund undersøgt, hvordan sagsbehandlerne vægter de lediges ønsker og forudsætninger i forhold til arbejdsmarkedets behov. Næsten halvdelen af sagsbehandlerne vægter de to hensyn lige højt, mens en tredjedel af sagsbehandlerne er mest optaget af de lediges situation. Bang-Petersen fra DA siger:

"I en situation med udtalt mangel på arbejdskraft, så er det et problem, at sagsbehandlerne ikke vægter arbejdsmarkedets behov højere. De har ellers rigtig gode forudsætninger for at stille krav til de ledige, når der nu er så mange muligheder for at anvise dem job."

Forskningsprofessor Søren C. Winter fra SFI mener, at sagsbehandlerne faktisk over tid har bevæget sig i den retning, som politikerne ønsker.

"Sammenlignet med andre lande, f.eks. USA, så har man i Danmark opnået store resultater i retning af at få sagsbehandlerne til at have fokus på at få ledige i job frem for, at de eksempelvis hæfter sig ved klienternes problemer," siger Søren C. Winter.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ofte kritiseret sagsbehandlerne for at have for ringe jobfokus. Men SFI's materiale viser, at sagsbehandlerne har fået det politiske budskab ind under huden. I hvert fald skriver SFI, at "sagsbehandlerne har et betydeligt jobfokus i deres vejledning og sagsbehandling."

Bettina Post glæder sig på sine medlemmers vegne over forskningsresultaterne og siger: "Alle undersøgelser på det seneste har vist, at sagsbehandlerne har taget budskabet om jobfokus til sig. Det lader lykkeligvis også til at være gået op for Claus Hjort, som også har fundet ud af, at der er stor forskel på ledige. At man sagtens kan stille krav til nogle ledige, mens andre er meget langt væk fra et job og har brug for andre tiltag, før det er relevant at få dem ud i erhvervslivet."

Læs 'Kommunernes beskæftigelsesindsats' på www.sfi.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her