Læsetid: 3 min.

Sagte revolution

22. september 2003

»Dit helbred. Dit ansvar«
Forsikringsselskabet Skandias slogan

For bare fem-ti år siden var sygdom hver mands herre. Nu er sygdom på vej til at blive hver mands eget ansvar – og helbredelsen lige så.
Om føje år vil Danmark have en ny type sundhedsvæsen, hvor betalingshospitaler – eller privathospitaler, som de mestendels kaldes – spiller en helt anden central rolle end i dag. Det bliver ikke indført ved, at regeringens velfærdskommission spiller ud med forskellige forslag, som folkets repræsentanter på Tinge så kan debatere og beslutte ud fra. Næh, det er såmænd allerede i fuld gang med at blive gennemført. Uden diskussion.
Krumtappen er forsikringer. Der er sket en eksplosion i antallet af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, der giver adgang til undersøgelse, operation og genoptræning på betalingshospitaler. I slutningen af 1999 havde kun omkring 23.000 danskere tegnet sådan en, i dag er tallet højere end 250.000. Altså mere end en tidobling på tre år. Forsikringsbranchen spår, at om blot fem år vil en million danskere på den vis have sikret sig alternativ til de offentlige hospitaler.
Præcis de samme forsikringsselskaber, der tjener penge på forsikringer, investerer i betalingshospitaler. Uden alternativ til de offentlige hospitaler kan de nemlig ikke sælge sundhedsforsikringer.

Fundamentet til et privat sundhedssystem er således ved at blive støbt. Regeringen og Dansk Folkeparti har ageret cementblandere ved at fritage arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for skat på betingelse af, at samtlige virksomhedens medarbejdere forsikres.
Det store gennembrud kom i sommers, da Finansforbundets 50.000 medlemmer fik en aftale om sundhedsforsikring ind i deres centrale overenskomst. Forbundets formand, Allan Bang, ser forsikringerne som »et godt supplement til det offentlige system.« Specialarbejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund frygter derimod, at forsikringerne er første skridt på vejen mod et fremtidigt sundhedsvæsen, der er opdelt i et privat for de priviligerede og et udsultet offentligt for alle dem uden for arbejdsmarkedet.
Forsikringerne har indtil videre en tydelig social slagside: Mens omkring hver tredje højere funktionær har en sundhedsforsikring, gælder det kun for godt fire procent af de ufaglærte og syv procent af de faglærte arbejdere. Også derfor finder SiD og KAD det bund-urimeligt, at sundhedsforsikringerne ikke beskattes på lige fod med andre arbejdsgiverbetalte frynsegoder. Amtsrådsforeningen har regnet på, hvad den ekseptionelle skattefrihed koster statskassen: op mod 175 millioner kroner i tabt skatteprovenue. Det er penge, man – alt efter temperament – kan kalde åbenlys eller skjult erhvervsstøtte til forsikringsbranchen og private hospitaler.

Bent Hansen, socialdemokratisk amtsborgmester i Viborg og formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, har præcist udpeget, hvorledes regeringen prøver at få spirerne i den private hospitalsskov til at gro på tre måder: »Ved at udsulte de offentlige hospitaler økonomisk, ved at udstede den to måneders behandlingsgaranti, så det offentlige leverer patienter til private hospitaler, og ved at gøre sundhedsforsikringerne skattefri.«
Motoren i denne sagte sundhedsrevolution er forsikringsselskabernes evige jagt på nye pengemarker. Det er helt legitimt, man skal bare ikke forveksle pengejagten med idealisters drøm om at skabe et godt samfund for borgerne – selv om ordene ’tryg’ og ’tryghed’ falder tæt i selskabernes reklamer for sundhedsforsikringer. Skandia har eksempelvis »tradition for et stærkt engagement inden for personlig omsorg og tryghed for det enkelte individ.« Andre selskabers omsorgsgener når tilsvarende moderlige højder.
Glasuren smøres tykt, når kagen skal sælges til faglige organisationer og arbejdsgivere, der har fælles interesse i at få resultatet af en overenskomstforhandling til at syne flot. Gratis sundhedsforsikring lyder bedre end 100 kroner mere om måneden før skat. Men kagen bliver taget af bordet, når folk holder op på arbejdsmarkedet. Gamle folk er nemlig alt for dyre i hospitalsdrift til, at selskaberne vil sundhedsforsikre dem.
At forsikre sig er en privat sag, men konsekvenserne trænger til offentlig debat. Som KAD’s forbundssekretær, Ulla Sørensen, sagde til Information: »Det er vores ret at tage individuelle valg. Men når mange personer vælger at gøre det samtidigt – så er det politik.«

fris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu