Læsetid: 3 min.

Samarbejdspotentiale

At lovgive om menneskers familie- og intime forhold er frygteligt og ømtåleligt. Men det skal gøres, og den nye lov gør grundlæggende børn mere synlige og tildeler dem ret til voksenhjælp fra personer, hvis øjne og ører på barnet hverken er omtåget af egeninteresser eller fastlåst i ideologier om mænds og kvinders særligt gode/slette forældreevner. Skønhedsfejlene kan rettes, og det bør de blive, når udvalgets forslag nu sendes i høring, før familie- og forbrugerminister Lars Barfoed til oktober fremsætter dem som lovforslag i Folketinget.
7. juni 2006

Hvis folk ikke kan blive enige om børnene efter en skilsmisse, så kan de pinedød blive dømt til at skulle blive det alligevel.

Det kan meget nemt blive resultatet af den næste skilsmisselovgivning, hvis en ny betænkning ophøjes til ny 'Lov om forældremyndighed og samvær'. Betænkningen er resultat af mange måneders udvalgsarbejde under ledelse af højesteretsdommer Per Walsøe.

Langt de fleste af udvalgets forslag virker dog som glædelige og kloge ændringer. Især respekterer betænkningen i højere grad end tidligere lovgivning barnet som selvstændigt retssubjekt og præsenterer en behovsdiskurs med barnet i centrum. Barnets perspektiv skal fremhæves i loven og belyses i alle sager uanset barnets alder, hedder det blandt andet.

Den eksisterende lovgivning rummer derimod mystiske reminiscenser af ligestillingsdiskurs og forældrerettigheder. Blandt andet er det karakteristisk nok den forælder, barnet ikke bor sammen med, der har ret til samvær. I det nye udkast har derimod barnet ret til samvær, mens forældre kan ansøge om samvær. Småt, men vigtigt. Reelt er der stor forskel på at tage udgangspunkt i, hvordan barnet trives og selv håndterer situationen, og i, hvem af forældrene det er mest synd for.

Børn får desuden ret til selv at tage kontakt til myndighederne. De børnesagkyndiges faglighed placeres mere centralt, både i de børnesamtaler, hvor man søger at nå frem til barnets ønsker om bosted mv. (ofte har f.eks. dommere selv følt sig kompetente til at klare ærterne), og i de sørgelige tilfælde, hvor et barn med magt afhentes til samvær. Her skal der desuden være en uvildig offentlig ansat til stede. Desuden skal komplicerede sager effektiveres, så barnet ikke i årevis skal leve i et konfliktfelt, hvor prognosen for en vellykket løsning alligevel er temmelig dyster.

Der skal tages langt mere hensyn til vold, misbrug, kriminalitet, psykisk sygdom etc. hos forældrene. Desuden ryger de såkaldte 'chikaneparagraffer', hvor chikane fra bopælsforælderens side har kunnet 'straffes' med, at den anden fik forældremyndigheden. En velfortjent exit.

Mindre tiltalende lyder det, at der skal kunne idømmes fælles forældremyndighed, hvis man vurderer, at forældrene har 'samarbejdspotentiale'.

De moralske toner er ikke til at overhøre, og ideen lyder undfanget i hovederne på skikkelige middelklassemennesker med overjeg'et på rette sted, som tænker sig, at alle andre er som dem. Som der godt nok kan fare en djævel i, når manden har fundet en anden, eller konen vil realisere sig selv, men som i sidste ende er i stand til at tage sig sammen og overholde en fornuftig ordning for børnenes skyld.

Tværtimod viste en stor undersøgelse fra Social Forsknings Instituttet for et par år siden, at de tungeste skilsmisseproblemer hober sig op i de nederste socialgrupper. Alkohol, arbejdsløshed, fattigdom og almindelig magtesløshed gør det svært for mange blot at styre hverdagen. Helt galt bliver det i samværsaftaler, som kræver respekt for egen og andres tid, selvkontrol, orden i tingene og et vist fremsyn. Hvem skal vurdere de menneskers samarbejdspotentiale? Går det lige O-P op, at far drikker meget, når mor drikker lidt, eller bliver situationen tværtimod mere kompleks for barnet?

Interesseorganisationer og relevante forskere har prisværdigt deltaget i udarbejdelsen af betænkningen. Man sporer dog også en interessemodsætning mellem to vægtige organisationer, Foreningen Far og Børns Vilkår.

I mindst to spørgsmål repræsenterer Børns Vilkår et mindretal: 'pådømt' fælles forældremyndighed og hyppigere udlevering af småbørn til samvær. I dag lyder 'standardsamværet' for børn under to-tre år på få timer ad gangen, f.eks. hver anden lørdag og hver anden onsdag. Det nye forslag om hyppigere samvær og overnatning bifaldes af Foreningen Far, men bekymrer Børns Vilkår, som frygter utrygge, angste og forvirrede børn, i værste fald med risiko for egentlige tilknytningsforstyrrelser. Bekymringen bør tages alvorligt. Men konkret, ikke ideologisk, som da en repræsentant for Foreningen Far i en diskussion i radioens P1 med Bente Boserup fra Børns Vilkår om dette spørgsmål gav udtryk for, at "faderen har jo lige så stort behov for barnet". Når rets- og ligestillingsdiskursen er veget for en behovsdiskurs, er det barnets behov, der skal i centrum. Ikke faderens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu