Læsetid: 6 min.

Vi vil have samfundet tilbage

25. marts 2006

Joe, såmænd. Nogle af os kan da godt lide de våde varer. En lille én, en enkelt, en tår over tørsten. Det kan vi da, men sådan genuine alkisser, det er der nu ikke så mange af os, der er. Det er heller ikke nødvendigt, vi er frastødende nok endda. Mange af os er tobaksmisbrugere, fy føj, og således ikke velkomne hverken i tog, i lufthavne, på pænere spiserestauranter eller på kommunekontorer. Velklædte er vi heller ikke, det ville være synd at sige. Tag nu bare den evindelige vindjakke. Og så har vi hund. Vi går med den i snor, vi finder sammen med andre hundeejere nede i parken. Der står vi så og rakker ned på regeringen.

Når der kommer en kondiløber stæsende, tjekker vi lige, om det nu skulle være Overkondiløberen himself. Statsministeren. Det er ikke sket endnu - hans sjælløse motioneren har vel ikke ført ham helt ned på Falster endnu - men den dag det sker, den dag hvor det virkelig er ham, har vi allerede planlagt at spænde ben for ham. Derefter har vi tænkt os at pudse hundene på ham. Det skal blive helt sjovt at se ham tage benene på nakken - og altså ikke bare for sjov, men i ramme alvor, livræd for os Vindjakkerockere og vores glubske dyr. Hvorfor vi har planlagt at være så onde mod den pæne mand? Nåe, vi kan bare ikke lide ham, det er såmænd den eneste grund.

Vi kan godt selv se det. At vi er ved at udvikle en måske nok ikke helt sund territorialbevidsthed. Parkerne er vores! Og vi bryder os ikke meget om, at de bliver overrendt af folk, der ikke er som os. Mand, kvinde, det er ét fedt. Hvis de ikke er sømmeligt påklædt, dvs. iført tækkelig vindjakke, og hvis de ikke har nogen hund med, hvis de ikke ligesom os ved alting bedre, så regner vi dem ikke. Så spænder vi ben for dem og pudser hundene på dem. Andre steder må vi jo helst ikke være, så vi vil kort og godt have vores parker i fred. De eneste andre, vi tåler, er bøsserne. Og kun fordi de var her først.

Men de af menneskenes børn, der stemmer på Venstre, og som ikke har andre åndelige beskæftigelser end at omlægge lån, de er uønskede. Absolut og totalt uønskede. Vi garanterer ikke for deres sikkerhed. De kan lige så godt lære det først som sidst: Her i byens parker er det os, der er folket!

Det er ellers ikke, fordi vi er særlig ens, os, folket. Vi er skam en broget flok. For nu at tage yderpunkterne: Vi er både ligusterfascister reservado og pladderhumanister grand cru. Vi er overlæger og arbejdsmænd, rørlæggere og rejsemontører. Skønlitterære forfattere, civilingeniører, smørrebrødsjomfruer, økofanatikere og platugler. Vi skriver blærede læserbreve i Information, fordi det nu engang er os, der ved alt det, andre egentlig også burde vide. Vi er gammeldags skolelærere i kikset tøj og med Palle Lauring-frisure, vi er forlæste husmødre med tics, pillemisbrugere og sociale tabere med ubetalte mobilregninger. Vejrbidte hjemløse med en svaghed for Mozart. Tresårige evighedsstudenter med egen specialesump, arbejdsløse matematiklærere på psykofarmica, lyrikere på tranebærsaft, computernørder med et uudslukkeligt had til Bill Gates. Kort sagt: Engang var det os, der var folket, også uden for parkerne, men nu om dage kaldes vi Skæve Eksistenser - eller mere familiært: De Skæve - og der er sådan set enighed om, at samfundet da bestemt også skal have plads til sådan nogle som os. Men altså ikke så gerne liiige der, hvor ordentlige mennesker knokler med arme og ben for at få en fornuftig tilværelse op at stå. Med to biler, to udlandsrejser pr. år, to børn, to rideheste og to ægtefæller til at bide hovedet af hinanden. Der er vi godt nok mest i vejen, det kan vi sådan set også godt selv se.

Parken og de nattestille gader, det er, hvad der er tilovers til os og vores hunde. Ve os, hvis vi kommer til at lægge en klat på en villavej i dagslys. Uha, så er det ikke statsministerens, men vores tur til at give den i rollen som jaget vildt. Så er vi så retsløse som den stammefrænde, der engang, stille og roligt, men også tankeløst, tændte sin pibe i et af Lollandsbanens nye tog, hvor den slags uvaner er strengt forbudt. Den stakkels mand, der oven i købet var medlem af vort folketing, fik hverken lov til at nyde sin tobak eller sådan en dejli' bette ting som parlamentarisk immunitet. Den emsige konduktør var straks over ham: Sidder du der og ryger, dit socialdemokratiske møgdyr! Folketingsmanden, der hed Hans Ehrenberg, så uden tvivl Valgbarhedsnævnet tårne sig op i horisonten, han stak med et ynkeligt, undskyldende smil sin snadde i lommen. Som det hedder i et nyere dansk ordsprog: Vil du din førlighed, da lad ej hund skide på fremmed mands fortov, men tænd ej heller din tobakspibe, når du fragtes med futtog på Lålland!

Hvad det var, vi ville sige: Som vi ser det, her fra parkplanet, fra alle os knap så socialt vellykkede, fra alle os skæve og vanartede til alle jer kedelige og stramrøvede amokpiloter: I kører lortet i sænk! Det er på grund af jer, at Brian Mikkelsens fædreland (måtte Gud se i nåde ned) er ved at udvikle sig til et land uden hverken over- eller underlegen kultur, men slet ingen. Til et tumpe- og idiotland for de kendte og kongelige, for 'liberale' apparatjikker, skvadderhoveder og forpissede funktionærer i underholdningsindustrien. Tv-chefer der sagtens kan tælle til en million døllede seere, men ikke til f.eks. ti tusind begavede mennesker. Og vi kunne blive ved, men så på den anden side: gider vi? Næe. Men vi har et tilbud til jer. I kan bare sige ja eller nej. Hvis I hellere vil have to boksmadrasser fra Jysk Sengetøjslager, så er det jeres egen sag. Men her er det i alt fald, tilbuddet: Slut jer dog til os! Ryg, drik eller vær i det mindste lidt glade! Lad være med at se alt det lortefjernsyn, læs ordentlige bøger i stedet for. Husk, at et hus er til at bo i - alt det lånefifleri, alt det forbrug, alt det bras, I anskaffer jer, hvad skal I med det? Send Hjort Frederiksen og Fogh Rasmussen i aktivering som prædikanter for Jehovas Vidner - det er med garanti lige noget for dem. Hjort'en skal nok have ny garderobe, men Fogh'en ser allerede nu helt rigtig ud. Og tænk på den fornøjelse det ville være at smække døren i for næsen af dem: Hvis Paradiset er for sådan nogle som jer, så lad mig komme i Helvede! Men videre: Lad Villy Søvndal danne regering, evt. sammen med Marianne Jelved, og lad så dem om at føre politik. Der er trods alt ting, der er vigtigere her i livet.

Her i parken, det lover vi, har vi det rimelig sjovt. Vi har både en slagsang og en parole. Sangen er den kære gamle af Troels Trier: hundelort i parken, yeah, yeah! Den egner sig godt til høj himmel, tobakståger og den fine em af klassisk dannelse og hip hop, som er vores kulturelle fundament. Parolen siger sig selv: Vi vil have samfundet tilbage - og det skal være nu! Vi er villige til at tilgive jer jeres forvildelser og synder. I er hermed indbudt til en rigtig levende folkefest. Med gammelanarkistiske brandtaler og Weekendavisens Lars Bukdahl på trommer. Hvis vi får råd, får vi Peter Laugesen til at optræde med sit nye band.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her