Læsetid: 3 min.

Samfundets brød - ungdommens død

Regeringens krav om hurtigst mulig uddannelse presser ungdommen ind i et superoptimeret præstationsliv. I det skjulte har den udstedt et dekret mod velover-vejede valg
26. juni 2006

Som højskoleelever står vi lige i øjet af regeringens uddannelsespolitiske orkan. Lovforslag på lovforslag fremsættes og vores selvbestemmelse svækkes i takt med udbredelsen af Bertel Haarders uddannelseskanon. Regeringen presser os med økonomiske sanktioner til at træffe beslutninger ud fra et samfundssyn, der medfører strømlining og konformitet. Frygten for fremtiden driver de lovmæssige initiativer. Regeringen er bange for ældrebyrden, globaliseringen og alt, der truer samfundets effektivitet, og den angst forplanter sig i uddannelsespolitikken.

Vi så frygten, da Bertel Haarder i april fremlagde regeringens forslag om en højskolereform. Hvis forslaget, der vil tillade højskolerne at udbyde kompetencegivende undervisning, vedtages, bliver endnu et område underlagt regeringens effektivisering og målrettethedsdogme. På højskolen lærer man for livet, ikke for kompetencerne. Det er lysten, ikke pligten eller profitmulighederne, der driver værket. Set med regeringens øjne må det forekomme mærkeligt, at eleverne på højskolerne er engagerede og ivrige, selv om der ikke er anden motivation end lysten til at udforske sig selv, sine venner og sin viden.

Hav tillid

Det var også frygten, der fik regeringen til at foreslå at skære uddannelsesstøtten med 1.000 kr., hvis man tager det tredje sabbatår. Med det forslag udviste man ringe indsigt i de egentlige grunde til sabbatårene. Det er et angreb mod ungdommens mangfoldighed, det faktum at vi har brug for at gøre tingene i forskellig rækkefølge, og uforståelig mangel på tillid til at unge vil uddannelsen. Rejser til fjerne egne, arbejde med børn og gamle og højskoleophold udvikler os og gør os til hele mennesker. Vi lærer at løse problemer selvstændigt og får fremelsket en resonansbund for 'erkendelsens musik'. Ved forskelligartede oplevelser og udfordringer, bliver vi sultne på de teoretiske perspektiver og går til vores studier med personligt engagement.

Det kan ikke være rigtigt, at tanken om effektivitet bestemmer, hvordan tilværelsen skal indrettes. Vi kræver tid til fællesskab, tid til at være sammen, uden det skal handle om at skabe et netværk, der kan hjælpe én det næste trin op af karrierestigen. Mennesket skal ikke leve af brød alene. Vi vil fokusere på, hvad vi skal leve for og udfordrer regeringens evindelige diskussion af, hvad vi skal leve af. Hav tillid til, at vi nok skal skabe et liv til gavn for samfundet. Mulighederne i dag er mange, og derfor kræver vi tid til eftertanke. Vi har brug for friheden til at forme det liv, vi har i støbeskeen.

Luk bageriet

Vi ønsker selvsagt også, at Danmark i fremtiden kan ride oven på globaliseringsbølgen. Men udgangspunktet for regeringens dispositioner er forkert. Den økonomiske teori, som regeringen hænger hele sit velfærdssystem op på, rummer et endimensionelt syn på mennesket som homo oeconomicus. Den giver i virkeligheden slet ikke svar på, hvorfor Danmark har et af de højeste BNP pr. indbygger i EU. Danmarks økonomiske samfundsmodel bliver af mange sammenlignet med humlebien, der egentlig ikke burde kunne flyve. Måske skulle man lidt oftere spørge hvilke faktorer, der giver humlebien så stærke vinger? Den amerikanske tænker Francis Fukuyama fremhæver i sin bog Trust graden af tillid i et samfund som afgørende for dets økonomiske velstand og konkurrenceevne. Fukuyama peger på, at samfund med et højt tillidsniveau, som følge af et socialt sikkerhedsnet, lav ulighed og et velfungerende retssystem, er mere fleksible. Tillid fremmer nemlig evnen til at organisere en arbejdsplads på en smidig og uformel måde, hvilket er effektivt. Ved mangel på tillid kompenseres der med rigide regler, der fører til øgede omkostninger ved forhandlinger. I skærende kontrast til denne analyse gennemsyres regeringens politik af mistillid til de unge. Vi mærker ingen tillid til, at vi selv kan planlægge vores fremtid - også med øje for samfundet. Regeringen har kun tillid til det, de kan påklistre en smiley.

Regeringens nye lovforslag er et indlysende selvmord. Hvor mange gange er det ikke blevet understreget af erhvervsledere, samfundsforskere, sågar politikere, at Danmarks økonomiske førerposition i verden sikres af det kreative videnssamfund? Lyst til at lære, refleksion over stoffet og en bred horisont er udgangspunktet for kreativitet og iderigdom. Et samfund, der understøtter dette, får sat Danmark på verdenskortet. Lad os lukke regeringens bageri - der lugter af stråforkortet brød.

Rasmus Dyrvig Henriksen, Mikkel Christoffersen og Jeppe Langkjær er højskoleelver på Testrup Højskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her