Læsetid: 6 min.

Samfundets produkter

31. oktober 2005

Rapgruppen Outlandish er en succeshistorie. De er historien om et dansk band, der fik hul til udlandet. Et dansk band med politiske budskaber og topplaceringer på hitlisterne. Og noget så sjældent som et dansk band med succes i en sort branche. Af samme grund er de måske også symbolet på en fatal fiasko.
Da de tre danske fyre skulle fotograferes på deres promotiontourné i Tyskland skete det i deres hotels parkeringskælder. Lenny Martinez, Wasqas Quadri og frontfiguren Isam Bachiri stod stylet, i det smarte tøj og med det rigtigt pretty-boy-smil omgivet af kameraer og projektører og poserede for fotografen. De lignede det de er – popstjerner. Et ældre tysk ægtepar kom tøffende forbi under seancen, og det tænke de tre egentlig ikke videre over. Ikke før de kom op i hotellet igen. Her fik de at vide, at det ældre ægtepar havde fortalt personalet, at der stod narkohandlere nede i hotellets parkeringskælder.
»Vi stod med kameraer og det hele,« griner Isam Bachiri lidt opgivende, men uden at virke synderligt ophidset eller overrasket. Bachiri er vant til det.
Udover at være pæredanske fra Brøndby Strand har de tre fyre en baggrund i hver deres verdenshjørne. Isam Bachiri er fra Marokko, Lenny Martinez fra Honduras og Wasqas Quadri fra Pakistan. En katolik og to muslimer, men som de selv siger: danskere. Alligevel må de tre leve med ikke at være ’rigtige danskere’, selv om de er dybt forundret over udtrykket en ’rigtig dansker’
»I mit Danmark er der tørklæder,« siger Isam Bachiri.
»Og i mine øjne er dansk bare et sprog – ikke en skid mere. I sidste ende må man se på det menneske, der er inden i. Vi bliver nødt til at se dybere på tingene. Et Danmark, som Dansk Folkeparti forsøger at argumenterer for, er en illusion. Det er menneskerne i samfundet, man skal se på – ikke andet. Har du nosserne til at se på mennesket eller har du ikke? Har du nosserne til at se på dig selv i stedet for bare sidde og pege af andre? Det er spørgsmålet. For vores egen skyld – lad os få noget mere saglig debat og klar kommunikation. Vi bliver nødt til at sætte os lidt ind i, hvem hinanden er før vi kan komme videre og få en ordentlig debat,« siger Isam Bachiri. Wasqas Quadri tager over:
»Se for eksempel på os. Isam er fra Nordafrika, Lenny er fra Latinamerika og jeg er fra Asien. Det er tre vidt forskellige verdenshjørner og vidt forskellige kulturer.« Han laver et fløjt og lader højre og venstre arm krydse hinanden.
»Alligevel er vi alle sammen ens påstås det. Vi er muslimer og lever alle på sammen måde. Men det er bare ikke sandt. Vi er jo helt forskellige fra hinanden. Og det kræver viden at debattere de her ting.«
Isam Bachiri: »Alt andet skaber den her dæmonisering, som er taget til de senere år. Det er utrolig let, at svine indvandrerne til i dag. Minoriteter er svage og må jo bare finde sig i det. Det er frustrerende, at være en dansker, der ser forkert ud,« siger han.

Kan ikke lade være
Outlandish’ baggrund og forhold til samfundet afspejler sig også i deres musiske univers. Selv om de gerne ville, kan de simpelthen ikke lade være, at skrive om den virkelighed, der omgiver dem.
»Tonen i den offentlige debat er blevet virkelig ond, synes vi. Hvad enten du er indvandrer eller ej, er det svært ikke at suge sådan noget til dig,« Fortæller Isam Bachiri.
»Vi forsøgte faktisk ihærdigt at undertrykke og sætte de sider af samfundet til side i vores musik, men det er virkelig svært for os.«
Wasqas Quadri: »Vi er jo et produkt af samfundet, så det ville også være forkert ikke at skrive om de ting, der berører os.«
– Men hvorfor synger I ikke om biler og damer, ligesom mange andre rappere?
Bachiri: »Vi er blevet rigtig trætte af materialismen. Den er uinspirerende. Specielt når man kommer fra en genre, der er ekstremt pornoficeret og materialiseret. Du er nærmest ikke real, hvis du ikke hylder stoffer og alkohol, ikke slår nogen ihjel på dit album eller kalder kvinder for Ho’s og en mand for en stodder. Tag nu MTV. Her har man for et eksempel taget 50 cent til sig, men hvad har han at byde på – han er jo bare en ’Pimp’ (alfons, red.) som han selv synger. Jeg ved ikke, hvor fedt jeg synes det er, at være Pimp.«
»Man har taget hele gangsterstilen, afpoleret den og gjort den til mainstream, siger Quadri«
Bachiri: »Ja, men vi har en baggrund, der bunder i fattigdom og det er en del af mit liv, så jeg skulle da være et skarn, hvis jeg ikke tog det med i min musik. Jeg kunne have ladet det blive ude, og det er meget fristende, fordi det er irriterende og grimt. Så hellere synge om Bling Bling og champagne, men sådan er livet ikke.«
Outlandish siger tingene lige ud. Men de mener man skal være meget påpasselig med, hvad man bruger sin ytringsfrihed til. Det kræver stort ansvar, at tale offentligt, mener de.
»Tonen overfor indvandrer er blevet en helt anden og meget grovere de senere år,« fortæller Wasqas Quadri.
»Gennem hele min barndom og ungdom indtil for fem-otte år siden, har jeg nærmest ikke oplevet racisme og fremmedhad. Nu virker det som om alt nærmest er tilladt.«
Isam Bachiri:
»Det er en rettighed, du har – at udtrykke dig. Men det vigtigste er, at kunne tage ansvar for de ting, du siger. I dag kan du slippe af med at sige, hvad som helst i ytringsfrihedens navn, men der følger et ansvar med hver gang man lukker munden op, og det skal man som artist også være opmærksom på.«
Wasqas Quadri:
»Jeg er nået til et stadie i mit liv, hvor jeg er temmelig ligeglad med, hvad andre tænker, men det havde jeg virkelig, da jeg var yngre. Og jeg ved, at der er masse af unge derude, der ikke føler sig accepteret. Som konstant føler sig mødt med mistro og en negativ holdning. Det medfører naturligvis en afmagt, og det betyder, at man vender ryggen til samfundet og bare siger F*** til det hele. Og det kan jeg egentlig godt forstå. Hvis jeg var teenager i dag, ville jeg gå helt agurk over den negative tone, der er,« siger han, og berører igen emnet om ikke rigtig at høre hjemme i sit eget land.
»Som indvandrer er du jo dansker, men når du så bliver mødt med en holdning om, at du ikke at dansker, så er det en spand kold vand i hovedet. For så er du lige pludselig slet ikke dansker. Og så begynder man jo at tænke, hvad er kriterierne for at være dansk?«
Isam Bachiri kommer med et bud på et hovedproblem:
»Integrationen er forfejlet fordi, man prøver at assimilere folk. Hvis du har et problem med, at en kvinde har et tørklæde på, så er det dig, der har et problem. Vi må lære at leve ved siden af hinanden – det er ikke let. Man må give slip på mange ting og du skal frem for alt turde at tage kampen op mod dit eget ego.«
– Er i meget moralske?
»Det ligger desværre lidt i hele underholdningsbranchen, at det er blevet forbudt at være moralske,« siger Isam Bachiri. »Men jo. Vi kan ikke gøre for det. Det må være en fejl i integrationen.«

lla@formation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu