Læsetid: 3 min.

Sammenhængskraft

Bliver verden større eller mindre, og hvor meget af det kan tv rumme?
9. februar 2007

Bliver verden større eller mindre, og hvor meget af det kan tv rumme?

Tag de reklamespots, som den sjove, lange mand fra Nodkorea har lavet for DR om den nye licens. Han besøger folk, der ikke skal betale den, fordi de hverken har fjernsyn, radio, mobiltelefon eller computer. Og hvad får sådan nogen så tiden til at gå med? Jo, de sidder omkring det gamle tunge træbord i det mørke køkken, hvor man aner tørverøgen fra komfuret, og fortæller, at i dag har de for eksempel tømt lokummet. Med en skovl. Hr. Sjov kaster så et sigende blik i det medbragte kamera, hæver øjenbrynene en anelse, som om han vil sige - at så bagstræberiske bønder selvfølgelig heller ikke har træk og slip - eller Water Closet, som det hed engang: wc.

Og det var Danmark

Sådan var det jo engang. Før fjernsynet. Der var engang, da vi hverken havde wc eller tv. Dengang Matador bare var livet. Og hvordan det siden blev, ved vi fra Krøniken.

I fjernsynets danske barndom var det en samler. Det kunne hente de unge ind fra gadehjørnerne, hvor de stod og hang i deres læderjakker og hørte Little Richard. Det kunne samle folket omkring transmissioner fra Folketinget, hvor Aksel Møller og Aksel Larsen talte dansk på et niveau, som i dag ikke engang Vejrudsigten kan nå op til. Det samlede folket omkring Samuel Beckett's Vi venter på Godot og Ionescos Enetime. Og selvfølgelig samlede det især folket omkring to ting: Underholdning og sport, som dengang ikke i så høj grad var et og det samme.

Hvad så nu?

Debatten omkring Danmarks Radio har på det seneste gået højt. Institutionens to nye bestyrelsesmedlemmer, Katrine Winkel Holm og Ole Hyltoft, indsat af hhv. kulturminister Brian Mikkelsen og Dansk Folkeparti, har været ude med krav om en slags tilbagevenden til den fundamentalistiske fortid. Måske vi inden længe vil se en af dem som formand for en ny kommission, der skal grave rundt i kældrene under TV-Byens forskellige tilholdssteder efter gamle fraklip for at kunne dokumentere, at landsskadelige elementer lige fra Svend Pedersen og Volmer Sørensen, over Otto Leisner, Jørgen Mylius og Uffe Ellemann til vore dages dramadokumentarister har klippet deres helt egne kommunistiske og kulturterroristiske dagsordener ind på husalteret, og derved undergravet det nationale fællesskab, der igennem mange år mest og klarest har udtrykt sig i Melodi Grand Prix og sport. Først og fremmest sport, hvor Danmark vinder. Eller næsten vinder. Som f.eks. håndbold.

Semifinaler

Hvad Melodi Grand Prix angår, har DR nu afviklet de to semifinaler, hvor folket har udvalgt otte af de ti finalister. De to sidste bliver valgt i radioen. Hvad man har kunnet konstatere her, er, at de danske arrangører ikke har lært noget som helst af den klare udmelding fra sidste år, hvor det var de finske eventyrtrolde og deres let tilgængelige tungmetal, der vandt hele baduljen. I Danmark er det stadig, som Hyltoft helst vil have det. Det hele kredser rappende omkring landsbyens gadekær, hvor Kjeld Heick engang søsatte dansktoppen. Ydermere i en produktion, der i lydmæssig playback simpelthen totalt overdøver sangsolisten, medmindre der er tale om en brøler som Stig Rossen.

Den mest besættende semifinale her på det seneste i fjernsynet, og den der har samlet folket omkring skærmen i størst format, var da også håndboldherrernes mod Polen.

Både polakkerne og danskerne spiller i rødt og hvidt, og det kan de jo ikke gøre på en gang, så den aften var det altså polakkerne, der havde de røde trøjer.

Derfor var det også dem, der havde den voldsomste nationalfornemmelse. Danskerne må have følt sig som en flok fremmede, og det er ikke rart at have den følelse, når man er dansker. Derfor tabte de. Det var synd, men alligevel - de vandt bronzen, og herrehåndbold er faktisk, især hvis man kender spillet, en fantastisk fjernsynssport. Ligesom ishockey. Hurtig og fyldt med tekniske finessser, som man faktisk ser bedre på skærmen, i close up og slow, end man nogensinde ville kunne fra en stol oppe under taget i en af de gigantiske tyske haller, hvor VM blev afholdt.

Det gør verden temmelig stor, i det små.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu