Læsetid: 4 min.

Sammenstød og ærlighed

Martin Bigum har givet kulturstafetten videre til Lone Hørslev, der ønsker at skrive ærlige digte. Vejen til ærlighed går gennem besværgelser, spørgsmål, vasketøj og hverdagserfaringer, siger hun
21. maj 2007

-Martin Bigum mener, at du bruger din kvindelighed meget markant i dine digte, men han ser dig ikke som feminist. Han spørger, om du føler dig i samklang med tidens andre kvindelige kunstnere som Julie Nord og Katrine Ærtebjerg?

"Jeg havde faktisk tænkt mig at sende stafetten videre til Julie Nord. Jeg føler, at jeg kan leve mig ind i hendes univers. Vi er fascinerede af mange af de samme elementer: Dyr, parcelhuskulisser, en eventyrverden. Jeg tror, at vi begge har en interesse for at gå ind i menneskets smertespunkter på en humoristisk måde og for at skabe sammenstød mellem elementer, der ikke normalt optræder sammen. Som Julie Nords helikoptere, dyr og dødningehoveder. Jeg prøver at nå en ærlighed med mine digte, at fortælle om det at være menneske. Det, der får mig i gang, er typisk noget, jeg ikke forstår. Spørgsmål, der hænger i mig, som jeg gerne vil give en form. Her bruger jeg en genkendelig ramme i form af mit eget hverdagsunivers. Og måske ligger det mere lige for for en kvinde at skrive ud fra sin egen hverdagsramme med sure sokker og vasketøj.

Jeg føler mig mere beslægtet med Julie Nord end med kvindelige lyrikere i min egen generation. De befinder sig lidt mere oppe i hovedet, end jeg gør. Der skal være en intellektuel bearbejdning af stoffet i kunsten, der skal ligge en tanke bag, det skal ikke kun være rå udtømning, men jeg rækker også ud efter en kropslig genkendelse hos læseren. Kunsten skal ramme én fysisk."

- Hvornår oplevede du for første gang, at humoren kunne bruges i poesien?

"Jeg har aldrig gået bevidst efter det humoristiske, men det gik tidligt op for mig, at jeg gerne vil overraske og overrumple både mig selv og læseren. Hvis man arbejder bevidst imod forventningerne, bliver det sjovt, tror jeg. Overraskelsen og humoren hænger tæt sammen, både i poesi og billedkunst".

- Er der noget, der aldrig vil kunne udgøre stof til poesi?

"Hvis man først siger, at der er noget, man ikke kan gøre, bliver man næsten nødt til at gøre det! Jeg vil ikke lukke nogen døre. Jeg tænker altid 'mere af det hele!' Jeg bruger mange besværgelser i mine digte, f.eks. skriver jeg, 'jeg kunne aldrig bruge en fjerkræsaks'. Jeg bruger 'aldrig' som en besværgelse: Hvis man siger det, bliver det måske til sandheden."

Samtidroman som digt

-Martin Bigum spørger, om den store danske samtidsroman kunne være et digt?

"Både og. I en stor samtidsroman vil man gerne have noget fortælling. Det må ikke kun blive hop på stedet. Men prosa kan have mange af de samme kvaliteter som lyrik. Det er en forfatters pligt at sørge for, at der er smæk i hver eneste linje. Der er ikke nogen sætninger, der kun må være der for transportens skyld, som det ofte ses i store tykke romaner, hvor plottet og fortællingen bestemmer det hele."

"Jeg bruger også mange af prosaens kvaliteter i mine digte. Måske kunne den store danske samtidsroman godt være et digt, men jeg har altså ikke skrevet den endnu, og jeg ved ikke, om jeg kommer til det."

- Opfatter du dig selv som avantgarde?

"Jeg føler mig ikke i opposition til noget. Jeg har ikke noget korstog, jeg vil køre. Men jeg vil gerne udforske nyt land, jeg gider ikke skrive en digtsamling, jeg allerede har læst. Men jeg er også bevidst om, at jeg står på skuldrene af mange forfattere før mig, især Per Højholt og Tove Ditlevsen. Jeg forestiller mig, at jeg har et ben på skulderen af hver. De står jo ikke så tæt. Per Højholt er 'hjernen', men samtidig er hans arbejde med skriften meget kropsligt, båret af åndedræt og bevægelse. Tove Ditlevsen indeholder meget krop, hjerte, smerte, kvie og kval, men også meget coolness. Jeg kan godt lide, den måde hun bruger det private stof på, den måde hun arbejder med selviscenesættelsen på".

Dyr i kunst

- Hvem inspirerer og udfordrer i kunsten netop nu?

"Jeg lytter meget til musik. Nikolaj Nørlund gør det ret godt. Det er nemt at bevæge sig ud af en klichéfyldt vej, men Nikolaj Nørlund overrasker og overrumpler i sine tekster. Så lytter man lige pludselig efter, og sproget får en anden opmærksomhed og status på scenen."

- Hvem vil du gerne give stafetten videre til?

"Jeg vil som sagt gerne give stafetten videre til Julie Nord. Hendes univers skaber flere spørgsmål end svar hos mig, og det er præmissen for et godt værk. Jeg hader at få at vide, hvilken vej min tolkning skal gå. Jeg skriver selv tit om dyr, og jeg vil derfor gerne spørge hende, hvad det er, dyrene kan i kunsten: Hvad er det egentlig de skal med for? Er det fordi, de ligner menneskene eller hvad? Derudover vil jeg gerne spørge hende, om hun opfatter sine billeder som humoristiske?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her