Læsetid: 4 min.

En sand gyser

Står man og mangler en kriminalroman, skal man bare læse Michael Rothenborgs 'I strid med naturen'. Men i tilgift mister man sit gode humør
20. april 2006

Står man og mangler en kriminalroman, kan man give sig i kast med Michael Rothenborgs bog I strid med naturen, som er en ren gyser. Den dobbelttydige titel, der både kan betyde 'i kamp med naturen' og 'imod naturen', leverer mildest talt syn for sagn.

Rothenborg er journalist på Politiken og har siden 2002 - det år, hvor iltsvindet for alvor gjorde indhug i de danske farvandes bundfauna - dækket miljøstoffet. I oktober 2002 var et samlet areal på størrelse med Sjælland ramt af iltsvind.

Det spores i den rigelige brug af interviews, at bogen har sin oprindelse i avisartikler, men skidt med det, de enkelte kapitler er udbygget og perspektiveret, og horisonten rækker helt tilbage til første gang, miljøspørgsmålet for alvor kom på dagsordenen i Danmark, nemlig i Cheminova-sagen.

Om man sidder med et fuldstændigt kompendium over for- og nutidens forbrydelser, har jeg ikke viden til at afgøre, men læser bogen som en almindelig læser og går derfor ud fra, at alle eksakte oplysninger er korrekte, og så er, hvad der findes i bogen alt rigeligt.

- Vi er det land i Nordeuropa, hvor naturen er mest overbelastet af forurening.

- 65 procent af Danmarks jord er opdyrket. Vi har cirka 11 procent skov, og kun ni procent egentlige naturarealer, moser, enge, søer og lignende. Af denne pauvre natur-andel får mere end halvdelen mere kvælstof, end den kan tåle.

- Mere end halvdelen af Danmarks almindeligste 87 fuglearter er på retur.

- Danmark har noget af den fattigste og mindst varierede natur i Europa.

Kvælstof udefra

Landbruget er ifølge Rothenborg ikke den største kvælstof-miljøsynder, hvilket nok vil komme bag på nogle. Størsteparten af kvælstoffet blæser faktisk ind over landet fra udenlandsk trafik, energiproduktion og industri. Landbruget er derimod den største enkeltkilde til forurening.

Alene kvælstofoverskuddet fra den gylle, som vores årlige produktion af 25 millioner svin lukker ud, svarer til toiletspildevandet fra hele Tysklands befolkning.

Bogen er opbygget, så den først undersøger industri-forureningen - hvilket også svarer til den historiske kronologi: Det var den, man først blev opmærksom på. Så meget desto stærkere virker det at få at vide, hvor meget landbruget i mellemtiden nåede at svine - det er det, der nu er på vej ned i det danske grundvand - før søgelyset blev rettet den vej.

Og miljøgyserens højdepunkt er skildringen af den lobbyvirksomhed, dansk landbrug siden har udøvet med større dygtighed end forbedringstrang. Læs kapitlet - og græmmes!

Rothenborg registrerer også fremskridt. Landbruget har reduceret sin udledning af ammoniak med omkring en tredjedel og halveret udvaskningen af kvælstof siden Folketingets første vandmiljøplan i 1986. Men forureningen i by- og industrispildevand er i samme periode reduceret med mere en 90 procent.

Når landbruget er så ekstremt destruktivt over for naturen, skyldes det dog ikke kun, at det er fodslæbende, men også, at landbrug foregår i naturen, samt at landbruget i langt højere grad end i andre lande dyrkes intensivt. Sverige, Østrig og Finland har udpeget mere end 80 procent af deres landbrugsareal til ekstensiv dyrkning - i Danmark er procenten 11!

Svagt argument

Derfor er der også en anelse opmuntring i til slut at læse miljøminister Connie Hedegaards opfattelse, at det moderne intensive landbrug er en industri, så det i det mindste bliver reguleret som sådan. Det kan kun gå for langsomt.

Og det gør det også. Således afviser Connie Hede-gaard et stop for licenser til nye svinebrug, indtil de nye skærpede regler træder i kraft pr. 1. januar 2007. Resultatet er allerede nu, at der hamstres tilladelser, som staten senere vil være nødt til at tilbagekøbe - for skatteborgernes penge.

Hendes argument er, at det kan man ikke byde unge landmænd, der netop er færdige med landbrugsskolen. Hvorfor ikke? Masser af unge mennesker må søge jobs i et år eller mere efter bestået eksamen. Hvorfor er det så skrækkeligt, hvis en ung landmand skal vente et år, for dernæst at etablere sig med teknologi, der skåner naturen og i sidste instans også styrker landbrugets overlevelseschancer? Michael Rothenborg spørger ikke.

Bogen er svagest i de afsluttende interviews, blandt andet med landbrugsformand Peter Gæmelke. Efter de foregående kapitler sidder man og hopper efter at stille spørgsmål, der ikke bliver stillet. Måske skyldes det dog, at de interviewede har skullet godkende samtalerne.

Skovsvinene

Bogen indeholder også et afslørende portræt af forhenværende miljøminister Hans Christian Schmidt; historien om Landsforeningen af gylleramte; om EU's progressive rolle i forhold til dansk miljølovgivning, om de danske svinebaroner i Polen - og om danskerne, der færdes frit i naturen, hvor der smides mere og mere affald.

På Danmarks Naturfredningsforenings årlige 'opsamlingsdag' indsamledes på 1.000 kilometer dansk landevej 25.000 dåser uden pant, 1.100 dåser med pant, 3.500 glasflasker, 3.500 plasticflasker, 1,5 ton genanvendeligt papir/pap og 20 ton brændbart eller andet affald. Desuden fyldte man 35 affaldssække med farligt affald.

Der er for længst rammet en pæl gennem Danmarks ry som EU's miljøduks - godt hjulpet på vej af den borgerlige regerings politik. Vi har heller ikke længere 'verdens bedste sundhedssystem' eller 'verdens bedste uddannelsessystem' eller verdens bedste ret meget.

Man rammes af den deprimerende tanke, at danskerne er blevet mere ligeglade med at svine med naturen i takt med, at selvværdet er sunket. Efter devisen: "Når man alligevel ikke regner os for noget, kan vi lige så godt være revnende ligeglade med, hvordan der ser ud i vores lorteland."

De tilstande, Michael Rothenborg dokumenterer, viser, at betegnelsen er mere end en metafor.

Michael Rothenborg: I strid med naturen. Ill. 160 sider, kr. 249,-. Gyldendal. ISBN 87-02-04258-4

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her