Læsetid: 3 min.

Sander afviser støtte til nano-forskning

Trods klare anbefalinger fra ny rapport ønsker Helge Sander ikke at støtte forskning i risikoen ved nanoteknologi. Det kan blive en dyr beslutning for miljø og sundhed, advarer eksperter
24. juni 2006

Teknologirådet har netop udarbejdet en rapport om risikoen ved nanoteknologi.

En af de klare konklusioner er, at der er brug for et selvstændigt forskningsprogram, som sætter fokus på de miljø- og helbredelsesmæssige konsekvenser, som nanoteknologien medfører.

Men det kommer der ikke. Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at der skal afsættes selvstændige forskningskroner til nanorisici. Stik imod rapportens anbefaling.

Stig Irving Olsen er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en af personerne bag rapporten:

"Hvis man skal følge de anbefalinger, vi er kommet med i rapporten, så skal der afsættes danske forskningsmidler. Der er brug for forskning på det her område, ellers kan vi ikke vurdere de effekter, nanoteknologien medfører," siger han.

Blandt andet frygter man, at nanopartikler på grund af deres beskedne størrelse kan vandre rundt i kroppen, og at flere af stofferne er giftige at indtage. Debatten blev for nylig aktuel med en sag fra Tyskland, hvor mere end 100 kunder fik åndedrætsbesvær efter at have brugt spraydåser med nanopartikler.

Højprofil

Nanoteknologi er et af de forskningsområder, der prioriteres højt i Danmark - i alt brugte det offentlige i 2004 godt 30o millioner kroner på forskning i nanoteknologi - et tal, som forventes at stige i de kommende år.

Og både Helge Sander og Anders Fogh Rasmussen har talt om vigtigheden af dette forskningsfelt. Men når det kommer til forskning i risici i forbindelse med den nye teknologi, er der ingen penge at hente:

"Vi vil ikke på nuværende tidspunkt tage initiativ til et selvstændigt forskningsprogram i nanoteknologiens risici," skriver Helge Sander i en mail til Information.

Grunden er: "denne forskning skal udføres i sammenhæng med anden forskning på området".

I dag er det sådan, at hvis man ansøger om midler til nanoforskning, så skal man normalt have en miljø- og sundheds-vurdering i projektet. Men det er ikke nok, mener Janeck Scott-Fords-mand. Han er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser og har beskæftiget sig med nanoteknologiens betydning for miljøet:

"Det hjælper ikke, at man skal lave risikovurdering i forbindelse med den almindelige nanoforskning, idet man ikke ved om stofferne opfører sig anderledes end dem, vi kender. Vi er derfor ikke klar over, hvordan man skal gøre det. Vi mangler grundlæggende værktøjer til at risikovurdere, og det er blandt andet derfor, der er brug for et forskningsprogram. Så man kan få en metode," siger Janeck Scott-Fordsmand.

Han mener også, at beslutningen om ikke at lave selvstændig dansk forskning kan gå hen og blive problematisk for miljøet. Da kemikalier som DDT i sin tid kom frem, risikovurderede man også disse ud fra de bestående metoder, og derfor gav man dem fri. Den situation bør vi undgå at gentage:

"Vi burde sørge for at guide stofferne i en bæredygtig retning," siger Janeck Scott-Fordsmand.

EU-midler

Med EU's 7. rammeprogram vil der formentlig blive afsat penge til forskning i nanorisici. Men derfor er der stadig brug for et selvstændigt dansk program, mener Stig Irving Olsen fra DTU:

"Hvis vi skal være med, så bliver vi nødt til at ruste op herhjemme. Vi ved ikke, hvordan EU-midlerne bliver udkanaliseret, hvad man bliver bedt om at forske i osv. I Danmark har vi en tradition for særlige måder at forske i den slags.

Eksempelvis malersyndrom - det var danske forskere, der fandt ud af, hvor giftige de opløsningsmidler er, og det var bestemt ikke noget, man beskæftigede sig med i det øvrige Europa på det tidspunkt. Vi har ofte en anden tilgangsvinkel, og det er vigtigt, at vi får den bragt frem." Scott-Fordsmand er enig:

"Hvis ikke vi har vores egen nationale forskning, så får vi heller de danske synspunkter og hensyn ind i debatten. Og man laver jo EU-lovgivningen på basis af de lande, som har forskning. Så hvis ikke der kommer en dansk satsning, så kommer der heller ikke dansk viden ind i den proces. Det er problematisk."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her