Læsetid: 2 min.

Den anden sandhed om Katrina

10. september 2005

Sandheden om orkanen Katrina. Det er, hvad Jeremy Rifkin (JR) ifølge eget udsagn, tilbyder i en kommentar i Information den 5. spetember.

JR hævder, at katastrofen i New Orleans er en direkte konsekvens af den menneskeskabte, globale opvarmning og skriver, "at vejrfænomener som Katrina er prisen, vi må betale for den stigende udledning af CO2 og den globale opvarmning". Der findes dog en anden sandhed om Katrina.

Katrinas hærgen er en tragedie. De mange døde og de materielle ødelæggelser taler for sig selv.

Tragedien forstærkes af, at man længe har advaret om, at katastrofen kunne ske. Ikke som en konsekvens af global opvarmning, men pga. dårlige diger og evakueringsplaner.

Ingen sammenhæng

Var en kategori fire orkan, som Katrina, usandsynlig? På ingen måde.

Historiske data viser, at det syd-østlige USA siden 1850'erne i gennemsnit rammes af orkaner af minimum samme styrke hver 7. år.

Klimaforskere siger enstemmigt, at der ikke er en stærk sammenhæng mellem styrken og hyppigheden af dagens tropiske orkaner og den globale opvarmning.

JR anklager de amerikanske myndigheder:

"Hvordan fortæller vi orkanens sørgende efterladte, at vi har været for egoistiske til at indføre en beskeden ekstra afgift på 30 øre for fire liter benzin i et forsøg på at spare på energiressourcerne?"

Men en benzinafgift ville ikke have forhindret katastrofen i USA. Derimod kunne effektive evakueringsplaner og solide dæmninger have mindsket konsekvenserne.

Det betyder dog ikke, at USA ikke skal med i klimasamarbejdet. Tværtimod. USA skal med i den næste klimaaftale, hvis Kyoto's efterfølger skal have effekt.

Mere fleksibilitet

USA er den vigtigste brik i et fremtidigt klimasamarbejde. De står stærkt på forskningsfronten. De bidrager med en ca. en fjerdedel af de globale udledninger. Og udviklingslandene vil kun være med, hvis USA vil.

Men hvordan får vi USA med? Det er den store udfordring.

I en rapport fra Institut for Miljøvurdering fra foråret peger vi på, at der skal mere fleksibilitet ind i klimasamarbejdet. Kyotoaftalens smalle menu med faste reduktionsmålsætninger skal udvides til en buffet af forskellige forpligtelser.

USA har gentagne gange sagt, at faste reduktionsmålsætninger er udelukket. Men med flere retter på menuen, har vi mulighed for at trække USA med til bords.

Brug de gode argumenter

Teknologistandarder og forskning og udvikling i renere teknologier er forpligtelser, som USA ikke afviser. Vi skal naturligvis kræve, at deres indsats er meningsfuld og bindende. Buffeten skal ikke være et gratis tag-selv-bord.

Lad os få afdækket sammenhængene på den rigtige måde. Det er uhensigtsmæssigt at glemme de egentlige årsager til New Orleans katastrofen. Og det er uklogt at bruge argumenter, som er lette at tilbagevise i forsøget på at få amerikanerne med i klimasamarbejde.

Specielt når der er gode argumenter, der taler for amerikansk deltagelse.

Alternativet kan blive utilstrækkelig kystsikring og en "Kyoto II" uden reel miljøeffekt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu