Læsetid: 4 min.

Sandhed i skiver

12. januar 2000

"Ved den lejlighed mødte jeg Hr. Schreiber. Uden kuffert."
Wolfgang Schäuble i Forbundsdagen
den 2. december 1999

"Dagen efter gav han (mig) et kontant bidrag. Jeg gav det videre til kassereren."
Wolfgang Schäuble i tysk tv
den 10. januar 2000

I Canada sidder en våbenhandler på flugt. Karlheinz Schreiber er stukket af fra truende afhøringer i Tyskland. Her vil myndighederne gerne høre mere om hans salg af Thyssen-panservogne til Saudi-Arabien, bestikkelse af bl.a. regeringens embedsmænd og den diskrete støtte til det konservative tyske parti, CDU.
Ikke alene afleverede han i 1991 en kuffert med en million D-mark til to betroede CDU-funktionærer, der var med i kredsen omkring den daværende partiformand, forbundskansler Helmut Kohl. Mandag kom det frem, at Schreiber også har givet partiets nuværende formand Wolfgang Schäuble 100.000 D-mark kontant i partistøtte.
Som reglerne forskriver, afleverede Schäuble pengene til partikassereren, men her gik det galt: I stedet for at bogføre pengene med bidragyderens navn stablede kassereren dem i pengeskabet. Siden blev de ført ind i regnskabet som 'anden indkomst'.
For Wolfgang Schäuble er sagen klar: Kassereren gjorde en fejl. Ved at fremlægge oplysningerne bekræfter han sin vilje til opklaring af affæren om de sorte penge i CDU. Mener han, men så enkelt er det ikke.

Affæren om Helmut Kohl, CDU og de sorte penge begyndte netop med Karlheinz Schreiber. Millionen fra hans kuffert nåede aldrig til partiets kasse, i stedet trak pengene renter på en diskret konto. Efter et år blev pengene delt mellem tre CDU-funktionærer, der ville belønne hinanden for lang og tro tjeneste.
CDU fastholder stædigt, at denne million intet har med partiet at gøre. Men snart dukkede der andre sorte penge op, og Kohl-affæren lod sig ikke længere benægte.
Kohl indrømmede 'fejl' og 'beklagede'.
For CDU gjaldt det om at bogføre alle fejl på Kohls konto. Kohl selv har lovet at hjælpe med opklaringen, men nægter at sige noget.

Forhistorien viser, at navnet Karlheinz Schreiber skal omgås med største forsigtighed - og Schäuble var på vagt: Da han første gang blev spurgt, benægtede han ethvert kendskab til den gavmilde våbenhandler. Kort tid efter kunne Schäuble alligevel huske, at han havde mødt Schreiber, ganske kort, en enkelt gang...
Nu ved vi, at de mødtes hele to gange i 1994: Først under en middag for CDU-sponsorer, hvor Schreiber lovede at aflevere sit bidrag på Schäubles kontor. Dagen efter fik Schäuble det, han kalder sit livs største støttesum.
At han korrekt afleverede pengene til kassereren, forklarer hverken hvorfor han i første omgang havde så svært ved at huske Schreiber - eller hvorfor han ikke undrede sig over, hvor den store sum var blevet af, da partiets årsregnskab blev lagt frem.
Mystisk er det også, at CDU-kasserere begår den samme fejl, hver gang de modtager en stabel penge. Sidste uge kom det frem, at en - måske endda helt lovlig - pengeoverførsel fra CDU's parlamentsgruppe til partiet i 1997 først blev sluset ind i Kohls konto-system, før de dukkede op i regnskabet. Og hvorfor altid kontanter - er der andre forklaringer end den nærliggende, at pengene så vidt muligt ikke måtte kunne spores?

Wolfgang Schäubles modstridende forklaringer på de 100.000 D-mark har skadet hans ry som den nye sandhedssøgende formand, der vil rense ud i partiet efter Helmut Kohls 25 år lange patriarkat.
Pludselig trues han af nedrykning til Kohls liga; ligesom Kohl kun indrømmer under pres, virker det nu som om, Schäuble kun taler sandt, hvis der ikke er andre muligheder. Og hans støtter må spørge sig, om han virkelig ønsker den 'nådesløse opklaring', han påstår.
Tvivlen vil gnave i hans autoritet, der i forvejen er under angreb fra Kohls tilhængere. De bryder sig ikke om opklaringsarbejdet, der skader helten Kohls eftermæle, og de står formentlig bag den kup-plan, som blev kendt i lørdags (eller kom rygtet fra Schäuble-lejren, der ville demontere en rival?).
I det tyske samfund breder mistroen til Schäubles ærlige opklaringsvilje sig også. CDU vil åbenbart ikke strække sine interne undersøgelser længere tilbage end 1993. Det netop afleverede regnskab for 1998 gør udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke er hensat midler til at imødegå tilbagebetalingskrav før 1993.
Ifølge loven kan partiet ikke gøres ansvarligt for fejl eller svindel mere end seks år tilbage. En del af de allerede kendte uregelmæssigheder er ældre end seks år; dem kan partiet ikke affeje med en formel henvisning til straffrihed uden at vække mishag hos vælgerne.
Som en ond ånd truer våbenhandleren Karlheinz Schreiber med nye afsløringer. Fra sit canadiske tilflugtsted fortæller han, at han har oplysninger, der er langt skadeligere for CDU end de allerede kendte. Desuden kræver han sin million tilbage, fordi den ikke blev brugt til det aftalte formål, partistøtte, men i stedet havnede i lommen på de tre CDU-funktionærer.wpr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu