Læsetid: 3 min.

Sandhedens lys

30. oktober 1998

Gode mennesker har haft tårer i øjnene de seneste dage. I London led håbet om en ny juridisk verdensorden tilsyneladende skibbrud, da den britiske landsret erklærede fængslingen af Pinochet ulovlig, fordi han som statsoverhovede er immun for retsforfølgelse for ugerninger i sin regenttid.
"Dommerne mener tilsyneladende, at det ligger inden for definitionen af en stats normale handlinger at torturere, kidnappe og på anden måde forfølge anderledes tænkende", påpegede vor korrespondent i London.
Samtidig, i Sydafrika, undslap en anden statsleder. Fredsprismodtager, tidligere præsident, F. W. de Klerk fik slettet en passus i Sandheds- og Forsoningskommissionens afsluttende rapport, offentliggjort i går, hvor han gøres ansvarlig for nogle af de mord, torturtilfælde, kidnapninger, bombeanslag mm., som "hans" soldater begik, mens han var statsleder.

Som om dette ikke skulle være nok, forsøgte pinedød også ANC at standse kommissionens rapport, fordi den indeholdt anklager om at organisationen under kampen for demokrati forbrød sig mod menneskerettighederne, bl.a. med tortur af anderledes tænkende og formodede spioner i sin egen organisation, og fordi dens bombeanslag også ramte uskyldige civile.
ANC's opførsel er en skændsel og desuden selvdestruktiv. Alle sydafrikanere kender de mørke kapitler i befrielsesbevægelsens historie, da paranoiaen bredte sig sammen med lediggang i usle træningslejre i Angola og Tanzania - dén viden sørgede de Klerks regering effektivt for at sprede.
Ingen er heller uvidende om, at nogle af organisationens bomber ramte uskyldige. Men ANC har da fat i den lange ende af moralen, og dens ofre var få i sammenligning med det system, som de Klerk aldrig er blevet færdig med at forsvare.
ANC burde have gået i spidsen for at forsvare sandheden og dens kommission; dermed havde ANC kunnet styrke tilliden til landet, partiet og fremtiden.
En sandhedskommissions styrke er netop at bringe kontroverser om fortiden op på et højere oplysningsniveau.
"Ingen hvid sydafrikaner kan i dag påstå, at mord og tortur blev udført af som enkelttilfælde af udisciplinerede betjente eller soldater", sagde kommissionens næstkommanderende, Charles Villa-Vicencio tidligere på året til denne avis. "Alle hvide ved nu, at volden og menneskerettighedskrænkelserne var en systematisk og integreret del af apartheid".

Med rapporten og hele forarbejdet kan den sydafrikanske befolkning bedre fælde sin moralske dom over både ANC og de Klerk.
"Selv om det var lykkedes for dem begge at få rapporten ændret," sagde kommissionsformand Desmond Tutu i går, "så vil det ikke ændre det forhold, at de dræbte deres egne i lejre i Tanzania og at de bombede kirkerådets hovedkvarter Khotso House".
ANC's forsøg på at doktorere historien og sandheden til eget formål giver næring til frygten for, at ANC - læs Sydafrika - vil følge i fodsporet fra Afrikas mislykkede sorte regeringer.
Denne frygt fik fornyet næring, da Allan Boesak, en af demokratikampens store helte, vendte hjem fra exil i USA for at blive konfronteret med beskyldninger om tyveri i millionstørrelsen af bistandsmidler til landets fattigste - og selveste justitsministeren troppede op i lufthavnen for at give Boesak et knus og forsikre ham om hele regeringens og Nelson Mandelas opbakning.
"Det er en skændsel!", hamrede Rikke Nøhrlin fra Folkekirkens Nødhjælp i tirsdags fast i retten i Cape Town som konklusion på, at Boesak havde afleveret fiktivt regnskab for (endnu) et projekt, hvis penge han havde ædt op rub og stub. Efter dette opgav Boesaks forsvarer ævret. Boesaks håb om, at kunne sværte sine anklagere som sorte afrikaneres fjender, svinder dag for dag, som retten går sin gang.

Forlorne helte blegner i åbenhedens lys, det være sig antikommunisternes helte Pinochet og de Klerk eller befrielsernes Winnie og Boesak.
Så derfor, alle der har ærgret sig de seneste dage: Fat håb! Aldrig tidligere har der været så meget åbenhed i denne verden om ugerninger. Ingen diktatorer eller folkeforførere kan i dag tro, at deres skændsler forbliver usete - og selv om Pinochet får lov til at luske hjem, så er begivenhederne i London et tegn på, at verdens diktatorer går en mere utryg fremtid i møde.
Henregn bare det hele til, at Den Kolde Krig er slut. Men sørg så for, at krigens sår er helet, som sydafrikanerne viste os vejen til det.
Også Danmark har brug for en sandhedskommission af ufortrødne efterforskere, der kaster lys over det lyssky - og over helte og skurke i Danmark under Den Kolde Krig. pety

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her