Læsetid: 3 min.

Sandhedens øjeblik

24. april 1997

NU SLAP KATTEN af sækken, en slambert på ti milliarder kroner. SF's formand Holger K. Nielsen røbede den i går, da han her i bladet sagde: "Jeg har hørt, at der er brug for en stramning på cirka ti milliarder på finansloven." Som en anden Per Stig Møller dramatiserede han farene ved at have et rovdyr af den størrelse luskende rundt i det danske foregangsland, da han over for Det fri Aktuelt lod ane nødvendigheden af "et hurtigt økonomisk indgreb" - endnu før stramningen på næste års finanslov når at slanke Sorte Per.
SF's formand får næppe himmelske åbenbaringer om ønskeligheden af besparelser og skatteforhøjelser på ti tusinde millioner kroner - hvoraf nogle måske ikke engang kan vente til næste forår. Nielsen har jordbundne grunde, som han må have foreholdt sine partnerne fra finanslovsforliget for et halvt år siden: Mogens Lykketoft og Marianne Jelved! Hverken den socialdemokratiske finansminister eller den radikale økonomiminister har øjensynlig kunnet overbevise ham om, at han ser spøgelses-katte bag regeringens endnu mørklagte finanslovsberegninger over forbrug, inflation, renter og betalingsbalance m.m.
Siden 1994 har regeringen ofte anvendt glanspapir som mørklægningsgardiner, men sandheden er at det ikke går ufatteligt godt. SR-regeringens liv er alvorligt truet.

UNDERFINANSIERINGEN i 1998 af skattereformen fra 1993 beløber sig til to-tre milliarder kroner. Det private forbrug har længe truet med at stige tre procent. De nye overenskomster har ikke gjort det bedre. Boligprisernes himmelflugt fører til belåning af de såkaldte friværdier og øget privatforbrug, der nu risikerer at stige til fire procent. Fører den voksende især byggeaktivitet til flaskehalse på arbejdsmarkedet og ekstraordinære lønstigninger kan det private forbrug (af bl.a. biler) i værste fald nærme sig små fem procent. Så går det galt med betalingsbalancen.
Som der drives politik i dette land fra både regeringens og den borgerlige oppositions side, er et overskud på denne såkaldte balance dydens egen jomfruhinde. Sprænges den med bare udsigten til et betalingsbalance-underskud er regeringen i afgørende dele af offentligheden for en ødsel glædespige at regne.
Tanken om at skulle udskrive valg under sådanne udsigter, der måske allerede er ved at gå i opfyldelse når næste års finanslov skal vedtages til december i år, får koldsveden til at springe frem på de stadig mere rynkede pander i regeringens inderkreds. Hvilket både Per Stig Møller og Holger K. Nielsen har bemærket. Og partiet Venstre, der i store helsidesannoncer i disse dage tager forskud på valgløjerne.

PANDERYNKERNE hos regeringens indviede fures yderligere af Højesterets sendrægtighed med at fælde dom over den førte EU-politiks grundlov-medholdelighed eller mangel på samme. Meget tyder på at den historiske kendelse først afsiges til marts næste år, og først da kan Nyrup udskrive folkeafstemning om næste Maastricht-traktat. Et folketingsvalg tæt herpå bliver uundgåelig påvirket af EU-vrantne socialdemokrater og radikale, der risikerer at vælge sofaen frem for SF-regeringens fortsættelse.
SF's formand, der i de næste dages Bededagsferie forestår sit partis landsmøde, har i både Information og Det fri Aktuelt på det elskværdigste (eller hedder det stadig: solidariske?) tilbudt den trængte SR-regering hjælp til at nuppe et par milliarder hist og pist og ialt ti af slagsen.
Før tilbuddet blev givet i fuld offentlighed i de to aviser må man igen forestille sig, at Lykketoft-Jelved fik det forelagt i den fortrolighed, forligspartnere naturligvis deler. Hvorfor har de tilsyneladende ikke slået til?
Fordi håndslaget demonstrativt ville tilkendegive at regeringen vælger side. At den i realiteten går til valg (for eksempel og ikke helt tilfældig foreslået!) til september - sammen med den venstrefløj, der nok er dens parlamentariske men ikke ideologiske grundlag. Og dermed indlede en økonomisk-økologisk-social kurs, den ikke selv ønsker, fravælge enhver mulighed for samarbejde med de konservative og uigenkaldeligt støde CD fra sig. CD, der kan blive tungen på vægten efter næste folketingsvalg...
Regeringens øjeblikkelige fastlåsthed giver Venstre blod på tanden og i krasbørstige annoncer, som lover skattelettelser til de beskæftigede. Finansieret ved nedskæring af overførselsindkomsterne til de udstødte fanget i globaliseringsfælden. Bidende ondt fremhæver Venstre, at netop udstødelsen har SR-regeringen jo heller ikke selv kunnet give overbevisende svar på. Kattevenligt forsikrer Uffe Ellemann ganske vist i dagens avis, at helt så kynisk skal hans annoncer dog ikke forstås. Uden at forklare, hvordan legen med musen så skal ende.
Kom, SR, med det ordentlige, overbevisende svar på globaliseringsfælden NU. Inden det ender galt.

el (Ejvind Larsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her