Læsetid: 4 min.

Sange for fællesskabet

Slagermusik handler om hygge, minder og fællesskab. Torsdag var 400 mennesker mødt op, da Dansk Slager Parade 2006 gæstede Portalens Musikhus i Greve. Dansk kultur og sammenhold var aftenens omdrejningspunkt. Information var med - både foran og bag ved scenen
25. februar 2006

Det er dansk, og det er dejligt, og det er lige, hvad man har brug for i en trængt tid. Dansk Slager Parade 2006 har denne torsdag gjort holdt i Greve, og med om bord er dansk populærkulturs største ikoner: Dorthe Kollo, Susanne Lana, Bjørn Tidmand, Richard Ragnvald og Kisser & Søren.

I salen klirrer hvidvinsglassene, og der er kø til de to barer med parasoller på hver sin side af scenekanten. Det er mændene, der henter til konerne. Blanke isser og føntørrede grå lokker er i overtal. Det er deres aften. Og de er spændte.

Så lyder en trommehvirvel, og lyset i salen dæmpes.

"Mine damer og herrer! Portalen præsenterer: Slager Parade 2006."

Hvis tårer var guld

Med udstrakte arme og til taktfaste klapsalver glider aftenens konferencier, Bjørn Tidmand, ind på scenen.

"Mange spørger mig tit om: 'Hvad er egentlig en slager?'" siger Bjørn Tidmand, da bifaldet fra salen har lagt sig.

"En slager er musik, der understøtter fællesskabet," siger han.

Og det er præcis, hvad publikum er kommet efter.

"De seneste årtier er Danmark blevet mere presset af andre folkeslag, der er kommet hertil. Der er blevet mindre danskhed i hverdagen. Så jeg synes, vi trænger til noget dansk fællessang for tiden," fortæller en af publikummerne, Jan Rasmussen.

Lightere bliver tændt, og en skov af hænder vajer fra side til side, da Susanne Lana fremfører et af sine allermest populære numre: Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld. En gråhåret kvinde lægger hovedet til sin mands skulder og lukker øjnene.

Bag hende sidder endnu en ældre dame - alene - i sin lidt for store bordeauxrøde jakke og med et godt tag i tasken, som hviler på hendes skød. Som henført til en anden tid bevæger hun lydløst læberne til melodien.

Det er ikke kun musik, der strømmer ud af højtalerne. Det er minder - fra en tid, der var. Og dem forstår Susanne Lana at bringe frem.

Det største bifald i første afdeling tilfalder dog Richard Ragnvald. Med omkvædet: "Kom med til fest, vi holder party her," sættes hele salen i bevægelse med stående ovationer.

Pias fødselsdag

I pausen stimler publikum sammen om et bord i forhallen med cd'er, musemåtter, puslespil og nøgleringe med motiver af aftenens stjerner. Muleposerne er desværre udsolgt, fremgår det af en plastiklamineret prisliste på bordet.

Få minutter efter dukker stjernerne endelig op for at skrive autografer. Men man skal skynde sig, for slager-karavanens besætning har travlt. Den skal nemlig nå tilbage i garderoben og skifte tøj, inden andet sæt begynder.

Backstage skifter Richard Ragnvald fra den mere diskrete sorte smoking til en hvid.

"Den står skide godt til den sorte scenebaggrund," forklarer han.

Og indrømmet: Han ser skrappere ud i det helt hvide out-fit og de tilhørende hvide laksko.

"Jeg tror, at folk for tiden har brug for at komme væk fra tv-billederne og få bekræftet fællesskabet. Det er jo forfærdeligt at se, at de brænder vores flag af dernede," siger Richard Ragnvald med reference til den allestedsnærværende Muhammed-konflikt.

"Men jeg synes faktisk, det er synd, at det skal gå ud over de indvandrere, der er integrerede. Jeg bor selv i Århus, og der har vi Bazar Vest, hvor jeg også selv handler. Men det er jeg holdt op med. Når de boykotter os, så boykotter jeg dem. Så enkelt er det."

Holdningerne er svære at tage fejl af, men Richard Ragnvald tager dem ikke med sig ud på scenen. Ikke længere.

"Efter at have sunget for Pia Kjærsgaard til Dansk Folkepartis landsmøde var jeg 22 gange i tv-avisen. Jeg blev endda nævnt ved Folketingets åbning," siger Richard Ragnvald.

Derfor holder den 58-årige slager sig nu til den oprindelige tekst til Kære lille mormor. Og dog. For som han røber i garderoben:

"Det er Pias fødselsdag i dag, og i morges ringede jeg og sang Kære lille Pia på hendes telefonsvarer. Hun er en rigtig god pige, sød og varm, og hun fortjener det."

Hvem er bedst?

Tilbage i salen er publikum atter ved at indfinde sig ved de små caféborde. Der er kun få minutter til, at andet sæt skal begynde. Stemningen stiger til landskamp-niveau, da Kisser & Søren går på.

"Hvem er bedst i festligt lag? Det er dem fra Danmark a'. Hvem har verdens kønneste flag? Det er dem fra Danmark a'. Hvem ka' li' øl både nat og dag, det er deeeeem fra Danmark af," gjalder det fra scenen.

Og publikum synger med.

Kisser & Søren serverer en cocktail af indstuderede humørperler fra scenen:

"I dag er det blevet så populært at sende sms'er og e-mails. Men der er nu ikke noget som at få et rigtigt brev ind ad brevsprækken - bare det ikke er en rudekuvert!"

Publikum griner. De får, hvad de er kommet efter. Og det til overflod.

Aftenens internationale star Dorthe Kollo, der til daglig er bosat i Tyskland, synger på opfordring fra publikum skiftevis på tysk og dansk om studenten fra Holstebro - eller Heidelberg.

Publikum kvitterer med langstilkede roser, der i pendulfart bliver bragt fra publikumsrækkerne og op på scenekanten.

"Det her er sådan en fællesnævner," siger en af publikummerne, Maiken Eliasen, efter koncerten,

"Det er noget, vi alle kan være sammen om. Jeg kan godt lide at høre det danske sprog, det er ikke så tit, man får lov at høre det i radioen. Jeg har mange kolleger, der synes, det er dårlig smag, men det rammer mig mere end engelske sange," forklarer hun, inden hun forlader Portalen Musikhus af hovedindgangen.

Det har været en god aften. For fællesskabet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu