Læsetid: 4 min.

Sangen om den rodløse rod

Wagners 'Siegfried' på Operaen i uforglemmelig opsætning og stor musikalsk indsigt
17. maj 2005

Da Siegfried endelig møder det evigt kvindelige - han har ikke hidtil just været forvænt med kontrakønnet og dette eksemplar er det første han ser for sine blå øjne - hvem påkalder han sig så i nyoplevet rædsel andre end sin mor! Meget kan Brünnhilde levere, og efter at helten har skrællet hende ud af rustningen med sit sværd (!) er hun for så vidt også tilgængelig, men ikke mor. Ikke nok med det: Denne således mangelfulde modererstatning fremstår efter opvågningen til nyt liv umiddelbart så sårbar som Siegfried og er ikke lige med det samme til noget. Kærligheden mellem mand og dame var på Wagners tid ikke noget at spøge med, livsfarlig som den kødelige elskov kunne være. Det kan kærligheden jo stadig, men ligesom på en anden måde. Den side af sagen pointeres opmærksomt af Kasper Bech Holten i hans noget nær fuldendte perspektiverede og gennembelyste turnering af kraftgeniets Nibelungens anden dag: Under orkestrets sidste orgiastiske udbrud smider helten og den til lejligheden fundne rustningsdeflorerede heltinde klunset (eller lidt af det - hun ned til den sorte frække særk) og fnisende og uden traditionens så skæbnetunge elskovsantydninger kaster de to sig i hinandens arme på et af Siegfrid medbragt ternet uldent tæppe. Helt uforberedt var han altså ikke. Tolkningen af denne slutscene - af de helt store i nyere dansk operahistorie - udspiller sig i pagt med det evige og uendelige så at sige på verdens tag i og omkring en Mount Palomar lignende observationskuppel i rimfrostvejr. Her er det ganske vist ikke stjerner, der observeres, men disse mytiske højst menneskelige mennesker. Sådan er det jo hos Wagner, helte og skurke er højst tvetydige, Siegfried i virkeligheden ikke særlig sympatisk, ikke af en helt at være. Vandringen fra tre-etagers parcelhus i 1960'ernes slutning, hvor Siegfried er vokset op hos den perverterede fosterfar Mime med de skjulte motiver og i ét og alt gør oprør, over scenen i skoven, hvor Siegrid dræber Fafner, videre til Erdas død og vejen til Palomar, er intet mindre end en scenisk visionær bedrift, som i øvrigt sætter tidens krukkede og søgte moderigtige, floskelbehængte operaiscenesættelser i grelt relief.

Forbløffende Holten

Hos Holten er alle påfund - de der er må siges at være beherskede - fortællings- og handlingsbefordrende og føjer til sammen denne forestilling så smukt som tænkes kan til de forrige. Nu mangler kun Ragnarok, og ringen er sluttet. Allerede nu en kunstnerisk triumf for Det Kgl. Teater. Marie í Dali har bestandigt været den meddigtende kraft i dette gesamtværk og placerer sig som en af nationens betydeligste og mest præcise scenografer, der med sikker hånd forstår at anvende formaterne i det nye hus. Bistand har hun haft af Steffen Aarfings kostumer, der tegner sig fint i miljøerne. Dem, der bærer klæderne og forløser Holtens store tanke er i første person Siegfried, Stig Fogh Andersen som ganske enkelt aldrig i denne anmelders øren har stået stærkere og mere fokuseret syngende. Det vil sige ikke så lidt. Og ikke alene vokalt, men også dramatisk: en utilpasset, forkælet rod, hvis ukuelighed og livskraft som ægte dåre trods alt må og ifølge ideologien skal placere ham i heltenes galleri.

Genialt scenisk

Siegfried er af det stof, de gøres af, målrettet i sin vildrede med tilværelsen og skide irriterende. At Mime i Bengt-Ola Morgays mindeværdige forsvarende buffo-tenor udvikler planer om at slå ham ihjel, er ikke helt uforståeligt, skønt det næppe var Wagners bagtanke. James Johnson præsterer (alternerende med Robert Hale) en myndig og robust placeret Vandrer (alias Wotan). Det mindre parti som Alberich varetages fint af Sten Byriel, og Fafner som et overraskende genialt scenisk underjordisk monster in machina synges dybt og uhyrligt, men også med snert af humor i iscensættelsen af Stephen Milling (eller Christian Christiansen).
Rent ud rystende leveres det korte, men vigtige parti som Erda af Susanne Resmarks smertefulde mezzo. Scenen er som skåret ud af Magritte, det dødsværelse ryster man ikke af sig lige med det samme.

Kibergs smukke triumf

Skovfulgen skal ikke glemmes, smukt sunget af Gisella Stilles klingre sopran. Hvordan man får den rigtige levende due til at flakse op i de rette momenter, er uigennemskueligt, og hvad hvis den får nykker eller tynd mave og lander i en eventuelt bemandet dronningeloge! Alene tanken! Endelig synger Tina Kiberg sin Brünnhilde med al den aflagte forstening, angst og bæven og håb om et nyt og bedre liv, som rollen fordrer. Det er simpelthen smukt.
Alt dette havde dog ikke været til megen gavn og nytte uden Kapellet og Michael Schønwandt, hvis Wagner her når nye højder.
Schønwandt er en meget betydelig musiker med sans for detaljen i helheden; få er det beskåret i denne verden at formidle orkesterspil så uafviseligt og medrivende. Så til det mere kedsommelige: Anmelderen havde for første gang plads på 1. balkon, hvor akustikken forekommer bedre og mindre hård og håndfast end på gulvet, hvilket understreger at noget ikke er, som det skal være.
Det er det heller ikke med ventetiden og priserne ved serveringsdiskene: 60 kr. for en kop latte og én espresso, som man i øvrigt næsten skal bruge vold for at for serviteurpersonalet til at vride ud af den rigtige maskine. Denne er forbeholdt det siddende publikum, resten kan få sur kontorkaffe i et papkrus.
Man føler sig bestemt ikke velkommen i Operaens amatøragtige infrastruktur, som heller ikke byder på nok afsætningsborde, hvor man kan stille den kostbare kaffe, ligesom siddepladser i de halve timer lange Wagner-pauser mangler.

Richard Wagner: Siegfried. Anden dag af Nibelungens Ring . Stig Fogh Andersen, Bengt-Ola Morgny, James Johnson/Robert Hale, Sten Byriel, Stephen Milling/Christian Christiansen, Susanne Resmark, Tina Kiberg, Gisela Stille. Instr: Kasper Bech Holten. Scenografi: Marie í Dali. Kostumer: Steffen Aarfing. Lys: Jesper Kongshaug. Det Kongelige Kapel. Dirigent: Michael Schønwandt. Spiller fra 7. maj den 22., 24., 27. maj samt 2. og 5. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu