Læsetid: 4 min.

SAS' aflads-ordning er et luftkastel

Det samlede udslip af CO2 fra den hastigt voksende flytrafik reduceres ikke ved hjælp af en kompensationsordning, som den SAS netop har bebudet. Der er snarere tale om et markedsførings-fif, der ikke koster SAS en krone
26. januar 2007

Mange års særbehandling af luftfartsbranchen i form af afgiftsfritagelse og dermed omkostningsfri forurening har været kraftigt medvirkende til, at luftfart er en af verdens hurtigst voksende kilder til den globale opvarmning. Med en stigning i årlige flypassagerer fra 16 til 24 millioner siden 1990 og med fjernelsen af passagerafgiften bidrager Danmark væsentligt til denne udvikling.

Danskerne er blandt dem, der flyver allermest. De eneste lande i EU, der har flere flypassagerer per indbygger end Danmark, er de tre ø-stater Cypern, Malta og Irland. Lande som Tyskland, Frankrig og Belgien har under halvt så mange flypassagerer per indbygger som Danmark. Vi har skabt et samfund, der er afhængig af luftfart, og der er udsigt til endnu mere vækst i flytransporten.

Vores livsstil er en af grundene til, at vi bliver stadig mere afhængige af luftfart. Venskaber og sociale netværk bliver mere og mere geografisk spredt, flere og flere køber ferieboliger sydpå, og rejsen efter friluftsliv, shopping og kunstoplevelser bliver længere og længere.

En anden vigtig grund er globaliseringen af erhvervslivet. Flere og flere virksomheder flytter den arbejdstunge og forurenende produktion til lande, hvor arbejdskraften er billig og miljøstandarderne lave. Selv om drivkraften tydeligvis er billig arbejdskraft, medvirker udflytningen til at reducere det danske nationale udslip af drivhusgasser, fordi energiforbruget i produktionen flyttes til andre lande. Men globalt set udledes der flere drivhusgasser, idet produktionen sjældent lever op til danske energistandarder, og fordi de virksomheder, der outsourcer produktionen, er stærkt afhængige af hurtig og billig transport til både mennesker og varer.

Mangel på realitetssans

Hurra for det, vil mange sige. Den billige flytransport giver os rigere liv med masser af rejseoplevelser, og øget international kontakt sætter gang i den danske økonomi ved at optimere den internationale arbejdsdeling. Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke forstår og anerkender betydningen af at komme på ferie på et andet kontinent eller betydningen af flyrejser for at kunne yde u-landsbistand og gøre internationale forretninger osv., men desværre viser de sidste års klimaændringer med al (u)ønskelig tydelighed, at vi ikke bare kan forsætte den hidtidige vækst i luftfartsbranchen. Vi er pinedød nødt til at gøre noget ved problemet og lave strategier for, hvordan vi ændrer samfundet i en retning, der er mindre afhængig af luftfart.

Desværre mangler mange indflydelsesrige mennesker realitetssans i forhold til trafikkens miljøbelastning. Trafik- og energiminister Flemming Hansen lover eksempelvis i en redegørelse til Folketinget om dansk luftfart at arbejde for markant flere internationale destinationer over hele verden - med hyppige forbindelser til lave priser. Og de konservatives miljøordfører, Christian Wedell-Neergaard, mener, at danskerne skal flyve lige så meget, de har lyst til.

Nu har SAS bebudet, at selskabet vil gøre noget ved problemet ved at indføre en CO2-kompensationsordning, så flypassagerer kan købe aflad for deres CO2-udledning. Kunden kan vælge at betale lidt ekstra for flybilletten, så lover SAS at bruge de ekstra penge på grønne projekter, der kompenserer for flyveturens CO2-udslip.

Dårlig rollemodel

Der er i hvert fald to store problemer forbundet med en sådan ordning. Det første er, at klimaeffekten fra fly er langt højere, end selve CO2-udledningen giver anledning til. Det skyldes, at udledninger i stor højde betyder dannelse af ozon og formation af skyer. Mener SAS klimabekymringen alvorligt, må de inddrage forsigtighedsprincippet i kompensationsordningen og kompensere for fem gange mere CO2 end de udleder. Det andet store problem er, at det samlede CO2-udslip ikke bliver reduceret ved ordningen:

* Vælger SAS at lave projekter i lande, der har et fast emissionsloft for drivhusgasser, f.eks. EU-landene, vil projekter, der fortrænger CO2, blot føre til, at andre virksomheder kan udlede mere - og så er vi lige vidt. Det vil ikke føre til en mindre national udledning - og det vil ikke føre til mindre udslip fra luftfarten.

nVælger SAS derimod at købe CO2-kompensation i et u-land, kan man tale om en form for CO2-neutralisering. Den vækst, u-landene har i CO2-udledninger bliver mindre, fordi der bliver bygget vindmøller i stedet for kulkraftværker. Men klimabelastningen bliver ikke neutraliseret, fordi SAS kun vil kompensere for CO2. En u-landsløsning vil samtidig give næring til et uretfærdigt system, der forøger forskellen mellem et meget højt CO2-udslip i den vestlige verden og et lavt CO2-udslip i de fattige lande. Derved sikres, at i-landenes frådsende livsstil kan fortsætte. En livsstil der fungerer som dårlig rollemodel for u-landenes befolkninger og giver u-landenes befolkninger yderligere lyst til at flyve.

* Endelig kan SAS vælge at lave projekter i rige lande uden et emissionsloft - f.eks. Australien eller USA. Og monstro pengene så ikke alligevel er bedre brugt på et solfangeranlæg til parcelhuset i Danmark?

Flyv med god samvittighed

SAS håber, at ordningen vil medføre, at danskerne vil flyve endnu mere, fordi den giver det indtryk, at vi nu kan flyve med god samvittighed. Det skal nok lykkes. Og det eneste, SAS behøver at gøre, er at lave en knap på deres hjemmeside, der tilbyder, at folk kan betale lidt ekstra for deres flybilletter. Et smart markedsførings-fif, der ikke koster SAS en krone!

Jacob Sørensen er medlem af NOAH's Bæredygtighedsgruppe

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu