Læsetid: 3 min.

Satan vandt!

26. maj 2006

Det gik op for mig, at jeg aldrig skulle dele noget som helst med pigen igen, så gik jeg i stykker og forbandede skabelsen.

Men da showet jo som bekendt må fortsætte, gik jeg i seng og tændte for det Internationale Melodi Grand Prix i håb om at at få lejlighed til at give min sjæl til djævlen i bytte for immunitet over for den seksuelt overførte sygdom, de kalder kærlighed. For hvis der er et sted, hvor man som europæer kan påkalde sig sine dæmoner, så må det være det her: Kontinental schlager-kultur, ublu vindmaskine-nationalisme, nonsens folklore, sukret fascistisk ikonografi, fædrelandets gamle vemodige skøger, flagviftende iscenesættelse af falsk samhørighed og hæmningsløs propaganda fra den græske vugge, hvor det aldrig regner. Den slags tv vi ville have set hver dag, hvis Goebbels havde vundet Anden Verdenskrig.

Diskret og vulgær

Jeg blev ikke skuffet. Det var et apokalyptisk slag på smag mellem Vestens voksne balladehymner og Østeuropas unge vulgært buldrende turbofolk. Vesten var typisk repræsenteret med en aldrende starlet som i modvind og i bredtstående fodstilling sang en højtsvungen melankolsk symfoni i traditionen fra Beverly Craven og Bonnie Taylor. Det nationalistiske islæt var her diskret og uden vulgær symbolik. Man var subtil og gjorde et nummer ud af demonstrere elegance: Hos kristne Carola fra Sverige - der havde medbragt showets største vindmaskine - med faner, der lignede skandinavisk kunsthåndværk med changerende mønster i nervøst velour, der var båret af dansere fra Wallmans saloner. I det spanske bidrag med modernistiske kjoler i rødt og skaldede avantgarde gøgler dansere. Og det tyske bidrag var en nydelig utysk country-sang (country er vejen frem, hvis man ikke er så stolt af sin fortid).

Her over for stod den østlige stil med afklædte teenagere, som vred sig lystigt til et aggressivt og påtrængende etnisk technobeat. Kroatien var Black Eyed Peas i klezmerudgave. Shakira lignede noget fra en Ukranisk mafia-stripklub. Armenien var et steppe-macho boyband, der lavede bondage. Europas fattigste land Makedonien havde de mest opkravlede hotpants på de længste stænger. Måske er det sådan, at jo mere fattigt et land er, jo mere nøgent er dets bidrag? Og jo yngre et land er, jo yngre et bidrag sender man til IMGP med en vulgær slagsang til folket?

Hil Lordi!

Udfaldet af denne dyst mellem aftenlandet og de nye nationer i øst fik jeg dog aldrig. For den onde heavy rock selv i form af Lordi fra Finland materialiserede sig i selve poptemplet for tilbedelsen af romantisk kærlighed til nationen. Mine bønner var blevet hørt. Så selvfølgelig sms-stemte jeg på "Hard Rock Hallelujah " med et stille 'tak herre'. Der kan selvfølgelig være andre grunde til, at de så vandt, end at jeg havde påkaldt Lucifer Morgenstjerne: Heavy rock har et enormt publikum over hele kontinentet, som nok ikke plejer at stemme til IMGP - men som kult-stemte på Lordi. Kiss/ Gwar/Slipknot maskerne har ekstremt stor børneappel, ungerne ser IMGP og sender sms'er. Og en tredje forklaring kunne være, at Finland - som er det mest tabende land i IMGP's historie - har et bastard øst/vest image i Europa som gjorde Lordi til et fælles outsider-bidrag, der var universelt for Europæerne, netop fordi, det bar en grim mærkelig maske og hyldede det onde. Men jeg tror det nu ikke. Det var et omvendt gudsbevis. Hil satan!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu