Læsetid: 3 min.

Satire med skuldertræk

11. august 2006

Thank You For Smoking har ikke indignation, men blasert vid, som drivkraft og er bag sin betragtelige underholdningsværdi ganske harmløs.
Jason Reitman er en veteran på 28. Som søn af Ivan Reitman, manden bag Ghostbusters og talrige andre populære komediefilm, er han så godt som født på et filmset. Han begyndte at instruere sine egne kortfilm, længe inden han nåede teenageårene, og inden han forlod dem, var et af værkerne blevet udtaget til den prestigefyldte Sundance film festival. Nu spillefilmdebuterer han så med satiren Thank You For Smoking, som er baseret på Christopher Buckleys 12 år gamle roman af samme navn.
Mestermanipulatoren
Vor hovedperson lyder det handlekraftige navn Nick Naylor (Aaron Eckhart), i ugemagasinerne kendt som »Sultan of Spin.« Nick ville kunne sælge Noam Chomsky en buste af Ronald Reagan. For en fed hyre har han skænket sine talegaver til et stort tobakskompagni. Han er firmaets glatte ansigt udadtil, manden de sender, når det brænder på. Hvad det ofte gør. Helseaktivister og venstresnoede senatorer forpester livet for Nick og hans arbejdsgivere. På privatfronten er Nick dog begyndt at spekulere over, hvor sundt et forbillede han i grunden er for sin 12-årige søn.
Lad det være sagt med det samme; plottet er ikke just solidt sammentømret. Det består af en række episoder, som alle har at gøre med Nick og hans metier, men ikke meget at gøre med hinanden (da Reitman endelig får bundet handlingstrådene nødtørftigt sammen, er det ved at ofre troværdigheden og lade Nick udvise noget så ukarakteristisk som naivitet). Sjovest er Nicks alliance med en magtfuld Hollywood-agent (spillet med reptil elegance af Rob Lowe), som er hans ligemand udi fløjlstunget forførelse og ved præcis, hvordan man genopliver smøgens sexappel på det store lærred.
Reitman koncentrerer i det hele taget kræfterne om de dumme svin og lader flere af filmens mere moralsk velforankrede figurer stå skingre og selvgode tilbage: Udover Lowe og Eckhart, som er indbegrebet af veloplagt vederstyggelighed i hovedrollen, udstråler Maria Bello og David Koechner sort charme i rollerne som Nicks faste frokostmakkere og medlobbyister; hun for alkohol-, han for våbenindustrien.
Trekløveret tager deres egen moralske superfleksibilitet så afslappet, at de kalder sig »The M.O.D. Squad« – »Merchants of Death« (»Dødens Købmænd«). Nick ser dog sig selv som selskabets skarpeste kniv, fordi tobaks-
industriens produkter hver dag kræver 1200 dødsofre, langt mere end sprut og skydevåben tilsammen.
Det satiriske mål er derfor ikke så meget smøgerne i sig selv som så centrale størrelser i amerikansk selvforståelse som ambition og professionel stolthed. Spørgsmålet lyder: Bør man gøre det, man gør bedst, selv hvis det tjener et alt andet end godt formål?
Ingen større dagsorden
Reitman virker dog ikke voldsomt interesseret i svaret. Et fingerpeg om projektets beskedne ambitionsniveau findes også i kulørte navne som Nick Naylor, Heather Holloway og Bobby Jay Bliss. Den unge instruktør har indlysende talent for vittig dialog, men med dets mange presserende problemstillinger kunne stoffet sagtens have tålt dybere spadestik.
I 1970erne ville man nok have kaldt en film som Thank You For Smoking »samfundsbevarende«: »America is living in spin« lyder filmens snedige tagline, og det er da også Reitmans tørre, resignerede konklusion. Nyd blot filmen som den fornøjelige, letfordøjelige og chik-fatalistiske lille satiriske sag, den er, men lad din indre stejle samfundskritiker blive hjemme.

Thank You For Smoking. Amerikansk. 2005. Instruktion og manuskript: Jason Reitman. Grand, Dagmar, Metropol og Empire i København samt en række biografer i provinsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her