Læsetid: 4 min.

I satirens navn

Stort set hele det intellektuelle og politiske Frankrig står bag det satiriske magasin Charlie Hebdos ret til at bringe karikaturer af bl.a. profeten Muhammed. Chefredaktøren er i retten anklaget for at såre muslimers religiøse følelser
9. februar 2007

PARIS - Hvad har den franske centrumvenstre avis Libération, den borgerlige præsident-kandidat Nicolas Sarkozy, det franske socialistpartis formand François Hollande og over hundrede intellektuelle - bl.a. filosoffen Bernard-Henri Lévy, forfatterne Taslima Nasrin og Angelo Rinaldi, medlemmerne af det franske akademi Yves Pouliquen, Michel del Castillo og René Pétillon - samt organisationerne SOS Racisme, Reportere Uden Grænser og det franske journalistforbund til fælles?

Svaret ville normalt være absolut ingenting, men i dette tilfælde bindes alle disse aktører sammen af, at de i denne uge har optrådt som støtter for det venstreorienterede, satiriske magasin Charlie Hebdo, der onsdag og torsdag var for retten i Paris anklaget for at have "såret en gruppe mennesker på grund af deres religion".

Baggrunden for sagsanlægget er, at Charlie Hebdo i februar 2006 - mens balladen og protesterne mod Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer var på sit højeste - producerede et temanummer med titlen Charlie Blasphème. Den 80 sider lange særproduktion blev trykt til støtte ikke bare for Jyllands-Posten, men også for avisen France Soir, der trykte alle de danske Muhammed-tegninger som den første avis i Frankrig, og hvis chefredaktør, Jacques Lefranc, mistede sit job af samme grund. I Charlie Blasphème gik magasinet i den grad til makronerne og trykte adskillige nye tegninger, der gjorde tykt grin med alverdens religioner og bragte flere længere tekster, der udover at sætte traditionen for satire i en historisk og kulturel kontekst også formede sig som en hyldest til det sekulære Frankrig og til Voltaires berømte maksime om retten til at ytre sig - også om ting, der måtte fornærme.

I lederen fra februar 2006 med titlen "Jeg er blasfemisk, ergo er jeg" skrev chefredaktør Phillipe Val med henvisning bl.a. til Montaigne og Spinoza, at retten til at fornærme og udfordre religiøse dogmer er fundamental: "I teokratiske regimer kan videnskaben, kunsten, litteraturen filosofien ikke blomstre, men søger andre steder hen. Glæden slukkes-. Civilisationen har udviklet sig takket være blasfemien. Guderne er dødelige," hed det.

Udover at bringe tre af Jyllands-Postens originale tegninger lavede magasinet også sine egne, herunder en (der nu er genstand for retssagen, som er anlagt specifikt mod tre tegninger) tegnet af bladets medstifter, Cabu. Tegningen forestiller en hulkende Muhammed med ansigtet begravet i hænderne, som siger: "Det er alt for svært at blive elsket af narhoveder". De to andre tegninger på anklagebænken er de to mest omtalte af Jyllands-Postens, Muhammed med en bombe i turbanen og profeten på en sky ved indgangen til himmeriget, hvor Skt. Peter siger nej til flere selvmordsbombere fordi han er løbet tør for jomfruer.

Talsmand for moderate

Efter offentliggørelsen lagde de to mest indflydelsesrige muslimske organisationer i landet - den islamiske stormoske i Paris og Sammenslutningen af Islamiske Organisationer i Frankrig (UOIF) - samt Den saudiarabiske islamiske verdensliga retssag an mod Hebdo med henvisning til de franske anti-diskriminationslove.

Hvor de to sidstnævnte er kendt som yderligtgående og fundamentalistiske - verdensligaen er wahabistisk og finansierer moskeer over hele verden - var det overraskende at se den parisiske stormoskes overhoved, Dalil Boubakeur, i selskabet, da han normalt anses som talsmand for Frankrigs moderate muslimer.

Det kan man så tolke efter behag - enten at Boubakeur alligevel ikke er moderat, eller at tegningerne er så stødende og sårende for troende muslimer, at også de, der normalt anses for moderate, er klar til at søge retslig beskyttelse mod forhånelsen.

Under retssagen onsdag og torsdag aflagde en lind strøm af berømtheder - forfattere, filosoffer, journalister og politikere - vidneudsagn til fordel for Hebdo. Blandt andet den socialistiske partiformand François Hollande. Hebdos forsvarsadvokater læste også et brev højt fra den borgerlige præsidentkandidat Nicolas Sarkozy, hvor han siger, at han foretrækker "for mange karikaturer frem for fraværet af karikaturer".

En af den oprindelige karikaturstrids hovedpersoner, Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, var også i byen og blev krydsforhørt i halvanden time. Den anklagede chefredaktør og dennes advokater aflagde flammende taler for ytringsfriheden og retten til satire.

Rettens normale dommer har veget sædet til fordel for retspræsidenten i Paris, Jean-Claude Magendie. Det har vakt en vis bekymring hos de sagsøgte, fordi det netop var Magendie, som i foråret 2005 i en opsigtsvækkende dom gav en katolsk organisation medhold i, at en plakatkampagne fra reklamefirmaet Marithé-François-Girbaud - konkret en megaplakat med klare erotiske undertoner, inspireret af Léonardo da Vincis billede af den sidste nadver - var blasfemisk over for katolikker.

Den forbudte plakat blev derfor pillet ned.

Charlie Hebdo selv markerede i sit seneste nummer sagen ved at trykke endnu en satirisk tegning, som forestiller en imam, en rabbiner og en katolsk præst, der arm i arm forlanger "en tilsløring af pressen".

Dagbladet Libération fyldte mandag hele sin forside til støtte for Hebdo med en karikatur af en imam, som er i gang med at fælde en blyant med en økse og overlod også sin onsdagsudgave til ugeavisens redaktion i solidaritet med Hebdo.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her