Steen Gade (SG) og Margrethe Auken (MA) brillerer endnu engang i Information 19. maj med deres egen selvopfundne udgave af Enhedslistens EU- og Europapolitik. Samtidig vil SG og MA gerne fremstille det som om, at SF til daglig bruger EU som kampplads, mens Enhedslistens sidder og surmuler ovre i hjørnet og siger nej hele tiden.
Problemet for SG og MA er bare, at Enhedslisten bruger EU som kampplads langt mere energisk end SF. Årsagen er, at SF er blevet en del af ja-parti-pærevællingen, og i sin iver efter at være med siger SF i EU-politikken ja til den ene ting efter den anden, som SF aldrig ville stemme for i Folketingssalen.
Det er paradoksalt, at det typisk er ja-partierne, der siger, at det ikke handler om ja eller nej til EU - samtidig med, at det er de selv samme partier, der i EU-politikken til tider nærmest ophæver venstre-højreaksen, fordi det vigtigste for disse partier er at vise 'ansvarlighed' ved at lave en aftale sammen - nærmest uanset hvad det politiske indhold er.
Konsekvensen er, at SF i Folketingets Europaudvalg ofte er umulig at skelne fra de andre ja-partier - og i særdeleshed svær at skelne fra S og R.
Svar udbedes
SG og MA kommenterer ikke mine konkrete eksempler på dette, som jeg gav i mit læserbrev 8. maj. Det har I chancen for nu. Hvorfor gav SF i Folketingets Europaudvalg regeringen mandat til at sige ja til EU's nye kemikalielov - REACH - der blokerer for hurtige fremskridt i EU. Med REACH er der for eksempel en lang række kemikalier, som de enkelte lande nu ikke længere må forbyde, fordi de er tilladte i EU? Hvorfor stemmer SF hvert år for EU's budget, selvom der er massive problemer med at redegøre for, hvad pengene bliver brugt til?
Hvorfor siger SF altid ja til, at regeringen kan bakke EU's ulandsfjendtlige linje op i WTO? Hvorfor vil SF ikke stemme for Enhedslistens forslag om at melde Danmark ud af Euratom-samarbejdet, som Danmark støtter med 82 millioner kr. om året, og hvis formål er at fremme atomkraft som energikilde?
Jeg kunne endvidere spørge: Hvorfor støtter SF EU's Lissabonstrategi, som af en samlet venstrefløj i EU blandt SF- og Enhedslistepartierne i EU-parlamentet (GUE/NGL) er et decideret skældsord, fordi denne strategis indhold er en nyliberalistisk udvikling af velfærden i de enkelte EU-lande med mere privatisering, udlicitering og nedskæring af velfærden - alt sammen for at skabe 'vækst og beskæftigelse'. Et hæderligt mål - men midlerne kan på ingen måde siges at være venstrefløjspolitik.
I Enhedslisten har vi den holdning, at på de områder, hvor EU har magten, der skal vi som parti kæmpe for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse - ligesom i Folketinget. Også selvom vores langsigtede perspektiv er at rulle unionens magt tilbage til fordel for et demokratisk internationalt samarbejde, der kan kæmpe for røde og grønne værdier.
Vi bruger dermed EU som kampplads hver eneste dag - og vi ville ønske, at SF i højere grad gjorde det samme. Vi savner SF på EU-kamppladsen - og venter på, at SF kommer på banen. Det ville give et skub i den rigtige retning i forhold til at kæmpe for en venstreorienteret og grøn dagsorden.
